Rente.
| Sagsnummer: | 66 /1992 |
| Dato: | 21-08-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved lånedokument af 11. juni 1986 ydede indklagedes Korinth afdeling klageren og hans daværende ægtefælle en forhøjelse af nogle allerede eksisterende lån med 34.525,16 kr., hvorefter lånebeløbet i alt udgjorde 130.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.550 kr., og lånets løbetid var angivet til 15 år. Det var endvidere anført i lånedokumentet:
"Nyt lån forrentes fra udbetalingsdagen og overførsel fra tidligere lån forrentes fra sidste rentetermin med den af Sparekassen til enhver tid fastsatte rente og provisionssats.
Sparekassen forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende."
For lånet var der stillet pant af debitorerne, ligesom et af klagerens familiemedlemmer havde kautioneret. Den 2. oktober 1987 blev der meddelt tilladelse til, at klagerens nu fraskilte ægtefælle kunne udgå som meddebitor. Den 21. februar 1991 indtrådte klagerens nye ægtefælle som selvskyldnerkautionist for lånet.
Ifølge kontooversigt pr. 31. december 1986 udgjorde lånets restgæld 133.733,22 kr., og renten er angivet til 12% p.a. Den 31. december 1987 udgjorde lånets restgæld 132.451,48 kr., og renten var 13,5%. Den 31. december 1988 udgjorde restgælden 131.274,60 kr., og den 31. december 1989 udgjorde den 130.691,44 kr. Renten er ikke anført i de to sidstnævnte kontooversigter. Den 31. december 1991 udgjorde restgælden 133.991,95 kr., og renten var 15,865% p.a. Kontooversigt for 1990 er ikke fremlagt.
I begyndelsen af januar 1992 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagede, idet han anførte, at lånet til trods for, at der var sket planmæssig afvikling siden 1986, stadig havde en restgæld på 129.016 kr. Klageren mente, at ydelsen allerede ved oprettelsen var sat for lavt, og anførte endvidere, at indklagede havde undladt at bruge retten til at ændre ydelsen i takt med udsving i renteniveauet. Klageren anførte, at han således forgæves havde forrentet gælden i den forløbne periode, og at der ikke var udsigt til at tilbagebetale gælden inden for den løbetid på 15 år, som var anført på lånedokumentet. Klageren fandt, at indklagede burde godtgøre ham det indbetalte beløb, hvorefter en ny aftale om afvikling af lånet over en 15-årig periode kunne aftales.
Ved skrivelse af 17. januar 1992 meddelte indklagede, at renten på lånet i årene fra 1986 til 1992 var steget fra 12% til 15,5%. Dette havde betydet, at restgælden ikke var faldet. Indklagede havde ikke udregnet ydelsen forkert i forbindelse med oprettelsen af lånet, hvor renten udgjorde 12% p.a. Med denne rente ville lånet have været færdigbetalt i løbet af ca. 15 år som anført i lånedokumentet. Indklagede anførte endelig, at man ikke havde pligt til at regulere ydelsen i takt med udsving i renteniveauet. Man afviste herefter at godtgøre klageren noget beløb.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede principalt tilpligtes at godtgøre ham alle ydelser indbetalt på lånet siden dets oprettelse - 100.750 kr. - hvorefter han vil forhøje ydelsen, således at udløb i år 2001 fastholdes. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedskrive lånet til en restgæld på 92.000 kr., hvilket vil sikre, at lånet er tilbagebetalt inden for den oprindelige løbetid med den på lånedokumentet fastsatte ydelse på 1.550 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånet ved flere lejligheder har været til gennemsyn hos indklagedes sagsbehandler bl.a. i forbindelse med klagerens skilsmisse og senere indgåelse af ægteskab samt ved senere låntagninger. Indklagede har ikke ved nogle af disse gennemsyn oplyst klageren om, at der rent faktisk var negativ afvikling på lånet. Det er ikke entydigt oplyst i lånedokumentet, at renten er variabel, og løbetiden er ikke beskrevet som vejledende f.eks. med et "ca.". Klageren har således handlet ud fra, at lånet havde en nøjagtig løbetid på 15 år med den på lånedokumentet anførte ydelse. Det forhold, at indklagede har undladt at benytte sin ret til at ændre ydelsen i takt med det svingende renteniveau, har kun bestyrket klagerens tro på, at lånet var fast forrentet med den på ydelsestidspunktet gældende rente. Klageren har forgæves indbetalt ydelser på lånet i 5 1/2 år, hvilket svarer til en samlet indbetaling på 100.750 kr. Uanset om ydelsen hæves, således at løbetiden overholdes, eller klageren får tilrettelagt ydelsen på lånet, således at lånet er tilbagebetalt på en ny 15 års periode, vil klageren have lidt et tab på ca. 100.000 kr. Såfremt indklagede på et tidligere tidspunkt havde informeret klageren om, at lånet ikke kunne blive afviklet på de dagældende vilkår, ville klageren selv have valgt at hæve ydelsen, så tabet kunne have været begrænset betydeligt. Klageren har senere optaget andre lån hos indklagede og tilrettelagt sin økonomi på en sådan måde, at han ikke kan acceptere en forhøjet ydelse eller længere løbetid på lånet. Klageren har i hele lånets løbetid haft samme sagsbehandler hos indklagede.
Indklagede har henvist til sin skrivelse af 17. januar 1992 og har præciseret, at lånet er variabelt forrentet, hvilket fremgår af lånedokumentet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af lånedokumentet, at renten er variabel. Selv om det ikke fremgår udtrykkeligt, at den angivne løbetid på 15 år var fastsat under forudsætning af uændret rente, burde klageren have indset, at renteforhøjelse uden tilsvarende forhøjelse af ydelsen ville medføre en forlængelse af løbetiden. Det bemærkes herved, at indklagede alene har forbeholdt sig en ret til at regulere ydelsen i tilfælde af renteændring, men ikke har påtaget sig nogen forpligtelse hertil. Klageren har endvidere ved modtagelsen af de årlige kontooversigter kunnet konstatere, at lånet ikke blev nedbragt eller ikke blev nedbragt nævneværdigt. Der findes herefter ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at tage nogen af klagerens påstande til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.