Afgørelse

Låneomlægning. Indfrielsestidspunkt.

Klageren havde i sin ejendom et kortrentelån til institut 1, som ifølge aftalegrundlaget kunne indfries enten med obligationer eller efter opsigelse i året forud for refinansieringen kontant til kurs 100 på refinansieringstidspunktet eller på en tidligere dato mod betaling af differencerente. Den 12. juli 2005 fremsendte det indklagede institut 2 et lånetilbud til klageren, hvori de indestående lån var forudsat indfriet. I indfrielsesbeløbet på kortrentelånet indgik et beløb på 26.898 kr. til ”diverse omkostning”, og der var beregnet et overskydende provenu ved låneomlægningen på 58.039 kr. Klageren indgik den 19. juli 2005 en tinglysningsaftale med institut 2 med anmodning om, at det nye lån blev udbetalt hurtigst muligt og de gamle lån indfriet mest hensigtsmæssigt for ham. Låneomlægningen blev gennemført den 4. august 2005 med overskydende provenu på 46.954 kr. Kortrentelånet blev paristraksindfriet mod betaling af differencerente på 27.604 kr. Klageren protesterede efterfølgende over for institut 2 over resultatet af låneomlægningen, idet han anførte, at han havde fået oplyst, at det afsatte beløb til ”diverse omkostning” i store træk ville blive udbetalt til ham, og at han ved at vente med låneomlægningen til indfrielsesterminen den 1. januar 2006 kunne have sparet ca. 24.500 kr. Heroverfor anførte institut 2, at klageren på intet tidspunkt var blevet stillet et større provenu end 59.080 kr. i udsigt, og at klageren faktisk – når der korrigeredes for kursfald på det nye lån - havde fået udbetalt et provenu i denne størrelsesorden. Institut 2 oplyste videre, at det ikke havde været muligt at opkøbe de pågældende obligationer, og at lånet derfor måtte indfries kontant til kurs 100 mod betaling af differencerente, samt at indfrielsen var sket efter klagerens instruks i tinglysningsaftalen.

Klageren nedlagde ved Nævnet med påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren havde modtaget rådgivning om fordele og ulemper ved indfrielse til termin over for paristraksindfrielse. Den mangelfulde rådgivning måtte anses for ansvarspådragende for institut 2. Det fritog ikke institut 2 for ansvar, at klageren ifølge tinglysningsaftalen ønskede lånet udbetalt hurtigst muligt, når klageren ikke havde modtaget den nævnte rådgivning. Nævnet fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren på grund af differencerenten ville have indfriet kortrentelånet til termin. Nævnet fandt som følge heraf, at institut 2 var forpligtet til at erstatte klageren tabet ved, at lånet blev paristraksindfriet. Ud fra de i sagen foreliggende oplysninger fandt Nævnet, at tabet kunne opgøres til 20.247 kr.