Kapitalpensionskonto. Kontohavers død. Modregning i.h.t. aftale med begunstiget.
| Sagsnummer: | 473/1992 |
| Dato: | 29-09-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Modregning - pensionskonto
Kapitalpensionskonti - modregning |
| Ledetekst: | Kapitalpensionskonto. Kontohavers død. Modregning i.h.t. aftale med begunstiget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved tillæg af 5. september 1986 til overenskomst om kapitalpension med tilknyttet individuelt depot oprettet i Amagerbanken overførtes klagerens ægtefælles kapitalpension til indklagedes Sundbyvester Plads afdeling. Det var i overenskomstens pkt. 2 anført:
"Ved medarbejderens død skal kontoens indestående med fradrag af den afgift, som det i henhold til gældende lov påhviler banken at tilbageholde i udbetalingen, udbetales - for så vidt dette lovligt kan ske - til medarbejderens ægtefælle eller, hvis en sådan ikke efterlades, medarbejderens livsarvinger. Efterlades der hverken ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder beløbet medarbejderens bo."
Den 17. november 1987 døde klagerens ægtefælle.
Afdelingen havde et engagement med diverse lån og kreditter med to anpartsselskaber ejet af klagerens ægtefælle. Direktionen i de to selskaber bestod af klageren og klagerens ægtefælle. Til sikkerhed for udlånsengagementet havde klageren og ægtefællen kautioneret som selvskyldnere. Pr. 1. januar 1988 udgjorde engagementet med de to selskaber henholdsvis 1.048.583 kr. og 507.788 kr.
I forbindelse med at ægtefællens kapitalpension blev opgjort i februar 1988, blev der foretaget et salg af værdipapirerne fra det til kapitalpensionskontoen hørende depot til et spærret depot tilhørende boet efter ægtefællen. Købesummen blev debiteret en i den afdøde ægtefælles navn oprettet konto i afdelingen den 9. februar 1988. Den 16. februar 1988 afregnede indklagede afgifter til skattevæsenet i forbindelse med ophævelsen af pensionskontoen, og samme dag blev nettoprovenuet af kapitalpensionskontoen på 158.944,57 kr. indsat på ægtefællens konto, som herefter udviste en saldo på 8.432,76 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 22. april 1988 til den bobehandlende advokat fremsendte indklagede depotoversigter for ægtefællens kapitalpensionsdepot og meddelte, at såfremt effekterne ønskedes solgt til nedbringelse af kreditterne, skulle en vedlagt genpart returneres i underskrevet stand. Ved skrivelse af 28. april 1988 meddelte klagerens advokat:
"I ovennævnte sag har jeg haft et møde med [klageren] og på baggrund heraf beder jeg Dem venligst, såfremt De skønner det fornuftigt, realisere dels afdøde [klagerens ægtefælles] kapitalpension samt værdipapirer i [klagerens] depot. Beløbet bedes venligst krediteret mellemværende med [indklagede]. Forinden realisationen sker, beder jeg Dem dog venligst ringe mig op."
Det fremgår af de af indklagede fremlagte ordrebekræftelser, at værdipapirerne blev realiseret i maj 1988. Provenuet blev herefter afskrevet på anpartsselskabernes engagement med indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende 158.944,57 kr. med tillæg af renter fra 16. februar 1988 til udbetalingsdagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ifølge kapitalpensionsoverenskomsten er indsat som begunstiget, hvorfor indklagede ikke har været berettiget til at foretage modregning i indeståendet på kapitalpensionskontoen i dødsboet, jf. forsikringsaftalelovens § 102 analogt. Indklagede har den 16. februar 1988 afviklet kapitalpensionskontoen og krediteret provenuet heraf på ægtefællens engagement med indklagede. Indklagede har først 2 mdr. efter, den 22. april 1988, rettet henvendelse til klagerens advokat med henblik på at indgå aftale om, at provenuet fra kapitalpensionen kunne afskrives på engagementet. Denne henvendelse må i realiteten anses som svigagtig, og det er derfor urigtigt, når indklagede anfører, at klagerens advokat ved skrivelsen af 28. april 1988 gav tilladelse til, at provenuet kunne anvendes til modregning i det øvrige mellemværende. Uanset at klageren hæftede for engagementet, har hun haft anvisningsret med hensyn til, hvilke af sine aktiver, hun ønskede at anvende til nedbringelse af engagementet. Klageren er ikke insolvent, og hun ønsker at disponere på anden måde, end at anvende provenuet af kapitalpensionskontoen til nedbringelse af engagementet. Klageren bestrider endvidere at have udvist passivitet, idet hun først den 12. maj 1992 i forbindelse med den afsluttende skiftesamling, hvortil indklagede havde kendskab, blev gjort opmærksom på, hvorledes indklagede havde disponeret i forbindelse med kapitalpensionskontoen.
Indklagede har anført, at klageren i 1988 ikke havde bestemt sig for et endeligt salg af de i kapitalpensionsdepotet indlagte værdipapirer. Der blev derfor foretaget et salg fra kapitalpensionsdepotet til et depot tilhørende boet efter klagerens ægtefælle. Indklagede indvilgede således i, at købesummen foreløbigt kunne afholdes over ægtefællens konto den 9. februar 1988, og provenuet fra kapitalpensionskontoen blev derfor indsat på samme konto den 16. februar 1988. Provenuet af kapitalpensionen blev således ikke på dette tidspunkt modregnet i udlånsengagementet. Indklagede forespurgte senere klagerens advokat, om effekterne ønskedes solgt og provenuet heraf afskrevet på anpartsselskabernes kreditter. Af klagerens advokats skrivelse af 28. april 1988 til indklagedes afdeling fremgår, at klageren havde besluttet, at afdødes kapitalpension skulle realiseres, og provenuet krediteres mellemværendet med indklagede. Provenuet med fradrag af afgifter m.v. blev herefter krediteret selskabernes engagement med indklagede. Klageren har endvidere udvist passivitet ved først at gøre indsigelse i 1992.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klageren ved skrivelsen af 28. april 1988 fra klagerens advokat til indklagede på bindende måde har accepteret, at nettoværdien af ægtefællens kapitalpension blev afskrevet på anpartsselskabernes engagementer, for hvilke klageren hæftede som selvskyldnerkautionist. Det forhold, at kapitalpensionen var blevet opgjort allerede i februar 1988, og indklagedes fremgangsmåde i forbindelse hermed findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.