Afgørelse

Beregning af låneomlægning.

Klageren havde i sin ejendom et lån til institut 1 samt to boliglån. I februar 2007 kontaktede klageren en ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for det indklagede institut 2, med henblik på låneomlægning og tillægsbelåning. Institut 2 afgav den 8. marts 2007 et lånetilbud, hvori der i provenuberegningen var anført et beløb på 11.065 kr. for terminsydelse på de lån, der skulle indfries. Det nye lån blev udbetalt den 19. april 2007 med et overskydende provenu på 17.125 kr. Klageren kontaktede efterfølgende ejendomsmægleren, idet hun var utilfreds med provenuets størrelse, som ejendomsmægleren før låneoptagelsen havde beregnet til 28.548 kr. Ejendomsmægleren erkendte at have begået en fejl i forbindelse med beregningen af låneprovenuet, idet han havde medtaget terminsydelsen på 11.065 kr. som et bufferbeløb, og refunderede derfor klageren sit honorar på 4.623 kr. Klageren var ikke tilfreds og rejste efterfølgende erstatningskrav for det manglende provenu over for institut 2. Klageren anførte bl.a., at der var sket tilsikring af provenuet, og at hun ikke ville have gennemført låneomlægningen, hvis ikke provenuet havde ligget på ca. 30.000 kr. Klageren medsendte en kopi af lånetilbudets provenuberegning, hvorpå ejendomsmægleren ifølge klageren med håndskrift havde foretaget en beregning, der udviste et provenu på 28.548 kr. Institut 2 afviste, at klageren havde lidt et tab, som institut 2 var erstatningsansvarligt for, men refunderede med henvisning til ankenævnspraksis klageren det samlede vederlag med fradrag af allerede refunderede beløb.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 skulle godtgøre klageren forskellen på det faktisk udbetalte provenu og det lovede provenu på 28.548 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at der ved beregningen af klagerens provenu var begået en ansvarspådragende fejl, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at klageren havde eller burde have indset, at provenuberegningen var forkert. Der var ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at fastslå, at der var sket en egentlig tilsikring af et provenu i størrelsesordenen 29.000 kr. Da beregninger viste, at klagerens låneomlægning selv med det lavere provenu objektivt set var fordelagtig, kunne det ikke fastslås, at klageren ville have fravalgt låneomlægningen, hvis alle tal på tilbudstidspunktet havde foreligget i korrekt form. Den begåede fejl førte til, at institut 2 ikke kunne kræve vederlag for låneomlægningen. Da det beregnede vederlag allerede var tilbagebetalt klageren, kunne klageren ikke gøre yderligere krav gældende. Som følge af det anførte blev institut 2 frifundet.