Tvist om anvendelse af provenu ved omprioritering.
| Sagsnummer: | 640/1994 |
| Dato: | 26-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tvist om anvendelse af provenu ved omprioritering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren rettede i august 1992 henvendelse til indklagedes Høje Gladsaxe afdeling med henblik på en omprioritering af sin ejendom. Ejendommen var belånt således:
1. | Nykredit, to kontantlån (kontantværdi) | ca. 40.000 kr. |
2. | Lån spar Bank | ca. 35.000 kr. |
3. | Lån til indklagede | ca. 60.000 kr. |
4. | Ejerpantebrev, håndpantsat til indklagede til sikker-hed for udlandslån |
Restgælden på klagerens udlandslån optaget gennem indklagede var ca. 50.000 DEM.
Den 13. august 1992 blev klagerens omprioriteringssag drøftet på et møde i afdelingen. Under sagen er fremlagt et håndskrevet notat, som ifølge indklagede er udarbejdet på mødet; ifølge klageren er notatet fra et senere møde. Af notatet fremgår, at et provenu fra et lån på 215.000 kr fra Kreditforeningen Danmark ville udgøre ca. 192.000 kr.; heraf skulle anvendes 135.000 kr. til indfrielse af lånene til Nykredit, Lån Spar Bank samt lånet ydet af indklagede. Det resterende beløb på 57.000 kr. skulle anvendes til et ekstraordinært afdrag på 15.000 DEM på udlandslånet. Dette ville medføre en nedsættelse af det halvårlige afdrag på udlandslånet fra 3.290 DEM til 2.540 DEM.
Ved skrivelse af 21. august 1992 fra Kreditforeningen Danmark til indklagede tilbød kreditforeningen et mixlån på 215.000 kr. Lånet skulle have 1. prioritet; lånets provenu var oplyst til 192.419 kr.
Ved skrivelse af 25. august 1992 til indklagedes afdeling henviste klageren til mødet den 13. s.m. og anførte, at
"såfremt det forventede kreditforeningslån på ca. 160.000 kr. udelukkende skal bruges til at indfri lån hos [indklagede], vil jeg have ca. 4.240 kr. mindre om måneden til at leve for i forhold til mit forslag, og så hænger min økonomi stadig ikke sammen."
Klageren foreslog i skrivelsen, at 62.000 kr. af et provenu på 160.000 kr. ved omprioriteringen anvendtes til betaling af restskat samt indfrielse af kontogæld, mens 4.000 kr. skulle anvendes til nødvendig vedligeholdelse af hans ejendom. Klagerens skrivelse sluttede med følgende bemærkning:
"PS: Efter ovenstående er skrevet, har jeg modtaget lånetilbud fra Kreditforeningen Danmark. Jeg er imidlertid af den mening, at 1. prioriteten - Nykredit - bør blive stående som aftalt, og lånet fra Kreditforeningen Danmark naturligvis nedskrevet tilsvarende."
Indklagede afslog klagerens forslag om anvendelsen af beløbet på 66.000 kr.
Den 12. oktober 1992 fremsendte Kreditforeningen Danmark nyt tilbud på et lån som 2. prioritet på 175.000 kr. Fremsendelsen af lånetilbudet medførte ikke igangsætning af omprioriteringen.
Ved skrivelse af 23. april 1993 tilbød Kreditforeningen Danmark et annuitetslån på 167.000 kr., 8 %. Lånet skulle respektere de to lån til Nykredit.
Omprioriteringen blev gennemført på grundlag af det seneste lånetilbud fra Kreditforeningen Danmark.
Af opgørelse af 19. juli 1993 for den til brug for omprioriteringen oprettede lånesagskonto fremgår, at der efter indfrielse af lånet til Lån Spar Bank samt lånet til indklagede var et overskud på ca. 60.000 kr. Beløbet overførtes til sikringskonto for klagerens udlandslån. Den 30. juli 1993 anvendtes beløbet til ekstraordinært afdrag af udlandslånet.
Ved skrivelse af 29. juni 1994 rettede klageren henvendelse til indklagede. I skrivelsen protesterede klageren mod, at der var anvendt 60.000 kr. til ekstraordinært afdrag på udlandslånet, hvorimod han havde ønsket, at overskudet ved omprioriteringen delvist skulle have været anvendt til indfrielse af de to lån til Nykredit. Klageren protesterede samtidig mod, at indklagede havde debiteret gebyr som følge af overtræk på hans standardkonto, idet dette overtræk skyldtes indklagedes behandling af omprioriteringssagen. Indklagede afviste, at det var i strid med det aftalte, at 60.000 kr. var anvendt til ekstraordinært nedbringelse af udlandslånet.
Af fremlagte kontoudskrifter fremgår, at klagerens standardkonto i foråret og sommeren 1994 var debiteret for 5 rykkergebyrer inden for en periode, i hvilken kontoen til stadighed var i overtræk.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at gennemføre omprioriteringen som oprindeligt aftalt, herunder indfri de to lån til Nykredit, samt at refundere debiterede rykkergebyrer.
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren to rykkergebyrer à 150 kr., debiteret den 27. maj og 15. september 1994. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ønskede, at provenuet ved omprioriteringen blev anvendt som anført i skrivelsen af 25. august 1992. Dette ville indklagede ikke acceptere, hvorfor han accepterede indklagedes forslag om, at de to lån til Nykredit blev indfriet, jf. herved det fremlagte håndskrevne notat, der først fremkom på dette tidspunkt. At lånesagen trak ud skyldtes, at indklagedes medarbejdere nægtede at overholde aftalen om indfrielse af Nykreditlånene. Han bestrider, at han før mødet den 13. august 1992 telefonisk fra kreditforeningen skulle have fået oplyst det forventede provenu af et lån på 215.000 kr.
Indklagede har anført, at det af efterskriftet på klagerens brev af 25. august 1992 fremgår, at klageren som aftalt på mødet den 13. s.m. ikke ønskede Nykreditlånene indfriet. Indklagede meddelte som svar på brevet, at man ikke ville frigive 66.000 kr. som foreslået, men at beløbet skulle anvendes til ekstraordinært afdrag på udlandslånet, idet indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev med pant i ejendommen. Ejerpantebrevet forudsattes at skulle rykke for det nye kreditforeningslån. Indklagede har ikke haft interesse i at undlade at indfri Nykreditlånene, men undladelsen skete efter aftale med klageren. Kreditforeningen Danmark har overfor indklagede oplyst, at klageren telefonisk havde været i kontant med kreditforeningen og fået oplyst det forventede provenu af lånetilbudet på 215.000 kr. Dette var baggrunden for, at man på mødet den 13. august 1992 kunne beregne, hvorledes provenuet skulle anvendes.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det bevist, at det ved hjemtagelsen af lånet på 167.000 kr. i Kreditforeningen Danmark mellem klageren og indklagede var aftalt, at de to eksisterende lån i Nykredit ikke skulle indfries, og at restprovenuet efter indfrielsen af lånet hos Lån Spar Bank og lånet hos indklagede skulle anvendes til nedbringelse af udlandslånet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klageren i sin skrivelse af 25. august 1992 selv anfører, at lånene i Nykredit "som aftalt" ikke skal indfries, at det håndskrevne notat, som klageren påberåber sig, angår et lån på 215.000 kr., at det af lånetilbudet vedrørende det hjemtagne lån fremgår, at lånene i Nykredit respekteres, hvilket også må være fremgået af det af klageren underskrevne pantebrev, samt at klageren efter modtagelsen af opgørelsen af 19. juli 1993 vedrørende lånesagskontoen først reklamerede ca. 1 år senere.
Den indsigelse, klageren har gjort gældende mod de opkrævede rykkergebyrer, kan herefter heller ikke tages til følge. Efter at indklagede har godtgjort klageren to rykkergebyrer, er der heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at indklagedes opkrævning af rykkergebyrer har været uberettiget.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.