Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af fejlagtig oprettelse af indekskontrakter.
| Sagsnummer: | 173/2000 |
| Dato: | 22-11-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Indekskonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af fejlagtig oprettelse af indekskontrakter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af fejlagtig oprettelse af indekskontrakter for klageren har pådraget sig et erstatningsansvar.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født den 30. december 1953, indgik den 17. november 1971 en aftale med indklagede om oprettelse af 6 indekskontrakter med en udbetalingsperiode på 15 år. Indeksopsparingen blev ifølge aftalen forrentet med indklagedes højeste indlånsrente for tiden 8,5% p.a. og en overrente, for tiden 0,25% p.a.
Den 24. november 1971 ophørte adgangen til at oprette indekskontrakter.
I 1981 blev indeksopsparingen overført til et andet pengeinstitut, og i 1994 blev den videreoverført til klagerens nuværende pengeinstitut, P.
I november 1999 blev P opmærksom på, at indeksopsparingskontoen var oprettet på et tidspunkt, hvor klageren endnu ikke var fyldt 18 år. P rettede henvendelse herom til indklagede, som rettede en forespørgsel til Finansstyrelsen om sagen.
Ved skrivelse af 31. januar 2000 til indklagede meddelte Finansstyrelsen bl.a.:
"Af det oplyste fremgår, at [klageren] var 17. år da han tegnede indekskontrakterne, og endnu ikke var 18. år da tegningsmulighederne ophørte (den 24. november 1971). Han har derfor ikke på noget tidspunkt været berettiget til at tegne indekskontrakter, og er derfor ikke omfattet af ordningen.
Der er følgelig ikke ret til udbetaling af indekstillæg fra udbetalingsåret 2019. Der henvises herved til § 10 i lov nr. 581 af 27. juni 1994 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. [Klageren] har alene krav på egenindbetalingerne samt renterne heraf."
Ved skrivelse af 20. marts 2000 rejste klageren via sin advokat krav om erstatning over for indklagede. Indklagede afviste kravet.
Det fremgår, at klagerens indeksopsparing pr. 24. juli 2000 udgjorde 57.816 kr. Ifølge en beregning udarbejdet af P vil klageren ved ophævelse kunne få udbetalt 35.000,42 kr. efter fradrag af statsafgift.
På forespørgsel fra klagerens advokat har P endvidere beregnet,
at klageren, såfremt indekskontrakterne var lovligt oprettede, ville have kunnet forvente udbetalinger på i alt 497.583 kr. over en 15-årig periode fra det fyldte 67. år. (2021), at en tilsvarende opsparing på en kapitalpensionskonto på klagerens 67-års fødselsdag ville kunne udbetales med 83.758 kr. efter statsafgift, og at klageren, såfremt han havde oprettet en kapitalpensionsopsparing fremfor en indeksopsparing, i dag ville have en kapitalpensionsopsparing på 57.380,42 kr., hvis værdi efter fradrag af statsafgift på 60% ville udgøre 23.042 kr.
Parternes påstande.
Den 1. maj 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 462.582,58 kr. (497.583 kr. - 35.000,42 kr.), subsidiært 48.757,58 kr. (83.758 kr. - 35.000,42 kr.), mere subsidiært et mindre beløb fastsat efter Ankenævnets skøn.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar som følge af den fejlagtige oprettelse af indekskontrakten.
Indklagede burde have været opmærksom på, at han ikke opfyldte betingelsen om at være fyldt 18 år på tidspunktet for oprettelsen af indekskontrakterne. Den aldersmæssige begrænsning fremgår ikke af aftalen, men alene af lovgrundlaget, og han var derfor i god tro.
Såfremt han havde været bekendt med, at han ikke opfyldte aldersbetingelsen, ville han ikke have oprettet indeksopsparingen.
Indekskontrakterne blev oprettet på baggrund af indklagedes rådgivning. På grundlag af aftalen kunne han berettiget forvente, at der ved hans pensionsalder ville ske udbetaling i henhold til aftalen med tillæg af statens indekstillæg. Indklagede bør derfor betale en erstatning svarende til det beløb, som han berettiget kunne forvente at modtage på baggrund af indklagedes rådgivning.
Indklagede bør i hvert fald betale en erstatning svarende til den pensionsudbetaling, han ville have kunnet opnå ved at tegne en kapitalpensionskonto.
Indklagede har anført, at klageren først opfyldte betingelsen om at være fyldt 18 år den 30. december 1971, på hvilket tidspunkt der ikke længere kunne oprettes indekskontrakter. Klageren har derfor aldrig været berettiget til at oprette indekskontrakter og dermed haft ret til statens indekstillæg.
Klageren har ikke lidt noget tab, og de fremlagte tabsopgørelser bestrides.
Vedrørende opgørelsen, der ligger til grund for den principale påstand, bemærkes, at denne tager udgangspunkt i en forudsætning om, at klageren har været berettiget til at oprette indekskontrakter. De forventede indeksudbetalinger inkl. statens indekstillæg i fremtidskroner inden skat sammenlignes med den nutidige nettoværdi af indekskontoen ved en ophævelse i utide. Da ubeskattede fremtidskroner ikke kan sammenlignes med beskattede nutidskroner, kan en sådan sammenligning ikke foretages.
Der er endvidere ikke parallellitet mellem klagerens allerede foretagne indbetalinger og de af klageren forudsatte indbetalinger i henhold til tabsopgørelsen, idet der kun regnes med en fortsat indbetaling ved beregningen af den fremtidige værdi. En sammenligning med kontoens nuværende værdi uden hensyn til tilsvarende indbetalinger kan rimeligvis ikke foretages.
Tabsopgørelsen forudsætter endvidere, at klageren bliver 82 år.
Vedrørende tabsopgørelsen, der ligger til grund for den subsidiære påstand, bemærkes, at denne tager udgangspunkt i, at klageren vil kunne fortsætte sine indbetalinger på indekskontoen som indbetalinger på en kapitalpensionskonto. Klageren sammenligner imidlertid også her værdien af indbetalingerne på en kapitalpensionskontoen i fremtidskroner, dog med fradrag af 40% afgift, med nettoværdien af indekskontoen i dag ved ophævelse i utide. Endvidere er der heller ikke i denne tabsopgørelse parallellitet mellem de allerede foretagne indbetalinger og de forudsatte indbetalinger på en kapitalpension.
Endelig burde der være taget højde for den skattebesparelse, der er forbundet med, at tilbagekøbsværdien af indekskontoen, 35.000,42 kr., blev indsat på en ny pensionsordning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede begik en fejl ved i november 1971 at oprette indekskontrakter for klageren, selv om han ikke opfyldte betingelserne herfor, da han ikke var fyldt 18 år. Da adgangen til at oprette indekskontrakter ophørte, inden klageren fyldte 18 år, har klageren ikke på noget tidspunkt været berettiget til at tegne indekskontrakter.
Den omstændighed, at klageren er blevet skuffet i sine forventninger om at være omfattet af ordningen, herunder om at være berettiget til statens indekstillæg, kan ikke i sig selv medføre, han har krav på økonomisk kompensation, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 s. 200, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningspligt på grundlag af aftaleretlige regler om tilsikring.
Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at klageren har lidt tab ved i årene siden 1971 at have foretaget indbetalinger på indekskontoen, hvorved bemærkes, at kontoen har været forrentet med pengeinstitutternes højeste indlånsrente samt en overrente, og at klageren har haft skattemæssigt fradrag for indbetalingerne. Klagerens tabsberegninger kan af de grunde, der er anført af indklagede, ikke lægges til grund.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.