Spørgsmål om bortfald af kautionsforpligtelse. Frigivelse af sidestillet pant.
| Sagsnummer: | 606 /1995 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Kaution - forhold til pant
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om bortfald af kautionsforpligtelse. Frigivelse af sidestillet pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med genforhandling af klagerens søns lån på 230.000 kr. i indklagedes Grøndal afdeling, i hvilken forbindelse indklagede bevilgede henstand med tre månedlige ydelser à 3.000 kr., underskrev klagerens søn den 29. januar 1993 nyt gældsbrev vedrørende lånets restgæld på 233.212,84 kr.
Ved underskrift på gældsbrevet og særskilt kautionsdokument af samme dato fornyede klageren en selvskyldnerkaution for lånet begrænset til 60.000 kr., som klageren havde påtaget sig ved lånets stiftelse i august 1992. Af kautionsdokumentet fremgår bl.a.:
"Som forudsætning for kautionsforpligtelsen har kautionisten lagt vægt på, at der findes andre sikkerheder jf. pantsætningsdokument af den 29.01.1993."
Af gældsbrevet af august 1992 fremgår bl.a.:
"[klageren] som underskriver dette lån som kautionist for 60.000 kr. og i sin egenskab af enearving erklærer endvidere med sin underskrift på dette dokument, at være bekendt med pantsætningen af [klagerens mors] pantebreve i [matr.nr.] til yderligere sikkerhed for debitors engagement med [indklagede]."
Ved håndpantsætningsdokument underskrevet af klagerens mor, der er født i 1910, den 29. januar 1993 fornyedes indklagedes håndpant i moderens værdipapirdepot i et andet pengeinstitut til sikkerhed for sønnens samlede engagement, som ud over lånet på 233.212,84 kr., bestod af en kassekredit med maksimum på 30.000 kr. Indklagede har oplyst, at værdien af depotet udgjorde ca. 66.000 kr. Klagerens mor havde første gang givet håndpant i værdipapirdepotet den 10. april 1989, hvor depotet lå til sikkerhed for et lån i et andet pengeinstitut på ca. 46.000 kr. I forbindelse med overførsel af klagerens søns engagement til indklagede i marts 1990 fik indklagede håndpant i depotet til sikkerhed for et lån på 59.000 kr., som bl.a. blev brugt til indfrielse af lånet i det andet pengeinstitut.
Lånet på 230.000 kr., som indklagede i august 1992 ydede sønnen, blev anvendt til køb af en andelsbolig samt indfrielse af et boliglån vedrørende en anden andelsbolig, som indklagede i august 1990 havde ydet sønnen.
I foråret 1995 blev kautionslånet misligholdt, og den 14. juni 1995 overgik sønnens engagement til indklagedes inkassoafdeling, hvilket klageren fik skriftlig meddelelse om.
Ved skrivelse af 30. juni 1995 anmodede indklagede sønnen om betaling af en restance på lånet på 6.000 kr. inden 14 dage, idet lånet, hvis restgæld var 208.418,35 kr. med renter fra 31. marts 1995, i modsat fald skulle betragtes som opsagt. Klageren blev orienteret herom ved skrivelse af 30. juni 1995, hvoraf der i øvrigt fremgår:
"Som oplyst på mødet den 28. juni 1995 er banken efter omstændighederne indstillet på at frigive Deres moder - [klagerens mors] pantsætning som ønsket af Dem. Meddelelse herom er tilsendt [klagerens mors pengeinstitut]."
Ved skrivelser af 24. juli og 21. august 1995 bekræftede indklagede, at fristen for klagerens afvikling af kautionsforpligtelsen var forlænget til henholdsvis 22. august og 2. oktober 1995.
Ved skrivelse af 10. oktober 1995 til indklagede gjorde klageren gældende, at kautionsforpligtelsen var bortfaldet, hvilket indklagede bestred.
Ved klageskema af 18. december 1995 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen er bortfaldet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
På begæring af indklagede blev der den 4. marts 1996 foretaget udlæg i et værdipapirdepot tilhørende klageren ved Københavns Byret, fogedretten. Realiseringen af udlægget blev udsat, indtil Ankenævnets afgørelse foreligger.
Klageren har anført, at hendes mors pantsætning af depotet var ugyldig, idet moderen allerede i 1989 på grund af sygdom og alder ikke var i stand til at forstå og overskue dispositionen. Hun blev selv først bekendt med pantsætningen i august 1992 i forbindelse med kautionen. Indklagede pressede hende til at kautionere, idet man ønskede yderligere sikkerhed. Hun blev anmodet om at henvende sig til indklagede med henblik på at underskrive dokumenterne i sin egenskab af enearving. Kautionen var en moralsk kaution fra hendes side, idet hun ikke ønskede, at man skulle tro, at hun ville "arve det hele". Det fremgår af kautionserklæringen, at hun lagde afgørende vægt på, at der bestod andre sikkerheder for sønnens lån. Hendes kautionsforpligtelse er bortfaldet efter frigivelsen af moderens pant. Det er uden betydning, at indklagede frafaldt pantet på hendes anmodning, idet indklagede alligevel havde været nødsaget hertil, såfremt der var blevet indledt retssag om pantsætningens gyldighed. En frigivelse af pantet på indklagedes eget initiativ på grund af pantsætters alder forudsatte hendes accept, hvorfor kautionen også herved ville være bortfaldet.
Indklagede har anført, at det var afdelingens opfattelse, at moderen fuldt ud forstod betydningen af de dispositioner, hun foretog i forbindelse med pantsætningen af depotet, hvorfor det bestrides, at pantsætningen var ugyldig. Det bestrides endvidere, at indklagede pressede klageren til at påtage sig kautionsforpligtelsen. Udvidelsen af sønnens engagement i august 1992 skete på grundlag af udførlige forhandlinger, som mundede ud i, at indklagede bevilgede et nyt samlet lån på 230.000 kr. til finansiering af ejendomskøb samt forhøjelse af en kassekredit til 30.000 kr. mod yderligere sikkerhed ved kaution begrænset til 60.000 kr. fra klageren. Det forhold, at engagementsudvidelsen var betinget af kaution fra klageren, kan ikke sidestilles med pression. Moderens pant blev frigivet på grundlag af forhandlinger mellem klageren og afdelingen. Klageren var bekendt med, at indklagedes forudsætning for frigivelsen var, at kautionsforpligtelsen bestod uændret. Efter at have anmodet om og accepteret frigivelsen af pantet er klageren afskåret fra at påberåbe sig forudsætningen herom i kautionsdokumenterne. Da kautionen var begrænset til 60.000 kr. og pantets værdi anslået til 66.000 kr., mens den sikrede fordring udgjorde 230.000 kr., kunne klageren ikke påregne at indtræde i den af moderen stillede pantesikkerhed.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er ikke oplyst omstændigheder, som giver grundlag for at fastslå, at den pantsætning til sikkerhed for klagerens søns gæld, som - senest den 29. januar 1993 - var foretaget af klagerens moder, var ugyldig. I øvrigt bemærkes, at de omstændigheder, som nu af klageren påberåbes til støtte herfor, må antages at have været klageren bekendt allerede i august 1992, da hun påtog sig at kautionere for sin søns lån, og den 29. januar 1993, da hun fornyede kautionsforpligtelsen.
Det er ubestridt, at indklagedes frigivelse af klagerens moders pant skete efter anmodning fra klageren, og det må lægges til grund, at indklagede i denne forbindelse tilkendegav, at man fastholdt klagerens kaution fuldt ud. Under disse omstændigheder kan frigivelsen af pantet ikke medføre bortfald eller nedsættelse af klagerens kautionsforpligtelse.
Der findes heller ikke at være oplyst andre omstændigheder, som kan medføre bortfald eller nedsættelse af kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.