Afgørelse

Rådgivning om delvis placering af formue i aktiebaserede investeringsbeviser ved anmoding om placering af formue i enkeltaktier.

Sagsnummer:	147/2007
Dato:	11-12-2007
Ankenævn:	John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:	Rådgivning om delvis placering af formue i aktiebaserede investeringsbeviser ved anmoding om placering af formue i enkeltaktier.
Indklagede:	Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse imod, at et pengeinstitut ved hans anmodning om placering af et større beløb i enkeltaktier rådede til at placere halvdelen af beløbet i en aktiebaseret investeringsforening.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er født i 1920 og har været kunde hos Lån Spar Bank.

Den 11. januar 2006 rettede klageren henvendelse til banken med anmodning om at placere halvdelen af en formue på ca. 600.000 kr. eller 300.000 kr. i aktier. Klageren ønskede at investere ligeligt i selskaberne Carlsberg, Danisco, Novo Nordisk og Tryg-Vesta.

Ved klagerens henvendelse rådede en medarbejder i banken klageren til at investere for 150.000 kr. i investeringsforeningen Lån Spar Rationel Verden og for de øvrige 150.000 kr. i enkeltaktier. Klageren fulgte rådet.

Ved notaer af 11. januar 2006 afregnede banken klagerens køb af for ca. 75.000 kr. Novo Nordisk B, ca. 37.000 kr. Carlsberg B og ca. 37.000 kr. Tryg-Vesta. Endvidere blev der købt 615 investeringsbeviser i Lån Spar Rationel Invest til kurs 243,7 svarende til 149.875,50 kr.

Banken har anført, at der ved en fejl ikke blev investeret i Danisco, men i stedet for ca. 2 x 37.500 kr. i Novo Nordisk B.

Klageren har anført, at han to gange omkring nytår 2006/2007 henvendte sig vedrørende kursudviklingen i investeringsforeningen, men fik i begge tilfælde et henholdende svar. Banken har anført, at man ikke kan genkende klagerens sagsfremstilling på dette punkt.

Ved mail af 27. april 2007 rettede klagerens søn henvendelse til banken. Sønnen anførte, at investeringen i aktierne købt i januar 2006 viste en urealiseret gevinst på ca. 80.000 kr., mens afkastet af investeringsforeningen havde været 615 kr. Sønnen fandt derfor, at bankens rådgivning var inkompetent, ligesom sønnen anførte, at når en kunde på 86 år ringede for at afgive en ordre, ville det ikke være svært at overtale den pågældende til at gøre noget helt andet. Når en kunde afgav en ordre, måtte denne respekteres, medmindre ordren åbenlyst var "ude i hampen".

Samme dag - 27. april 2007 - solgte klageren investeringsbeviserne.

Lån Spar Bank Rationel Verden er en aktieinvesteringsforening.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. maj 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank tilpligtes at betale erstatning svarende til 50 % af den kursgevinst, som han er gået glip af. Han har beregnet kravet til 45.743,50 kr.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at en medarbejder ved hans henvendelse i januar 2006 rådede ham til at nøjes med at investere halvdelen i danske aktier og den anden halvdel i investeringsforeningen.

Han anmodede ikke om supplerende rådgivning.

Han måtte som kunde tage medarbejderens råd alvorligt, da han ikke har samme faglige baggrund som denne. Med sin rådgivning såede medarbejderen tvivl hos ham om det fornuftige i hans investeringsønske.

Ultimo april 2007 viste det sig, at udbyttet ved købet af investeringsbeviserne var beskedent. Der var tale om en markant forskel i forhold til hans investeringsønske som fremsat i januar 2006. Forskellen er så markant, at en uddannet medarbejder ikke kan have været uvidende om, at rådgivningen næppe ville tjene kundens interesser.

Han bestrider, at der er tale om skuffede forventninger i forbindelse med aktieinvesteringen.

Kernen i bankens rådgivning i januar 2006 var risikospredning, men de fire aktier, som han ønskede at investere i, er alle i OMX C20 og kan næppe siges at befinde sig i høj risikozone. Hertil kommer, at han havde en obligationsbeholdning på små 300.000 kr. at falde tilbage på, hvis aktieinvesteringerne skulle gå galt.

Han stolede på, at en investering i den foreslåede investeringsforening som minimum måtte forventes at give et afkast eller derover sammenholdt med en placering i obligationer. I modsat fald ville hans accept af den såkaldte risikospredning være meningsløs.

Han henvendte sig omkring nytåret 2006/2007 for at høre om udviklingen i investeringsbeviserne, men fik henholdende svar. Da han omsider erfarede, hvor dårligt bankens råd havde været, besluttede han omgående at sælge investeringsbeviserne, men altså med 15 måneders forsinkelse og tab til følge.

Lån Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagen omhandler skuffede forventninger i forbindelse med en aktieinvestering, hvorfor klagerne ikke har lidt et tab, der kan erstattes, jf. herved Højesterets dom gengivet i U 1996/200H.

Man er ikke i stand til at forudse aktiers kursudvikling og er derfor ikke ansvarlig for investeringernes afkast.

Hertil kommer, at klagerne har fået en individuel og professionel investeringsrådgivning, hvor der er taget udgangspunkt i hans ønsker, alder, risikoprofil og investeringserfaring.

Som følge af at klageren ønskede en mere risikobetonet investering, rådgav man klageren. Det var klart for banken, at klageren forstod risiciene ved den ændrede investering. Dette gjorde, at klageren besluttede sig for nedsætte risikoen ved at sprede investeringen. Den gennemførte investering skete således efter udtrykkelig aftale med klageren.

Såfremt klageren ikke var tilfreds med investeringen foretaget i januar 2006, burde han have reageret umiddelbart efter modtagelsen af afregningsnotaerne vedrørende investeringen. Han har således udvist passivitet.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at sagen er bevisuegnet, idet en afgørelse forudsætter afhøring af parter og vidner under straffeansvar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at Lån Spar Bank ved klagerens henvendelse i januar 2006 foreslog klageren at investere halvdelen af beløbet gennem en aktiebaseret investeringsforening frem for at placere hele beløbet i enkelaktier. Klageren modtog umiddelbart efter købet notaer for de gennemførte køb i aktie- og investeringsbeviser.

Klageren måtte endvidere indse, at bankens råd om at placere del af beløbet i investeringsforening kunne medføre et mindre afkast, idet investeringsforeningen omfatter en spredning af de investerede midler i en række selskaber i forskellige lande, hvorfor kursudviklingen også vil afhænge af udviklingen i valutakurserne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.