Omprioritering. Debitering af gebyr tilkommende realkreditinstitut.
| Sagsnummer: | 633/1993 |
| Dato: | 18-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen |
| Klageemne: |
Gebyr - omprioritering
|
| Ledetekst: | Omprioritering. Debitering af gebyr tilkommende realkreditinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I efteråret 1993 rettede klageren henvendelse til indklagedes Sorgenfri afdeling i forbindelse med en påtænkt omprioritering af klagerens faste ejendom. Klageren havde forinden indhentet et omprioriteringstilbud fra Nykredit og forelagde dette for indklagede, som oplyste, at indklagedes eget realkreditaktieselskab, R, kunne yde tilsvarende lån.
Den 13. oktober 1993 underskrev klageren låneansøgning vedrørende realkreditlån ydet af R. Den fortrykte blanket indeholder bl.a. følgende:
"Ved omlægning/tillægslån
Jeg erklærer, at ...
...
jeg er indforstået med, at et ekspeditionsgebyr på 1.000,- kr. altid opkræves ved lån, der er bevilget, men som jeg alligevel ikke ønsker udbetalt
...
jeg anmoder herved om, at banken iværksætter vurdering af ejendommen til brug for låneudmålingen."
Ansøgningen indeholdt endvidere en særskilt underskrevet erklæring om tilladelse fra lånsøgeren til videregivelse af oplysninger om lånsøgerens kundeforhold til R.
Indklagede har ved skrivelse af 23. december 1993 oplyst, at klageren, inden han underskrev låneansøgningen, blev orienteret om, at det, forinden R kunne tage stilling til, om man ønskede at afgive et lånetilbud, var nødvendigt at foretage en vurdering af ejendommen. Denne vurdering kostede 750 kr., og beløbet skulle betales, uanset om R så sig i stand til at afgive et lånetilbud eller ej. Klageren, der har fået indklagedes skrivelse af 23. december 1993 forelagt til udtalelse, har ikke bestridt denne oplysning.
Vurderingen af ejendommen viste, at det af klageren ansøgte lån ikke kunne rummes inden for 80% af ejendomsvurderingen, og R kunne herefter ikke afgive lånetilbud, hvilket klageren blev orienteret om telefonisk ultimo oktober måned 1993.
Den 8. november 1993 hævede indklagede 750 kr. på klagerens konto, som udgjorde gebyr for vurderingen af klagerens ejendom.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 750 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse imødekommet et andet klagepunkt fra klageren.
Indklagede har oplyst, at vurderingsgebyret tilfalder R og dækker honorar til en af R udpeget vurderingsmand. Indklagede har ikke modtaget transport i gebyret, men der er mellem indklagede og R indgået en samarbejdsaftale godkendt af Finanstilsynet, hvorefter indklagedes medarbejdere optræder som fuldmægtige for R i forbindelse med indgivelse af en låneansøgning til R; indklagede forestår i denne forbindelse opkrævning af vurderingsgebyrer.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke bør hæfte for gebyret, idet lånetilbudet fra R alene blev indhentet til sammenligning med Nykredits lånetilbud. Da R ikke kunne tilbyde et lån, er det urimeligt, at han blev afkrævet gebyret.
Indklagede har anført, at klageren, forinden han underskrev låneansøgningen blev orienteret om, at han skulle betale 750 kr., uanset om R så sig i stand til at afgive lånetilbudet.
Ankenævnets bemærkninger:
Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at klageren forud for den foretagne vurdering af ejendommen var gjort bekendt med, at R beregnede sig et vederlag på 750 kr. for vurderingen, uanset om lånet blev bevilget eller ej. Ankenævnet finder ikke størrelsen af dette vederlag urimeligt, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.