Rådgivning om placering af et arvebeløb.
| Sagsnummer: | 342/1998 |
| Dato: | 29-01-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
|
| Ledetekst: | Rådgivning om placering af et arvebeløb. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning om placering af en arv på 150.000 kr. til en forening.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er en lokalhistorisk forening.
I 1995 arvede klageren 150.000 kr. i henhold til testamente. Arvebeløbet var bundet, således at kun det årlige renteafkast kunne anvendes. Fire øvrige foreninger i foreningens lokalområde modtog en tilsvarende arv fra arvelader.
Indklagede har anført, at den advokat, som var eksekutor i boet, rettede henvendelse til indklagede i november 1995 om forvaltning af foreningernes arv, i hvilken forbindelse man gjorde opmærksom på det særlige regelsæt, som dækker området båndlagt kapital. Efter henvendelse til bl.a. Civilretsdirektoratet fremsatte advokaten forslag om oprettelse af en fælles fond, hvilket forslag foreningerne imidlertid ikke kunne tilslutte sig.
Ved skrivelse af 6. december 1995 til klageren v/formanden anførte advokaten bl.a.:
"Det er mit indtryk, at samtlige foreninger er enige i, at beløbet som er udpeget til den pågældende forening skal anvendes til køb af statsobligationer, hvor det overlades til forvaltningsinstituttet at vælge den mest fordelagtige. Såfremt De måtte ønske en anden løsning bedes dette venligst meddelt.
...
Det er mit håb, at så snart ovennævnte dokumentation er fremlagt at kunne indbetale/købe obligationer og deponere disse snarest herefter."
Ved skrivelse af 19. juni 1996 fremsendte advokaten 154.112,50 kr. til indklagede "til indsættelse på en spærret konto" tilhørende klageren. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"Det årlige afkast fra kontoen vil være at udbetale til den til enhver tid værende lovlige repræsentant for foreningen.
Skulle foreningen ønske at få kapitalen overført til en konto i et godkendt forvaltningsinstitut, vil dette være tilladt.
...
Til Deres orientering vedlægges ekstrakt af [arveladers] testamente, hvoraf det fremgår, at afdøde har testeret i overensstemmelse ovenstående.
For en god ordens skyld er kopi af nærværende brev tilsendt foreningens bestyrelse."
Beløbet blev placeret som indlån hos indklagede, herunder på en såkaldt foreningskonto og en konto med tre måneders opsigelse.
Under sagen er fremlagt en del af korrespondancen mellem klageren og indklagede i perioden 7. oktober 1997 til 10. august 1998 vedrørende bl.a. forrentningen af kapitalen.
På baggrund af en henvendelse fra klageren meddelte Civilretsdirektoratet ved skrivelse af 15. oktober 1998 bl.a., at den båndlagte arv skulle overføres til og forvaltes af en af justitsministeren godkendt forvaltningsafdeling, og at midlerne kunne anbringes i statsobligationer.
Parternes påstande.
Den 22. oktober 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kapitalen burde være placeret i statsobligationer, jf. advokatens skrivelse af 6. december 1995. Trods gentagne henvendelser om forrentningen af kapitalen undlod indklagede at rådgive om muligheden for at investere i statsobligationer. På grund af foreningens kasserers død blev man først på et sent tidspunkt bekendt med advokatens skrivelse. Indklagede snakkede udenom, når foreningen forespurgte til muligheden for at investere i obligationer. Endvidere undlod indklagede at oplyse, at man ikke var godkendt til forvaltning af båndlagt kapital. Indklagede bør stille foreningen, som om kapitalen ved modtagelsen var blevet placeret i 7% statsobligationer med udløb år 2007 (kurs 96) eller 2024 (kurs 87). I forhold til en placering i 7% statsobligationer 2024 har man beregnet det aktuelle tab til 58.619 kr. Indklagede har ved sin rådgivning tilgodeset egne interesser.
Indklagede har anført, at kapitalen blev placeret i overensstemmelse med advokatens instruks i skrivelsen af 19. juni 1996. Man opfordrede gentagne gange klageren til at overføre kapitalen til en konto med en bedre forrentning, hvilket imidlertid først skete i juli måned 1997, hvor beløbet blev overført til en foreningskonto, der giver ret til udbetaling af ekstra rente. En alternativ placering end den, der var anført i instruksen, måtte forudsætte et initiativ fra klageren. Samtlige henvendelser er blevet behandlet hurtigt og med omsorg for bedst mulige løsninger for klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af advokatens fremsendelsesskrivelse af 19. juni 1996 var indklagede hverken berettiget eller forpligtet til at placere midlerne i statsobligationer. Således som skrivelsen er udformet, finder Ankenævnet heller ikke, at indklagede havde anledning til på eget initiativ at foreslå en placering i statsobligationer, ligesom skrivelsen ikke findes at have givet indklagede anledning til at betvivle lovligheden af en placering uden for et godkendt forvaltningsinstitut.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.