Køb af aktier i Commercial Holding ved nytegning i januar-februar 1990. Akkordaftale indgået i 1993.
| Sagsnummer: | 208/1997 |
| Dato: | 19-11-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Køb af aktier i Commercial Holding ved nytegning i januar-februar 1990. Akkordaftale indgået i 1993. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 24. januar 1990 fra Commercial Holding International A/S blev klageren opfordret til at deltage i en forestående emission i dette selskab. Af skrivelsen fremgik, at indklagede tilbød finansiering ved tegning af aktierne. Skrivelsen var underskrevet af selskabets ledende medarbejder, som klageren kendte fra sin ansættelse i en forening fra 1982-1986, hvor den pågældende var foreningens formand.
Klageren tegnede sig herefter den 30. januar 1990 for 2.000 aktier. Ved aktienota af 14. februar 1990 afregnede indklagedes Vesterbro afdeling 2.000 stk. aktier i Commercial Holding International A/S til kurs 280 svarende til 560.000 kr. Af en skrivelse af 8. marts 1990 fra klageren til den ledende medarbejder i Commercial Holding International A/S fremgår:
".... det ønskede lån kr. 560.000 ikke kan bevilges, hvilket jeg er noget forundret over med henvisning til det fremsendte materiale.
Hvad gør vi?"
Der etableredes herefter i april 1990 en kassekredit med et maksimum på 700.000 kr. i indklagedes Hellerup afdeling, som forudsattes indfriet efter 3 år. Indtil da skulle klageren indbetale halvdelen af de rentebeløb, som blev tilskrevet kvartalsvis. Indklagede fik sikkerhed i aktierne.
I januar 1993 rettede indklagede henvendelse til klageren om afvikling af kassekreditten. Klageren var ikke i stand hertil, og der indledtes forhandlinger om en akkord.
I oktober 1993 indgik klageren med indklagede aftale om en akkord, hvorefter han til fuld indfrielse af kassekredittens saldo på 739.920,60 kr. skulle betale 250.000 kr. De 250.000 kr. skulle som udgangspunkt betales kontant, men blev senere aftalt betalt over en kortere periode. I denne forbindelse påløb et rentebeløb til indklagede på 10.768,21 kr.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial Holding i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding en kulancemæssig erstatning.
Ved skrivelse af 2. april 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om en kulancemæssig erstatning.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer. De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne. I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Ved skrivelse af 10. juni 1996 til klageren afviste indklagede at betale erstatning.
Efter yderligere korrespondance mellem parterne har klageren har den 4. juni 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 411.486,67 kr., der fremkommer således:
Indbetalt til indklagede som led i akkord | 250.000,00 kr. |
Samlede indbetalte renter til indklagede | 150.718,46 kr. |
Renter betalt af klageren til indklagede efter akkordtidspunktet | 10.768,21 kr. |
I alt | 411.486,67 kr. |
Subsidiært har klageren nedlagt påstand om betaling af 250.000 kr., der fremkommer således:
Anskaffelsessum for 2.000 stk. | 560.000,00 kr. | |
Akkorderet beløb | 489.920,60 kr. | |
I det akkorderede beløb indgår | 179.920,60 kr. | |
Akkorderet af den oprindelige lånehovedstol | 310.000,00 kr. | |
I alt | 250.000,00 kr. |
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar som følge af indklagedes rådgivning af klageren, indholdet af fondsbørsmeddelelsen af 1. februar 1990, samt det forhold, at indklagede har ydet kredit til en ubemidlet trods viden om forholdene i Commercial Holding på tidspunktet for kreditgivningen. Han har på intet tidspunkt været tættere på ledelsen i Commercial Holding eller haft nærmere kendskab til forholdene i dette selskab, end enhver anden privatperson. Som følge af sit arbejde i den omhandlede forening havde han i sin ansættelsesperiode arbejdsmæssige drøftelser med foreningens formand. Han talte aldrig med pågældende om dennes egne forretninger og har aldrig modtaget nærmere oplysninger om Commercial selskaberne. Baggrunden for, at han modtog skrivelsen af 24. januar 1990, var, at han fra Commercials start i 1982 blev medtaget i selskabets kundedatabase. Han modtog løbende standardsalgsmateriale ved emissioner, og skrivelsen af 24. januar 1990 er også et standardbrev udsendt til hundredvis af personer. Da indklagede i første omgang afviste at finansiere aktietegningen under henvisning til hans dårlige økonomi, gik der panik i ham. Som uddannet skolelærer med en almindelig beskeden indkomst havde han aldrig foretaget investering i værdipapirer i sådan en størrelsesorden. Han havde bundet sig for tegning af et beløb på 560.000 kr. og var derfor stærkt bekymret for, hvad han kunne blive udsat for, hvis han ikke opfyldte den bindende tegning. Dette er baggrunden for skrivelsen af 8. marts 1990. Han havde ikke forinden talt med den ledende medarbejder hos Commercial Holding. Dette skete heller ikke efterfølgende. Heller ikke i perioden 1990-93 drøftede han Commercial med den pågældende, og han havde intet kendskab til, at Commercial ledelsen selv havde købt aktier ved den frie tegning. Den principale påstand udgør hans samlede tab. Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at Ankenævnet ikke måtte nå til den konklusion, at han skal stilles som om, at hverken investeringen eller låneoptagelsen var sket, men kun har krav på erstatning i anledning af selve investeringen. Ved indgåelsen af akkorden var han arbejdsløs, og akkorden var begrundet i hans økonomiske situation; det akkorderede beløb indeholdt det fulde rentebeløb, som var skyldigt på akkordtidspunktet. Han finder, at indklagede i korrespondancen, der fulgte efter, at han havde fremsat sit krav, erkendte en erstatningspligt. I de sager, hvor Ankenævnet tidligere har reduceret erstatningen med henvisning til en indgået akkordaftale, har dette været en følge af, at indgåede aftaler var begrundet i kursfaldet på aktierne. I den foreliggende sag var akkorden ikke begrundet heri, men alene i hans økonomiske situation.
Indklagede har anført, at der ikke kan gøres ansvar gældende på baggrund af rådgivning af klageren, idet der ikke fandt rådgivning sted om tegningen. Aktietegningen skete på baggrund af en henvendelse fra Commercial koncernen til klageren. Ved bevillingen af kreditten til finansieringen af købet havde de kreditbevilgende medarbejdere ikke andre oplysninger om Commercial koncernen end de offentligt tilgængelige. Medarbejderne var således ikke bekendt med, at Commercial ledelsen selv havde tegnet aktier. Uanset klagerens redegørelse i sagen er det indklagedes opfattelse, at indholdet af skrivelsen af 8. marts 1990 indicerer, at der må have været særlige relationer mellem klageren og brevets modtager. Fondsbørsmeddelelsen havde derfor i forhold til klageren ikke samme betydning som for andre investorer. Klagerens motiver for investeringen må derfor antages at have været anderledes end den gængse investors. Måtte Ankenævnet tilkende klageren en erstatning, skal denne reduceres med det beløb, indklagede allerede har akkorderet, dvs. 489.920,60 kr. Akkordaftalen var som udgangspunkt begrundet i klagerens økonomiske situation, men selvsagt også i, at de til sikkerhed for lånet stillede aktier havde mistet deres værdi.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren opnåede ved det forlig, som han indgik med indklagede i oktober 1993, en kompensation svarende til differencen mellem kassekredittens saldo på 739.920,60 kr. og det betalte beløb på 250.000 kr. eller 489.920,60 kr. Der er efterfølgende fremkommet oplysninger af væsentlig betydning, og forliget findes på denne baggrund ikke at afskære klageren fra at fremsætte krav om yderligere kompensation.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig for rådgivning af klageren eller i forbindelse med ydelsen af kreditten til finansiering af aktiekøbet.
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial Koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Ved vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang klageren som følge heraf kan kræve erstatning, finder Ankenævnet, at der bør tages udgangspunkt i, at klageren ville have afhændet aktierne, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt klageren faktisk ville have forholdt sig på denne måde, findes således at måtte komme indklagede til skade. I mangel af oplysninger, som eventuelt kunne begrunde en anden vurdering, lægger Ankenævnet endvidere til grund, at klageren i så fald kunne have afhændet aktierne til en kurs svarende til tegningskursen på 280. Det er ikke godtgjort, at klageren har haft en sådan særlig tilknytning til ledelsen i Commercial Holding gruppen, at dette bør medføre, at klageren ikke kan sidestilles med andre privatpersoner, der tegnede aktier ved børsemissionen i begyndelsen af 1990.
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Just og Jørn Ravn - udtaler herefter:
Indklagede har i sit generelle erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra foråret 1991, da de utilfredsstillende regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt han burde sælge aktierne. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter foråret 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i foråret 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen at lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0.
2 af disse medlemmer - Ole Just og Jørn Ravn - udtaler videre:
Vi finder, at klageren ikke alene har krav på erstatning for det fulde kurstab på aktierne, men også for de udgifter, han har haft vedrørende den kredit, indklagede ydede til købet af aktierne, således at han stilles, som om hverken aktiekøbet eller låneoptagelsen var foretaget. Vi stemmer derfor for i overensstemmelsen med klagerens principale påstand at tilpligte indklagede at betale en erstatning på 411.486,68 kr. med renter fra klagens indgivelse.
1 af disse medlemmer - Peter Blok - udtaler:
Jeg lægger til grund, at den kompensation på 489.920,60 kr., som blev ydet klageren ved den i oktober 1993 indgåede akkordaftale, ikke alene var begrundet i klagerens manglende betalingsevne, men tillige i kursfaldet på de købte aktier, som lå til sikkerhed for kreditten. Jeg finder derfor, at der ved fastsættelsen af erstatningen skal foretages fradrag for den tidligere ydede kompensation. Da jeg endvidere finder, at klageren alene har krav på erstatning for kurstabet på aktierne, stemmer jeg for at fastsætte erstatningen til 560.000 kr. med fradrag af 489.920,60 kr. eller 70.079,40 kr. med rente fra klagens indgivelse.
2 medlemmer - Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte, efter at de utilfredsstillende regnskabsresultater i foråret 1991 var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hans beslutning om at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
Klageren har herefter for så vidt krav på en erstatning på 2.000 x (280 ÷ 130) kr. eller 300.000 kr. Da klageren imidlertid ved den indgåede akkord opnåede en kompensation, der overstiger dette beløb, og da der af de af Peter Blok anførte grunde ikke kan bortses fra denne kompensation, stemmer vi for ikke at tage klagen til følge.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen afsiges der kendelse i overensstemmelse med det af Peter Blok anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 70.079,40 kr. med rente efter renteloven fra den 4. juni 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.