Afgørelse

Generelle renteændringer i og med aftalt reguleringsbestemmelse.

Ved gældsbrev af 10. januar 1990 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et billån på 115.336 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.465 kr., første gang den 1. marts 1990. Det var endvidere anført, at gælden forrentedes med den af indklagede til enhver tid fastsatte rentesats, p.t. 16,3% p.a., og at indklagede forbeholdt sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af rentesatsen at ændre ydelsen tilsvarende.

Ved gældsbrev af 21. maj 1991 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et bådlån på 220.160 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.860 kr., første gang den 1. juli 1991. Lånets løbetid var i gældsbrevet med det daværende renteniveau anført til 84 måneder.

Det var endvidere anført:

"Lånets rentesats, som er variabel, fastsættes og reguleres i forhold til Danmarks Nationalbanks rente ved træk på folio. Dette medfører, at såfremt denne rente ændres, vil renten på lånet blive reguleret tilsvarende. Lånets årlige nominelle rente udgør d.d. 12,4% p.a."

Det var i lånedokumentets almindelige betingelser anført, at indklagede, såfremt renten ændredes i låneperioden, forbeholdt sig ret til at ændre ydelsen således, at den løbetid, der var aftalt ved lånets etablering, ikke forlængedes.

Ved skrivelse af 23. april 1992 til klageren meddelte indklagede, at som følge af, at Nationalbanken med virkning fra den 1. april 1992 havde afskaffet foliorenten, havde indklagede valgt at fastsætte renten på klagerens bådlån i forhold til indklagedes basisrente. Denne rente beregnet som et gennemsnit af de dagligt noterede pengemarkedssatser i de fire pengeinstitutter, der da ejede indklagede. Ved påtegning af skrivelsen accepterede klageren denne ændring.

Indklagede har oplyst, at rentesatserne, der har været gældende for klagerens billån samt for tilsvarende nye billån, har været følgende:

-------------------------------------------------------------

Indklagede har oplyst, at rentesatsen for nyudlån pr. 1. juni 1992 er den senest noterede, idet indklagede efter denne dato ikke har ydet nye udlån til biler med udbetaling på mindre end 10%.

Indklagede har for så vidt angår klagerens bådlån oplyst, at rentesatserne for dette lån samt for nyudlån har været følgende:

-------------------------------------------------------------

Klageren har den 17. februar 1993 indfriet bådlånet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en rentegodtgørelse vedrørende bådlånet på ca. 3% i lånets løbetid, samt at regulere renten på klagerens billån, således at denne er i overensstemmelse med den rente, indklagede har ydet nye kunder i lånets løbetid.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har for så vidt angår bådlånet anført, at indklagede har undladt at gøre klageren opmærksom på, at de store rentestigninger på lånet bevirkede, at den aftalte løbetid på syv år ikke kunne overholdes. For så vidt angår billånet har klageren anført, at indklagede efterfølgende har ydet nye billån til en lavere rente.

Indklagede har anført, at det i forbindelse med etableringen af bådlånet blev aftalt, at lånets rentesats skulle fastsættes og reguleres i forhold til Danmarks Nationalbanks rente ved træk på folio. Da denne rente afskaffedes, måtte indklagede vælge et andet parameter at regulere renten efter. Indklagede valgte på daværende tidspunkt at foretage fremtidige reguleringer efter udsving i de noterede pengemarkedssatser hos de fire daværende aktionærpengeinstitutter. Ændringen er accepteret af klageren ved påtegning af indklagedes skrivelse af 23. april 1992. Reguleringen af renten er sket i overensstemmelse med ændringerne af Nationalbankens foliorente indtil 1. april 1992 og efterfølgende i overensstemmelse med ændringerne i indklagedes basisrente. Rentereguleringen for såvel bil- som bådlånet er foretaget på baggrund af indklagedes omkostninger til re-finansiering.

Ankenævnets bemærkninger:

Gældsbrevenes bestemmelser om rentens fastsættelse giver ikke i sig selv klageren krav på, at lånenes rente skal følge renten på tilsvarende nye lån, og det fremgår af oversigterne, at der ikke har været noget misforhold i denne henseende. For så vidt angår bådlånet må det lægges til grund, at renten til enhver tid har været fastsat i overensstemmelse med den aftalte reguleringsbestemmelse. Der er herefter ikke grundlag for at tage nogen af klagerens påstande til følge.

Som følge heraf