Udlægskonto, rente. Gebyr for hjemtagelse af kreditforeningslån m.v.
| Sagsnummer: | 484/1990 |
| Dato: | 06-05-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gebyr - omprioritering
Rente - øvrige spørgsmål Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Udlægskonto, rente. Gebyr for hjemtagelse af kreditforeningslån m.v. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 10. januar 1990 modtog indklagedes Vordingborg afdeling et lånetilbud fra Kreditforeningen Danmark på 200.000 kr. til klageren, idet klageren havde anmodet indklagede om at hjemtage dette lån. Låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af 3 private pantebreve samt køb af et stykke ubebygget landbrugsareal, som klageren ønskede sammenlagt med sin ejendom.
Den 18. januar 1990 fremsendte afdelingen kreditforeningspantebrevet samt skødet på det ubebyggede landbrugsareal til den advokat, der skulle forestå tinglysning. Dokumenterne tinglystes med frist til den 1. december 1990 til afventning af endelig udstykning.
I forbindelse med hjemtagelsen af lånet oprettede afdelingen en udlægskonto for klageren, og fra denne udlægskonto udbetalte indklagede den 19. april 1990 45.000 kr. til deponering i sælgers pengeinstitut. Den 25. april 1990 udbetaltes 110.953,04 kr. til indfrielse af de private pantebreve. Den 14. august 1990 hjemtoges kreditforeningslånet, og provenuet heraf, 189.912,64 kr., krediteredes udlægskontoen, hvorefter kontoens saldo efter debitering af gebyr og rente udgjorde 19.052,17 kr.
Klageren har efter at have brevvekslet med indklagede vedrørende spørgsmålet om størrelsen af rente og gebyr på udlægskontoen indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte såvel renten på udlægskontoen som gebyret for hjemtagelse af kreditforeningslånet m.v.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at den anvendte rentesats på 17% p.a. er usædvanlig høj, og at han ved en telefonisk henvendelse til en anden medarbejder i afdelingen har faet oplyst, at rentesatsen på en udlægskonto i forbindelse med køb af landbrugsjord er 12,5 - 13% p.a. Da klageren henvendte sig i afdelingen i januar måned fik han oplyst, at rente af det udlagte beløb i et tidsrum på ca. 6 måneder ville udgøre 7-8.000 kr. Det blev over 9.000 kr., selv om udlægget kun løb i 4 måneder. For så vidt angår gebyr for omprioriteringen finder klageren, at et beløb på 2.150 kr. for en så tilsyneladende ukompliceret lånesag er for meget.
Indklagede har anført, at man af udlægget har beregnet sig indklagedes almindeligt gældende rentesats for en udlægskonto for private, hvilket vil sige 18% p.a. på udlægstidspunktet i april 1990 og 17% p.a. i august 1990, da kontoen blev afsluttet. Da klageren telefonisk rettede henvendelse i afdelingen med henblik på at få oplyst rentesatsen på en udlægskonto, opfattede medarbejderen klagerens spørgsmål som et spørgsmål om rentesatsen på et nyt erhvervslån, hvorfor klageren fik oplyst rentesatsen eksklusiv provisioner og omkostninger for et sådant lån, uden at medarbejderen undersøgte klagerens låneforhold. Oplysningen blev efterfølgende korrigeret af en anden medarbejder, der kunne bekræfte, at priserne i afregningen havde været i overensstemmelse med indklagedes gældende priser. Klageren har i forbindelse med indgivelse af lånetilbud til afdelingen faet oplyst, at hjemtagelse af kreditforeningslånet måtte anslås at give klageren et nettoprovenu på ca. 19.245 kr. under forbehold for eventuelle uforudsete problemer. Klageren blev i samme forbindelse oplyst om, at indklagede ville beregne sig et gebyr på ca. 2.750 kr. for omprioriteringen samt påtegninger og ekspeditioner af pantebreve-. Klageren er således ikke væsentlig ringere stillet end forudset, idet det opnåede nettoprovenu 19.052,17 kr. er meget nær det ved sagens start anslåede nettoprovenu. Rentesatser og gebyrer, der er anvendt i forbindelse med klagerens udlægskonto, har ikke oversteget indklagedes almindelige gældende priser og kan ikke siges at være urimeligt høje.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at den rentesats, der er anvendt for klagerens udlægskonto, er i overensstemmelse med indklagedes almindelige rentesats for sådanne konti, ligesom det må lægges til grund-, at det opkrævede gebyr for indklagedes behandling af omprioriteringssagen er beregnet efter indklagedes sædvanlige takster for sådanne sager. Hverken renten eller gebyret findes at overstige det rimelige.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.