Spørgsmål om ophævelse af låneaftale begrundet i påstået urigtige oplysninger afgivet ved lånets etablering.
| Sagsnummer: | 27/2003 |
| Dato: | 17-12-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Ole Simonsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Udlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ophævelse af låneaftale begrundet i påstået urigtige oplysninger afgivet ved lånets etablering. |
| Indklagede: | Jelling Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes opsigelse af klagerens engagement begrundet i påståede urigtige oplysninger ved et låns etablering.
Sagens omstændigheder.
I sommeren 2001 ydede indklagede klageren et lån (lån I) på 40.800 kr. til køb af en hestetrailer. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr., første gang 31. juli 2001. Af lånet blev ca. 9.500 kr. anvendt til indfrielse af et tidligere ydet lån.
Af gældsbrevet fremgår:
"Opsigelse
Debitor har altid ret til at opsige gældsbrevet til fuld indfrielse uden varsel mod betaling af det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger.
[Indklagede] kan ligeledes opsige gældsbrevet uden varsel, og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter, samt omkostninger betalt. Såfremt debitor er en forbruger kan gældsbrevet dog kun opsiges med tre måneders varsel.
Ved [indklagedes] opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.
Ved misligholdelse og anden forfaldsgrund jf. "[Indklagedes] almindelige betingelser for lån og kreditter" er gælden dog straks forfalden til fuld indfrielse."
Af "[Indklagedes] almindelige bestemmelser for lån og kreditter", hvortil der er henvist i gældsbrevet, fremgår:
"1. Opsigelse
[Indklagede] og debitor kan opsige aftalen helt eller delvist uden varsel. Aftaler omfattet af kreditaftaleloven kan [indklagede] opsige med 3 måneders varsel, jævnfør dog punkt 13.
…
13. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er [indklagede] berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
…
f) Hvis debitor har givet urigtige oplysninger af betydning for aftalens oprettelse."
Af sagen fremgår, at klageren primo januar 2002 indgik aftale om køb af en bil for 60.000 kr. Klageren har fremlagt dokument af 8. januar 2002, hvorefter klageren skulle berigtige købesummen på 60.000 kr. ved betaling af 40.000 kr. kontant samt en brugt bil, der blev taget i bytte. Indklagede gav klageren tilsagn om et blankolån på 40.000 kr. i denne forbindelse.
Den 8. januar 2002 ydede indklagedes Vejle afdeling klageren et billån (lån II) på 40.800 kr. Omkostningerne ved lånets stiftelse var 800 kr. Lånet skulle afvikles med 3.000 kr. månedligt. Gældsbrevet indeholdt bestemmelse om opsigelse enslydende med bestemmelsen herom i gældsbrevet oprettet i sommeren 2001, ligesom der var henvist til indklagedes almindelige bestemmelser for lån og kreditter.
Klageren fik låneprovenuet på 40.000 kr. udbetalt i en til hende udstedt check. Den 8. januar 2002 henvendte klageren sig i indklagedes Jelling afdeling medbringende checken.
Klageren har anført, at sælger af bilen ikke ønskede at modtage en check. Hun henvendte sig derfor i indklagedes Jelling afdeling med forespørgsel om veksling af checken til kontanter med henblik på at tilgodese sælgers ønske. Hun havde dagen forinden hævet 40.000 kr. fra sin opsparingskonto i et andet pengeinstitut, som dels også skulle bruges til bilen, men også til indfrielse af hendes vens lån på ca. 13.000 kr. hos indklagede. Indklagedes medarbejder undersøgte, om det var i orden, at checken blev vekslet og forsikrede hende om, at der ikke var problemer herved. Hun viste medarbejderen pengene hævet fra opsparingskontoen.
Indklagede har anført, at medarbejderen undrede sig over indløsning af checken, idet denne var udstedt af indklagedes Vejle afdeling. Medarbejderen konstaterede via det interne system, at der var oprettet et billån, hvorfra checken stammede. Medarbejderen spurgte klageren om, hvordan hun ville være i stand til at købe bilen, når hun benyttede checken til indfrielse af sin vens lån. Klageren svarede, at hun havde penge i et andet pengeinstitut, men ikke havde haft mulighed for at hæve disse midler denne dag.
Indklagede har anført, at klagerens vens lån blev indfriet ved ekspeditionen ved betaling af 13.135,59 kr.
Ved skrivelse af 9. januar 2002 opsagde indklagede klagerens engagement. Indklagede anførte:
"Vi opsiger hermed dit engagement i [indklagede], idet du har opgivet urigtige oplysninger til os vedr. lån stort kr. 40.800,00. Hele engagementet skal indfries omgående.
Sagen bliver overgivet til vor advokat. Vi gør endvidere opmærksom på, at du vil blive registreret i Ribers kreditinformation."
Ved skrivelse af 4. februar 2002 til klageren tog indklagedes advokat gælden i henhold til lån I på 44.118, 53 kr. til inkasso.
Klageren har oplyst, at slutsedlen blev lavet da indklagede ville have et stykke papir på, at der var en handel i gang, hvilket indklagede også fik og godkendte. Som følge af indholdet af advokatens skrivelse opgav hun at købe bilen. Hun kontaktede indklagede og foreslog, at hun indfriede lån II, men bibeholdt lån I. Indklagede meddelte, at der godt nok var sket en fejl, men når sagen først var overgået til advokat, kunne der ikke gøres noget ved det.
Indklagede har anført, at man med virkning fra 7. februar 2002 ændrede klagerens to lån til at være på rentefri vilkår, da man af korrespondancen mellem klageren og indklagedes advokat måtte konstatere, at det ikke ville være muligt at få engagementet indfriet på en gang. Lånenes samlede ydelse på i alt 4.500 kr. (1.500 + 3.000 kr.) kunne ikke overholdes, hvorfor denne blev nedsat til 2.000 kr. månedligt gældende frem til september 2002.
Af kontoudtog for de to lån fremgår, at indklagede opgjorde lånene den 7. februar 2002. Forinden var lånenes sædvanlige ydelser pr. 31. januar 2002 betalt ved overførsel fra klagerens indlånskonto. Lån I blev opgjort en restgæld på 44.165,75 kr., mens lån II blev opgjort til 38.107,48 kr. Lånene overgik til hver sin inkassokonto hos indklagede, hvor efterfølgende indbetalinger er bogført.
Ved skrivelse af 13. februar 2002 meddelte indklagedes advokat klageren, at han kunne acceptere hendes forslag om en afvikling med 2.000 kr. månedligt, første gang 1. marts 2002.
Ved skrivelse af 2. april 2002 meddelte advokaten klageren, at indklagede undtagelsesvis ville være indforstået med, at hun betalte "kr. 2.000 pr. måned til fordeling på sagerne til og med sept. måned 2002." Det fremgik samtidig, at indklagede fra 1. oktober 2002 krævede afviklingen forhøjet til 2.000 kr. månedligt på "hver sag."
Ved skrivelse af 23. maj 2003 anmodede indklagedes advokat klageren om at forhøje den månedlige afvikling til 4.000 kr. fra 1. juni 2003. Advokaten henviste til sin skrivelse af 2. april 2002.
Af posteringsoversigt for klagerens konto i Alm. Brand Bank fremgår, at klageren den 7. januar 2002 fik udbetalt 40.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 20. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet og anført, at hun "ønsker retfærdighed samt at Sparekassen skal slette min gæld og betale mine indbetalinger tilbage."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at sælgeren af bilen ikke ønskede at modtage en check ved handlen. Af denne grund henvendte hun sig i indklagedes Jelling afdeling for at få vekslet checken til kontanter. Den ekspederende medarbejder undersøgte, om det var i orden, at checken blev vekslet og forsikrede hende om, at der ikke ville opstå problemer, da hun havde dokumenteret, at hun selv havde pengene ved siden af.
Den følgende dag konstaterede hun, at indklagede ikke som lovet havde indfriet hendes vens lån, hvorfor hun rettede telefonisk henvendelse til indklagede, der oplyste, at hun havde afgivet urigtige oplysninger, idet penge fra billånet var vekslet til kontanter og således ikke var anvendt til køb af bil. Hun var uforstående heroverfor, da hun netop ved veksling af checken var blevet forsikret om, at alt var i orden. Telefonsamtalen blev afsluttet med, at indklagede oplyste, at alt nu var i orden, og at tingene blot skulle fortsætte som før.
Med stor forundring modtog hun herefter indklagedes skrivelse om opsigelse. Hun kontaktede indklagede telefonisk og fik oplyst, at de vist nok var gået skævt af hinanden, og at skrivelsen var en misforståelse.
Efterfølgende fik hun skrivelsen fra indklagedes advokat, hvorefter begge lån var overgivet til inkasso. Over for advokaten gav hun i første omgang tilsagn om at ville afvikle med 2.000 kr. på begge lån, men efter at fået tid til at regne på sin økonomi blev det klart for hende, at det var mere realistisk at afvikle med 1.000 kr. på hvert lån.
Af den fremlagte udskrift for kontoen i Alm. Brand Bank fremgår, at hun, dagen inden den omhandlede check blev vekslet, havde hævet 40.000 kr.
Hun stillede sig uforstående over for, at indklagede, efter at begge lån var opsagt og havde overgivet dem til advokat, alligevel overførte lånenes ydelser ved udgangen af januar måned 2002.
Med hensyn til, at hendes stedfar i maj 2002 skulle have meddelt indklagedes advokat, at hun intet ejede, har klageren anført, at hun var til stede, da den pågældende samtale fandt sted, og at advokatens referat ikke er korrekt. Hendes stedfar forsøgte at opnå en afdragsordning over for advokatens krav om betaling af 80.000 kr. her og nu.
Indklagede har anført, at da man blev bekendt med, at provenuet af billånet blev benyttet til et andet formål end det oplyste, forlangte man dokumentation for bilkøbet i form af en slutseddel. Efterfølgende valgte man at opsige engagementet med klageren begrundet i afgivelse af urigtige oplysninger ved låneansøgningen.
Indklagede havde således ikke givet tilsagn om et lån, såfremt man havde haft kendskab til, at en del af provenuet skulle benyttes til indfrielse af anden gæld.
Det må nu konstateres, at slutsedlen blev lavet, fordi indklagede "ville have et stykke papir på, at der var en handel i gang", og at der aldrig blev købt den bil, lånet var ydet til.
Efter opsigelsen af engagementet havde klageren mulighed for at indfri dette ved at betale direkte til indklagede eller indklagedes advokat.
Overførslen af låneydelserne ved udgangen af januar 2002 skete, fordi klagerens forpligtelse til at betale på lånene ikke bortfaldt som følge af, at lånene var opsagt.
Da den oprindelige ydelse på i alt 4.500 kr. månedligt på lånene ikke kunne overholdes, blev ydelsen nedsat til 2.000 kr. månedligt gældende frem til september 2002, hvilket beløb fortsat betales.
Klageren burde allerede i april 2002 have solgt hestetraileren og bilen eller en af delene, da det viste sig, at det ikke var muligt for hende at overholde de aftalte låneydelser.
I maj 2003 har man fremsat ønske om forhøjelse af ydelsen. Årsagen er, at lån til bil og hestetrailer ud fra almindelig fornuft bør afdrages relativt hurtigt. Hertil kommer, at klagerens stedfar i maj 2002 oplyste, at klageren intet ejede. Dette bekræfter indklagedes påstand om afgivelse af urigtige oplysninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren er frigjort for hæftelsen vedrørende lån I og lån II, eller at indklagede skal tilbagebetale klagerens indbetalinger til lånene.
Ankenævnet forstår i øvrigt klagerens påstand således, at hun ønsker Ankenævnets stillingtagen til, om indklagedes opsigelse af lånene kan anses for sket med rette.
I overensstemmelse med klagerens oplysning under sagen lægger Ankenævnet til grund, at klageren ved sin henvendelse den 8. januar 2002 i indklagedes Jelling afdeling på indklagedes forespørgsel oplyste, at baggrunden for, at hun ønskede checken omvekslet til kontanter, var, at sælger ikke ønskede at modtage en check. Det bemærkes herved, at checken var udstedt til klageren og ikke sælgeren af bilen. Klageren havde endvidere dagen forinden hævet 40.000 kr. fra sin konto i Alm. Brand bank og havde således tilstrækkelige midler til at indfri sin vens lån hos indklagede.
På denne baggrund finder Ankenævnet ikke, at indklagedes opsigelse af klagerens engagement var sagligt begrundet, idet det ikke er godtgjort, at klageren gav indklagede urigtige oplysninger omkring etablering af billånet. Indklagede bør herefter anerkende, at sagens overgivelse til inkasso skete med urette, hvorfor klageren ikke kan belastes af indklagedes advokatomkostninger herved, ligesom lånet ikke kan forrentes med indklagedes eventuelle inkassorente.
Ankenævnet bemærker, at de af indklagede indrømmede midlertidige nedsættelser af låneydelserne til 2.000 kr. og 4.000 kr. månedligt for begge lån ikke afskærer indklagede fra igen fremover at kræve betaling af de fulde låneydelser for lånene på 1.500 kr. og 3.000 kr. månedligt.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at opsigelsen af klagerens engagement pr. 9. januar 2002 skete med urette.
Indklagede skal anerkende, at klagerens engagement ikke kan belastes af indklagedes udgifter til advokat ved overgivelsen af engagementet til inkasso, samt at engagementet alene kan forrentes med de to låns sædvanlige rente.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.