Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning vedrørende valutakredit optaget i 2008 og terminsforretninger indgået i 2008 og 2013. Effek-tuering af stop loss i en situation, hvor kursen på schweizerfranc (CHF) pludselig steg betydeligt. Spørgsmål om forældelse.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning vedrørende valutakredit optaget i 2008 og terminsforretninger indgået i 2008 og 2013. Effektuering af stop loss i en situation, hvor kursen på schweizerfranc (CHF) pludselig steg betydeligt. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

I september 2008 fik klageren en valutakredit i Spar Nord Bank på 486.566,53 CHF, svarende til 2.300.000 DKK i forbindelse med køb af et sommerhus til 3 mio. DKK. I oktober 2008 indgik klageren en valutaterminsforretning på 407.880,25 CHF. Ifølge bankens bekræftelse til klageren var forretningen indgået ”i henhold til indgået rammeaftale”.

I februar 2009 underskrev klageren en nettingaftale og en aftale om en valutakassekredit i CHF med en samlet ramme på modværdien af 2,5 mio. DKK. Klageren underskrev endvidere en rammeaftale om rente- og valutaprodukter. Ifølge rammeaftalen var banken ved overskridelse af en tabsline på 130.000 DKK berettiget men ikke forpligtet til at stille krav om supplerende sikkerhedsstillelse eller helt eller delvist at lukke aftalen. Rammeaftalen indeholdt bl.a. følgende:

” … En af Spar Nord beregnet negativ markedsværdi er … udtryk for Kundens aktuelle tab på opgørelsestidspunktet, men Kundens risiko for tab på de indgåede forretninger er ubegrænset. …

15. Risiko og hæftelse

Kunden er bekendt med og er fuldt indforstået med risikoen ved indgåelse af forretninger med finansielle instrumenter.

Kunden hæfter ved sin underskrift på rammeaftalen som debitor på alle indgåede forretninger og for ethvert tab derpå, uanset aftalen om maksimum på tabsline.

Det er Kunden alene, der træffer alle beslutninger vedrørende enhver forretning under rammeaftalen. Kunden er derfor ansvarlig for resultatet heraf, uanset at forretningerne gennemføres efter rådgivning fra Spar Nord.

Spar Nord påtager sig ingen forpligtelse til at overvåge de indgåede forretninger. Spar Nord er således ikke forpligtet til at kontakte Kunden ved kurs- og renteændringer eller lignende. ...”

I maj og juni 2011 underskrev klageren en basisaftale om finansielle instrumenter, en ny rammeaftale med en tabsline på 700.000 DKK, en nettingaftale, en kassekreditaftale om en kredit på 453.000 CHF svarende til 2,76 mio. DKK samt en investeringsaftale. Ifølge rammeaftalen ville banken ved overskridelse af tabsline tilstræbe at kontakte klageren med krav om kontant indbetaling eller sikkerhedsstillelse. Ifølge aftalen var banken berettiget men ikke forpligtet til at stille krav om supplerende sikkerhedsstillelse eller at lukke aftalen helt eller delvist efter eget valg. I et bilag til rammeaftalen var terminsforretninger anført som et ”rødt” produkt i risikoafmærkningen (komplekst produkt eller risiko for at tabe mere end det investerede beløb).

Kassekreditaftalen indeholdt bl.a. følgende:

”… Maximum på nærværende valutakassekredit … kan … IKKE overstige CHF 453.000,00, svarende til ca. DKK 2.760.000,00. Såfremt stigende valutakurser medfører at kreditrammen overskrides, vil låntager være forpligtet til at inddække overskridelsen, således at kreditrammen til enhver tid fastholdes.

Hvis en evt. rammeoverskridelse ikke inddækkes af låntager, vil Spar Nord Bank A/S, til enhver tid, være berettiget til at omlægge kreditten til DKK af hensyn til kursrisikoen. …”

Investeringsaftalen indeholdt bl.a. følgende:

”1. Er du klar over, at derivater kan betragtes som gearede produkter? Den nominelle forrentning kan derfor blive langt større end den krævede sikkerhedsstillelse.

Dit svar: Ja

2. Kan du acceptere, at markedsværdien på derivater kan have store daglige udsving?

Dit svar: Ja

3. Kan du acceptere, at et mål om at opnå et højt afkast også medfører risiko for store tab?

Dit svar: Ja

4. Kan du acceptere, at du kan komme til at betale et beløb der overstiger tabsline/sikkerhedsstillelsen?

Dit svar: Ja

Beskrivelse af risikoprofil og investeringsstrategi for derivater:

Du har oplyst, at dit investeringsformål er: Afdækning

Risikoprofil

Der indgås forretninger med henblik på afdækning af allerede eksisterende risici.

Investeringsstrategi

Ved brug af rammeaftalens produkter kan der elimineres eller delvist elimineres risiko for tab. Der kan være tale om risici i følgende kategorier; valuta- og renterisici. …

Det bekræftes hermed, at jeg alene ønsker at investere i følgende derivater omfattet af Spar Nord Bank A/S’ rammeaftale til afdækningsformål:

• Rente- og valutaderivater. …”

I august 2011 indgik klageren og banken mundtligt en aftale om en stop loss kurs CHF/DKK på 625.

På et ikke oplyst tidspunkt i 2013 indgik klageren en yderligere terminsforretning i CHF.

Den 26. marts 2013 underskrev klageren en ny investeringsaftale, hvori klagerens generelle risikoprofil og profilen for klagerens opsparinger blev fastlagt til lav. For rammeaftalen var klagerens valg af risiko angivet som ”meget høj”, mens bankens anbefaling vedrørende risiko for rammeaftalen var angivet som ”lav”. Af Investeringsaftalen fremgik endvidere bl.a.:

”… Jeg/vi har for et eller flere depoter valgt en anden risikoprofil/investeringsstrategi end min/vores generelle risikoprofil/investeringsstrategi. Der er en anden risiko forbundet med dette valg. …”

Den 28. januar 2014 underskrev klageren en ny rammeaftale med en uændret tabsline på 700.000 DKK. Rammeaftalen indeholdt tilsvarende bestemmelser som de foregående rammeaftaler. Af rammeaftalen og et bilag hertil fremgik endvidere bl.a.:

”… Kunden har mulighed for at indlægge stop loss ordrer/stop profit ordre på indgåede forretninger, som beskrevet under produktbeskrivelse ”valutaordre” på www. Sparnord.dk/investering/investeringsinfo/ finansielle instrumenter. …

Ved en terminsforretning indgår kunden i en tabsrisiko eller gevinstmulighed undervejs i forretningens løbetid og ved udløb. … Tab eller gevinst kan være ubegrænset. …”

Banken har fremlagt en udskrift fra sin hjemmeside, hvoraf bl.a. fremgår:

”… Et stop loss bliver effektueret på den næste markedskurs, hvor det er muligt at handle, efter at stop loss kursen er omsat i markedet. En stop loss ordre handles uden forudgående henvendelse til kunden uanset om den kurs, der kan handles til, er lig med eller dårligere end kursen på stop loss ordren. Der er ingen garanti for, at kursen ikke kan blive dårligere end det aftalte stop loss. Dette kan skyldes, at der er ringe likviditet i markedet eller at der er meget store kursudsving. Ved meget store bevægelser i valutamarkedet kan der være så dårlig likviditet, at den aftalte stop loss ordre effektueres på en markant dårligere kurs, da det ikke har været muligt at handle i markedet inden. …”

Den 28. januar 2014 underskrev klageren endvidere en ny investeringsaftale, der bl.a. indeholdt følgende:

”… 5. Er du villig til at påtage dig stor tabsrisiko mod at modtage en præmie?

Dit svar: Ja

Beskrivelse af risikoprofil og investeringsstrategi for derivater:

Du har oplyst, at dit investeringsformål er: Investering

Risikoprofil

Der indgås forretninger med henblik på at opnå en gevinst på transaktionen. Der er tale om gearede forretninger og/eller finansielle produkter med store udsving. Der er mulighed for højt afkast og således også risiko for betydelige tab.

Investeringsstrategi

Ved brug af de derivater der er nævnt i rammeaftalen indgås forretninger med henblik på at opnå gevinst på transaktionen. Transaktionen kan have kortsigtet eller langsigtet tidshorisont. Investeringen – ofte benævnt spekulation – kan foretages i følgende produktkategorier: rente- og valutaderivater. …

Det bekræftes hermed, at jeg har valgt en anden risikoprofil og en anden investeringsstrategi på derivater end min generelle risikoprofil/ investeringsstrategi.

Der er en højere risiko forbundet med derivater, og de anbefalinger, jeg modtager fra Spar Nord vedrørende derivater vil således være i strid med min generelle risikoprofil, men i overensstemmelse med den af mig ønskede risikoprofil på derivater.

Jeg accepterer hermed, at jeg har en meget høj risikoprofil/investeringsstrategi vedrørende derivater og accepterer hermed også den øgede risiko for tab ved handel med:

• Rente- og valutaderivater. …”

Den 12. november 2014 sendte banken en mail til klageren om risikoen for kursstigninger i CHF i forbindelse med en folkeafstemning i Schweiz den 30. november 2014 om den schweiziske nationalbanks (SNB) beføjelser. Af mailen fremgik bl.a.

”… Bliver forslagene derimod vedtaget, er udviklingen i EURCHF derimod langt mere usikker. Det kan betyde, at SNB på et tidspunkt bliver tvunget til at opgive bunden i EURCHF. Skulle det ske, vil en ordre om at købe CHFDKK til kurs 620,00 eller derover formentlig først kunne blive effektueret til en kurs der er væsentligt højere f.eks. kurs 640 eller 660. … og det vil uden tvivl være svært at få udført handler før CHF er styrket. Set fra dansk perspektiv betyder det, at vi ikke ved hvornår, det vil være muligt at få udført sin ordre om at købe CHFDKK. Værdien af at have en ordre om at købe CHFDKK til f.eks. kurs 621,00. vil derfor være begrænset. Under alle omstændigheder vil den blive gjort på en dårligere kurs … end forventet. Vi, eller for den sags skyld nogen andre, kan desværre ikke løse denne problemstilling. …”

På klagerens initiativ holdt banken og klageren et møde den 26. november 2014 med en dagsorden, der bl.a. omfattede udsigter for CHF, gennemgang af valgmuligheder og valg af løsning. Banken har fremlagt en præsentation vedrørende bl.a. valutaoptioner, inklusiv et bilag med en begrebsliste. Klageren har anført, at præsentationen ikke blev gennemgået i sin helhed på mødet, og at den ikke blev udleveret til ham. Præsentationen indeholdt bl.a. følgende:

”… Valutaoption

Optioner er karakteriseret ved, at køber af en option har en ret til at købe et aftalt beløb til en på forhånd aftalt kurs, på en fremtidig dato. … Som køber betaler man for denne ret. …

Stop loss valutaordre

… Et stop loss bliver effektueret på den næste markedskurs, hvor det er muligt at handle, efter at stop loss kursen er omsat i markedet. Der er derfor ingen garanti for, at kursen ikke kan blive dårligere end det aftalte stop loss. Dette kan skyldes, at der er ringe likviditet i markedet eller der er meget store kursudsving. Det kan forekomme, at der handles på en kurs der er markant dårligere end den aftalte stop loss, hvis der sker meget store bevægelser i valutamarkedet og/eller likviditeten er dårlig i markedet. …”

Den 15. januar 2015, hvor CHF-kursen steg brat, blev klagerens stop loss på de to terminsforretninger på i alt 801.682,80 CHF effektueret til kurs 744,55 med et tillæg på 1,2. Banken har fremlagt udskrifter vedrørende valutahandler CHF/DKK fra den udenlandske bank, hvor bankens ordrer var lagt ud. Banken har oplyst, at der ved en fejl ikke blev indlagt en stop loss på valutakreditten på 453.160,41 CHF, og at kreditten derfor først blev lukket den 16. januar 2015 til kurs 728,95.

Klageren har fremlagt en graf fra Euroinvestor over kurser på CHF den 15. januar 2015 kl. 10.34. Klageren har endvidere fremlagt et eksempel på en stop loss aftale fra et andet pengeinstitut, hvoraf bl.a. fremgår, at en stop los ordre altid handles på først handlede pris efter det fastsatte stop.

Parternes påstande

Den 4. september 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale en erstatning 2.568.282,10 DKK med tillæg af renter.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgivning var ansvarspådragende og mangelfuld. Banken anbefalede en finansiering i CHF frem for realkreditbelåning på grund af den lavere rente og stiftelsesomkostninger. Banken anbefalede endvidere terminsforretningen i 2008 som et middel til gældspleje af kreditten. Valutakredit og terminsforretninger er komplekse instrumenter. Banken rådgav ikke om kursrisikoen og gennemførte ikke forudgående en egnetheds- eller hensigtsmæssighedstest. Banken har tilsidesat god skik reglerne ved ikke at indhente oplysninger om hans økonomi, erfaring med investeringer, risikovillighed og mulighed for at bære tab. Hverken rammeaftale, de finansielle instrumenter eller vilkårene ifølge bankens hjemmeside blev gennemgået i 2008 eller 2009. Først i 2011, hvor han allerede var involveret i valutaspekulation, og hvor forretningerne var i minus med over 1 mio. DKK, underskrev han en samlet aftalepakke med rammeaftale, basis- og investeringsaftale. Han fik at vide, at det var nødvendigt at underskrive aftalerne. Egnethedstesten med høj risiko blev således først lavet mere end tre år efter forretningernes opstart. I 2013 hvor den anden terminsforretning blev indgået, havde han allerede tabt 1 mio. DKK. Han fik ingen rådgivning om, hvorfor investeringsaftalen fra 2013 skulle underskrives. Det fremgår af aftalen, at hans generelle risikoprofil var lav.

Efter uroen i 2011 blev der indlagt en stop loss på 625 i samarbejde med hans rådgiver i banken. Banken fremhævede, at hvis kursen stak af igen, så var han ude ved den aftalte stop loss. Banken oplyste i perioden fra 2011 til 2014, at stop loss aftalen betød ”hertil og ikke længere”. Banken var aftaleretligt forpligtet til at sørge for, at han blev handlet ud til den først handlede kurs efter kurs 625. Han måtte forudsætte, at lukning skete automatisk, når kursen oversteg det aftalte kursloft på 625. Banken sikrede sig ikke en skriftlig aftale eller bekræftelse på, at en stop loss skulle betyde noget andet. Rådgivningen om stop loss var yderst mangelfuld og misvisende. Banken rådgav ham ikke om den betydning af stop loss, som fremgår af bankens hjemmeside. Mødet den 26. november 2014 var mere et salgsmøde end en klarlægning af risikoen ved CHF. På mødet angav banken kursintervaller for CHF mellem 630-640 og 640-660 og foreslog ham at gå i japanske yen eller norske kroner. På baggrund af denne rådgivning og viden besluttede han at blive i CHF.

Det er bankens risiko, at banken som professionel ikke var i stand til at efterleve aftalen og handle til den først handlede kurs på markedet. Det er ikke relevant, om banken ikke kunne få handlen gennemført, eller om banken havde overladt til tredjemand at gennemføre handlen. De fremkomne kurser på 744,55 eller 718,95 er udokumenterede. Grafen fra Euroinvestor dokumenterer, at der ikke var en brat stigning fra kurs 625 til kurs 744,55 eller 718,95, og at der var handler på markedet væsentligt under disse kurser. Hvis der ikke fremkommer dokumentation for den først handlede kurs, må grafen fra Euroinvestor lægges til grund. Banken opfordres til at fremlægge en officiel liste over alle handler med CHF den 15. januar 2015 fra kl. 10.30 til 14. Banken afviste i to telefonsamtaler den 15. januar 2015, at der var en stop loss på valutakreditten. Han fastholdt, at der var en stop loss, og han lukkede kreditten den 16. januar 2015 i samarbejde med banken. I første omgang blev han afregnet til kurs 7,75, der efter flere dage uden forklaring blev ændret til 7,44 og 7,28.

Banken skal erstatte ham kurstabet fra indgåelse til lukning af forretningerne og kreditten, subsidiært stille ham som om forretningerne var lukket til kurs 626.

Spar Nord Bankhar bl.a. anført, at klageren valgte en finansiering med en valutakredit i CHF af hensyn til den lavere rente. Klageren kunne ikke være uvidende om kursrisikoen. Det var netop kursudsvingene, der var baggrunden for indgåelsen af terminsforretningerne og baggrunden for, at kreditkontrakten henviste til en modværdi i DKK. Klageren har accepteret og må bære risikoen for, at CHF-kursen udviklede sig i negativ retning.

Banken har ikke været i stand til at finde rammeaftale eller kreditkontrakt fra etableringen af valutakreditten og de første terminsforretninger. Banken har opfyldt kravene i den dagældende investorbeskyttelsesbekendtgørelse vedrørende terminsforretningerne. Valutakreditten er ikke omfattet af investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. Der foreligger ikke dokumentation for rådgivning eller egnethedstest i forbindelse med de første terminsforretninger og rammeaftalen. Fravær af skriftligt dokumentation for rådgivning er ikke selvstændigt ansvarspådragende. Klageren blev rådgivet mundtligt i forbindelse med aftalerne. Banken havde et sådant kendskab til klagerens forhold, at den kunne vurdere klagerens finansielle situation, investeringsformålet og klagerens forståelse af forretningerne. Klageren var erhvervskunde, men valutakreditten og terminsforretningerne fandt sted i privat regi. Ved etablering af valutakreditten havde klageren en egenkapital på ca. 7 mio. DKK.

Klageren har ved sin adfærd og sin underskrift af bl.a. investeringsaftalen i 2011 bekræftet, at han var bekendt med risikoen for store tab, og at han selv havde valgt at løbe denne risiko. Det fremgik af investeringsaftalen fra 2013, at klageren accepterede en meget høj risiko for rammeaftalen. I 2013 blev der gennemført en række transaktioner med henblik på at forbedre kursen på CHF-forretningerne. I hvert fald vedrørende terminsforretningen i 2013 kan klageren ikke gøre indsigelse om manglende rådgivning eller manglende dokumentation herfor. I investeringsaftalen fra 2014 accepterede klageren atter risikoen for store tab.

Et eventuelt krav vedrørende rådgivningen i forbindelse med optagelse af CHF-kreditten og de første terminsforretninger er forældet, jf. forældelseslovens § 3. Klageren har som følge af kursudviklingen siden 2008 og i hvert fald siden underskrifterne i juni 2011 været tilstrækkeligt bekendt med konsekvenserne af bankens rådgivning til at kunne rejse et eventuelt erstatningskrav.

Banken har ikke fortalt eller på anden måde tilkendegivet overfor klageren, at en stop loss kurs betød ”hertil og ikke længere” eller, at 625 var en absolut grænse for tab. Oplysningerne om betydningen af en stop loss ordre blev leveret på bankens hjemmeside med hjemmel i investorbeskyttelsesbekendtgørelsens § 3. Oplysningerne var en del af de rammeaftaler, som klageren underskrev i 2009, 2011 og 2014. Under alle omstændigheder må det efter indholdet af bankens e-mail af 12. november 2014 og mødet i banken den 26. november 2014 lægges til grund, at klageren i hvert fald på dette tidspunkt var fuldt bekendt med, at hans stop loss ordre ikke var en garanti for at komme ud på den fastsatte kurs. Klagerens rådgiver i banken har oplyst, at han på mødet den 26. november 2014 forklarede, at der var en risiko for at komme ud på en noget dårligere kurs end den aftalte stop loss kurs, og at det bedste alternativ ville være at indgå og betale for en valutaoption, hvis klageren skulle være sikker på at komme ud til kurs 620. At kursskredet skulle blive så voldsomt, kunne ikke forudses. Klageren bærer risikoen for dette, idet han fravalgte den af banken anviste løsning med valutaoption og i stedet valgte at fortsætte med den eksisterende stop loss aftale.

Banken har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med lukningen. Banken handlede via den udenlandske bank, så snart det var muligt og til den bedst opnåelige pris. Den af klageren fremlagte graf kan ikke tages til udtryk for, at der kunne handles til den af klageren anførte kurs. Ved en fejl var der ikke indlagt stop loss på valutakreditten, selv om dette var aftalt med klageren. Valutakreditten blev som følge heraf først lukket den 16. januar 2015, hvor kursen var faldet. Klageren har derfor ikke lidt et tab ved fejlen. Den udenlandske bank meddelte i første omgang, at kursen var 7,75, men rettede senere kursen.

Ankenævnets bemærkninger

I 2008 optog klageren en valutakredit hos Spar Nord Bank på 486.566,53 CHF, svarende til 2,3 mio. DKK, til finansiering af et sommerhus. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med kreditten. Ankenævnet bemærker herved, at det måtte stå klageren klart, at der ved udnyttelse af en kredit i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at gælden i danske kroner stiger.

I oktober 2008 indgik klageren en valutaterminsforretning på 407.880,25 CHF. Bekræftelsen henviste til en indgået rammeaftale. Banken har ikke været i stand til at finde en rammeaftale fra 2008. Af rammeaftalen af 24. februar 2009 fremgik, at risikoen for tab kunne være ubegrænset. Ved sin underskrift af investeringsaftalen i juni 2011 bekræftede klageren, at han accepterede, at tabet kunne overstige tabslinen på 700.000 DKK. Klageren indgik i 2011 en mundtlig stop loss aftale til kurs 625 med banken. Den 26. marts 2013 underskrev klageren en ny investeringsaftale, hvori hans valg af risiko vedrørende rammeaftalen var angivet som ”meget høj”. I 2013 indgik klageren en yderligere terminsforretning i CHF. Ved sin underskrift af investeringsaftalen i januar 2014 bekræftede klageren, at han havde en meget høj risikoprofil vedrørende terminsforretningerne. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken begik ansvarspådragende fejl i sin rådgivning af klageren i forbindelse med terminsforretningerne. Klageren måtte være klar over risikoen for tab ved terminsforretningerne.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshavers ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Ankenævnet finder, at et eventuelt erstatningskrav mod banken for mangelfuld rådgivning vedrørende valutakreditten og terminsforretningen fra 2008 er forældet, da klageren i hvert fald efter indgåelsen af stop loss aftalen i 2011 og underskrift af investeringsaftalen i juni 2011 var eller burde være klar over, at valutakreditten og terminsforretningen var forbundet med en høj risiko. Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald fra dette tidspunkt tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning til at rejse et eventuelt erstatningskrav.

Klageren indgik i 2011 en mundtlig aftale om stop loss til kurs 625 med Spar Nord Bank i tilknytning til valutakreditten og de to terminsforretninger. Den 15. januar 2015, hvor CHF-kursen steg brat, blev klagerens stop loss på de to terminsforretninger effektueret til kurs 744,55 med et tillæg på 1,2. Ved en fejl var der ikke indlagt en stop loss ordre på valutakreditten, hvorfor kreditten først blev lukket den 16. januar 2015 til kurs 728,95. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken havde garanteret klageren, at stop loss ville blive effektueret til kurs 625. Ankenævnet finder, at dette i hvert fald måtte have stået klageren klart senest efter mødet den 26. november 2014. Ankenævnet finder endvidere, at det må lægges til grund, at banken traf rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedste resultat for klageren i forbindelse med lukning af terminsforretningerne og valutakreditten.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.