Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.

Sagsnummer:	89/2006
Dato:	18-10-2006
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Check - falsk check Check - udenlandsk check
Ledetekst:	Krav om erstatning i forbindelse med returnering af falsk udenlandsk check.
Indklagede:	Alm. Brand Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en falsk check, der blev indsat på klagerens konto i forbindelse med dennes udlejning af et værelse.

Sagens omstændigheder.

I juli 2005 indgik klageren via Internettet en aftale med en englænder om udlejning af et værelse i to uger for en lejebetaling på ca. 7.000 kr. Englænderen (lejeren) sendte i forbindelse hermed en check på 9.850 EUR til klageren. Checken var udstedt til klageren og trukket på et pengeinstitut i Frankrig.

Klageren har anført, at han formodede, at lejeren ved en fejl havde sendt pengene i euro i stedet for danske kroner, og at han via e-mail oplyste lejeren om det for store beløb. Lejeren bad om at få det overskydende beløb tilbagesendt.

Klageren henvendte sig til indklagedes Svendborg afdeling for at indløse checken. Da det drejede sig om en udenlandsk check, som afdelingen ikke kunne indløse, blev klageren henvist til indklagedes hovedkontor.

Indklagede indsatte checkbeløbet, som omregnet til danske kroner og efter opkrævning af omkostninger på 221,75 kr. udgjorde 73.151,89 kr., på klagerens konto. Af en af indklagede udarbejdet nota vedrørende omregningen og indsættelsen af beløbet fremgår bl.a.:

"…

Afregning af såvel egne som fremmede checks sker med dækningsforbehold og med forbehold for omkostninger og rentetab ved indløsning i udlandet. … "

Indklagede har anført, at notaen blev sendt til klageren. Klageren har anført, at han ikke har modtaget notaen.

Via sin tilslutning til indklagedes netbank konstaterede klageren, at der den 1. august 2005 med posteringsteksten "Valuta" var blevet indsat 73.151,89 kr. på hans konto.

Den 5. august 2005 sendte klageren 50.000 kr. til lejeren via Western Union. Omkostningerne herved var på i alt 2.385 kr.

Den 9. august 2005 sendte klageren yderligere 17.000 kr. til lejeren via Western Union. Omkostningerne herved var på 805 kr.

Om baggrunden herfor har klageren anført, at lejeren anmodede om at få det fulde beløb retur, idet han skulle bruge pengene i en anden forbindelse.

Ved skrivelse af 26. august 2005 til klageren meddelte indklagede, at checken var falsk og ville blive returneret. Indklagede hævede herefter 73.151,89 kr. + et returgebyr på 745,66 kr. på klagerens konto. Klageren gjorde indsigelse imod hævningen, som blev fastholdt af indklagede.

Af indklagedes forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"…

3. INDBETALINGER

Indbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at banken modtager beløbet. Dette gælder også for indbetalinger ved checks trukket på konti i banken. Modtager banken ikke beløbet, vil det blive hævet på kontoen.

…"

Parternes påstande.

Den 20. marts 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilbagebetale 73.151,89 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede uden forbehold indløste checken og indsatte checkbeløbet på hans konto.

Han modtog ikke den af indklagede fremlagte nota vedrørende afregningen af checken, og han havde ikke kendskab til indklagedes forretningsbetingelser.

Indklagede burde have gjort ham opmærksom på risikoen for, at checkbeløbet blev hævet igen, hvis der f.eks. var tale om en falsk check.

Lejerens anmodning om at få tilbagebetalt hele checkbeløbet blev først fremsat, efter at checken var indløst af indklagede uden forbehold. Han havde derfor ikke den alternative mulighed at returnere checken uindløst.

Indklagede har anført, at indbetalingen og indløsningen af udenlandske checks altid sker med forbehold om dækning, hvilket er et almindeligt vilkår i pengeinstitutsektoren. Dækningsforbeholdet fremgår klart af såvel forretningsbetingelserne som af den nota, der blev sendt til klageren.

Klageren har i forbindelse med oprettelsen af sin konto hos indklagede den 13. juni 2001 kvitteret for modtagelse af forretningsbetingelserne, som også kan hentes på indklagedes hjemmeside.

Det er ikke praksis hos indklagede og så vidt vides heller ikke i andre pengeinstitutter at anføre diverse forbehold på systembilleder (kontoudskrifter, bevægelser, posteringsoversigter etc.), der kan udskrives af kunden.

Klagerens beskrivelse af hændelsesforløbet ved indgivelsen af klagen kan forstås således, at checken først blev indløst, efter at klageren havde modtaget en anmodning fra lejeren om, at hele beløbet ønskedes retur. Det havde derfor været mest nærliggende for klageren at returnere checken uindløst.

Uanset om det lægges til grund, at klageren har modtaget notaen må dækningsforholdet, som det fremgår af forretningsbetingelserne, være gældende som udtryk for et almindeligt rimelighedssynspunkt om, at klageren er nærmest til at bære risikoen for en eventuel indsigelse om falsk.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges efter det foreliggende til grund, at indklagedes håndtering af checken var en ren ekspeditionssag, idet hverken Svendborg afdelingen, som klageren rettede henvendelse til, eller indklagedes hovedkontor, som fik checken tilsendt, var bekendt med omstændighederne omkring klagerens modtagelse af checken, herunder at et større overskydende beløb skulle og rent faktisk blev returneret via Western Union.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at indklagede ikke havde anledning til at rådgive klageren om dækningsforbeholdet og den risiko, han påtog sig ved at returnere beløbet helt eller delvist, før der var sikkerhed for, at checken ville blive honoreret. Selvom klageren må anses for forbruger, finder Ankenævnet derfor, at indklagede i den konkrete sag kan henholde sig til dækningsforbeholdet i de almindelige forretningsbetingelser og på notaen af 1. august 2005, selvom denne ikke måtte være kommet frem til klageren.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.