Afgørelse

Afvisning af klage vedrørende indsigelse mod modregning begrundet i, at indeståendet ikke tilhørte kontohaveren, men kontohaverens selskab.

Indledning

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank.

Klageren ejer og er direktør for et selskab, der er kunde i pengeinstituttet P.

Med overtagelse den 25. februar 2014 købte selskabet en bil for en købesum på 35.778 kr.

Henholdsvis den 25. og 26. februar 2014 overførte klageren 10.000 kr., i alt 20.000 kr., fra selskabets konto hos P til klagerens konto i Danske Bank.

Danske Bank modregnede i de 20.000 kr., hvorved et forfaldent tilgodehavende, som banken havde hos klageren, blev nedbragt til 516,60 kr.

Klageren gjorde indsigelse mod modregningen med henvisning til, at de 20.000 kr. tilhørte selskabet og skulle anvendes til selskabets bilkøb. Baggrunden for, at beløbet var blevet overført til hans konto i Danske Bank havde alene været, at købesummen skulle betales kontant, og at der på selskabets konto hos P ikke kunne foretages kontanthævninger.

Danske Bank fastholdt modregningen.

Den 25. marts 2014 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

Ved brev af samme dato afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, om Ankenævnets kompetence vedrørende klager fra erhvervsdrivende.

Sekretariatet afviste sagen som erhvervsmæssig med henvisning til, at indsigelse mod modregningen bestod i, at indeståendet på kontoen tilhørte et selskab, som klageren ejede og var direktør for.

Parternes påstande

Ved brev af 2. april 2014 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det er Danske Banks opfattelse, at beløbet på 20.000 kr. skulle tilhøre ham personligt, og at dette er baggrunden for den foretagne modregning. Afgørelsen i sagen er således truffet over for ham personligt og ikke over for et selskab. På denne baggrund gøres det gældende, at klagen er omfattet af Pengeinstitutankenævnets kompetence, jævnfør herved vedtægternes § 2, stk. 1 og § 2, stk. 2, første punktum.

Subsidiært gøres det gældende, at Pengeinstitutankenævnet bør behandle klagen i henhold til vedtægternes § 2, stk. 2, andet punktum, henset til de ovennævnte omstændigheder, og til at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et personligt kundeforhold.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der ejer og er direktør for et selskab, har gjort indsigelse imod, at Danske Bank har modregnet i selskabets midler, der indestod på hans personlige konto i banken. I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende selskaber, finder Ankenævnet, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Ankenævnet tiltræder derfor, at klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.