Hævning i strid med individuel rådighedsbegrænsning.
| Sagsnummer: | 227 /1994 |
| Dato: | 14-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Simonsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Bog - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Hævning i strid med individuel rådighedsbegrænsning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 15. januar 1993 underskrev klageren vedrørende en indlånskonto med bog hos indklagede sålydende erklæring:
"Kunden må kun hæve kr. 1.000,- om dagen på konto [.....]. Hvis der skal hæves mere, skal det ske iflg. aftale med datteren [navn, tlf. nr. til arbejde samt privat]
Banken kan ikke drages til ansvar, hvis ovennævnte ikke overholdes."
Klagerens bankbog er forsynet med mærke.
Den 8. februar 1994 udbetaltes fra klagerens konto 4.000 kr., uden at klagerens datter havde givet tilsagn herom.
Klagen er i henhold til fuldmagt fra klageren indgivet af klagerens svigersøn, S, der om udbetalingen har oplyst:
"Den 8. februar 1994 udbetalte banken 4.000 kr. til en vinduespudser, som havde overtalt den demente og meget godtroende dame til at ringe hen i banken og sige, at han kom og hentede pengene til hende. [Klageren] er ikke selv i stand til at ringe til banken og kender ikke til kontoens mærke. Det må formodes, at vinduespudseren har ringet banken op og derefter givet hende røret. Banken accepterede opringningen og udbetalte kort efter beløbet til vinduespudseren, uden at hverken han eller [klageren] har oplyst mærket. Vinduespudseren går derefter tilbage til [klagerens] lejlighed og giver hende 2.150 kr., som lægges i en skuffe. [Klageren] erindrer intet om sagen."
Forinden udbetalingen skete, havde indklagede forgæves søgt at kontakte klagerens datter telefonisk på dennes arbejde. Da datteren senere erfarede hævningen af beløbet, kontaktede hun straks den kommunale hjemmepleje, hvorefter en hjemmehjælper straks opsøgte klageren og fandt 2.150 kr. i en skuffe.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 1.850 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
S har til støtte for påstanden anført, at udbetalingen er sket med urette, idet bogens mærke ikke blev oplyst ved udbetalingen. Efter at der i 1992 var forsvundet 5.000 kr. fra klagerens konto, foranledigede datteren indgået aftale med indklagede om, at der ikke måtte udbetales beløb over 1.000 kr. fra kontoen uden samtykke fra hende. Ansvarsfraskrivelsen indeholdt i erklæringen fra januar 1993 kan ikke være bindende, og klagerens datter var ikke opmærksom på klausulen i forbindelse med, at hun anbefalede sin mor at underskrive. I forbindelse med underskrivelsen blev der ikke udleveret kopi af erklæringen. Uanset om klageren måtte have ringet til indklagede forud for hævningen af beløbet, fritager dette ikke indklagede for at afkræve den mødende oplysning om bogens mærke. I modsat fald ville hvem som helst kunne have ringet forud for hævningen og udgivet sig for klageren.
Indklagede har anført, at det omstridte beløb blev udbetalt til klagerens befuldmægtigede, som klageren havde oplyst ville afhente beløbet. Det er uden betydning, at mærke ikke blev oplyst, da klageren selv ringede til indklagede. Beløbets størrelse var fastsat af klageren, og vinduespudseren afhentede blot det aftalte beløb. Hertil kommer, at der ikke kan gøres ansvar gældende over for indklagede som følge af den klausul, der er indføjet i hævebegrænsningsaftalen fra januar 1993. Da klageren selv kunne hæve op til 1.000 kr. er klagerens tab derfor højest 850 kr. og fra dette beløb skal yderligere fradrages betaling til vinduespudseren samt anden nytte som klageren måtte have haft, jf. princippet i myndighedslovens § 44, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er åbenbart, at formålet med erklæringen om, at kontohaveren højst måtte hæve 1.000 kr. om dagen, var at sikre klageren mod at træffe dispositioner, som hun ikke kunne overskue. Det er nærliggende at antage, at der var blevet truffet andre foranstaltninger med dette formål for øje, såfremt indklagede ikke havde accepteret klausulen. Indklagedes ansvarsfraskrivelse findes i hvert fald under de omstændigheder, der er oplyst i denne sag ikke at kunne gøres gældende, idet klausulen da ville være ganske uden mening.
Som følge af det anførte tages klagerens påstand til følge, således at det
Indklagede bør inden 4 uger indsætte 1.850 kr. på klagerens konto med valør 8. februar 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.