Kursikring ikke foretaget.
| Sagsnummer: | 276/1990 |
| Dato: | 13-12-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Kursikring ikke foretaget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klageren ultimo 1989 solgte sin faste ejendom, forestod indklagedes Fakse afdeling hjemtagelse af et ejerskiftelån. Den 22. december 1989 henvendte klageren sig i afdelingen, og underskrev diverse dokumenter vedrørende lånets hjemtagelse samt en blanco kurskontrakt. Kursen på obligationerne i den serie, hvor lånet blev optaget, var på daværende tidspunkt 92-93, hvilket ville indbringe klageren ca. 97.500 kr. Efter hjemtagelsen af lånet den 14. februar 1990 blev klageren opmærksom på, at kurskontrakten ikke var indgået, og at beløbet på grund af en lavere kurs nu kun udgjorde 91.500 kr.
Klageren har efter at have brevvekslet med indklagedes Fakse afdeling indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af, at indklagede har undladt, at kurssikre ejerskiftelånet, at indklagede uden hans samtykke har hævet 395,08 kr. fra hans lønkonto til dækning af en advokatregning, samt at indklagede har undladt at oprette automatisk betaling af ydelsen på et udlån tilhørende klagerens hustru.
Indklagede, der under sagens forberedelse for Ankenævnet har tilbudt at refundere klageren indklagedes arbejdsvederlag, der i sagen andrager 1.300 kr. under henvisning til, at sagens gebyrberegning ikke har været anskueliggjort forud for ekspeditionens start, har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han fredag den 22. december 1989 telefonisk aftalte med sin bankrådgiver, at han, uanset hun ikke ville være tilstede samme dag, kunne underskrive de nødvendige dokumenter i afdelingen, idet hun ville lægge dem frem og med et kryds angive, hvor klageren skulle underskrive. Ved den lejlighed underskrev klageren kurskontrakten fra Kreditforeningen, som var vedlagt, og regnede herefter med, at den anførte kurs på ejerskiftelånet var den kurssikrede. Klageren blev ikke gjort opmærksom på, som anført af indklagede, at underskrivelsen af dokumenter uden tilstedeværelse af bankrådgiveren var et udtryk for en ringere service. Alle de underskrevne dokumenter vedrørende hjemtagelsen af færdiggørelsen af hushandlen er senere blevet benyttet undtagen den underskrevne blankokurskontrakt, som ifølge klagerens opfattelse efterfølgende skulle have været udfyldt af afdelingen. Det er endvidere ikke korrekt, at det umiddelbart efter årskiftet 1989/90 telefonisk blev aftalt, at der grundet omkostninger ved at etablere en kurskontrakt - set i forhold til lånets størrelse - ikke skulle etableres en sådan. For så vidt angår afdelingens betaling til berigtigende advokat overså indklagede, at advokaten i sin skrivelse af 5. april 1990, hvor han anmodede afdelingen om at frigive det deponerede beløb, tillige anmodede afdelingen om at fremsende 395,08 kr. til hans kontor til dækning af udlæg til ejendomsmægler. Indklagede frigav herefter beløbet, og den 11. april 1990 afviklede klageren i god tro en række konti hos indklagede. Den 11. maj 1990 modtog han en checkkopi, hvoraf det fremgik, at hans bankrådgiver havde afregnet regningen fra advokaten, og debiteret klagerens lønkonto for beløbet uden klagerens samtykke. Indklagede havde endvidere undladt som aftalt at oprette betalingsoverførsel fra klagerens og hans ægtefælles fælles lønkonto til ægtefællens udlån med 700 kr. Ægtefællen modtog derfor en rykkerskrivelse pålagt gebyr fra indklagede. Gebyret blev senere tilbageført, men da indklagede havde hævet 395,08 kr. fra klagerens konto, kom kontoen i overtræk, da tillige låneydelsen på 700 kr. blev debiteret fra kontoen. Indklagede har endvidere undladt at oplyse ham om, at man ville beregne sig et gebyr på ialt 5.500 kr. for transaktionerne vedrørende hushandlen.
Indklagede har anført, at dokumenterne blev underskrevet i afdelingen den 22. december 1989 på et tidspunkt, hvor kundens sædvanlige rådgiver ikke var tilstede. Kunden havde forinden telefonisk meddelt, at han ønskede sagens dokumenter underskrevet samme dag umiddelbart før afdelingens lukketid. Klagerens rådgiver havde over for klageren nævnt, at et andet tidspunkt for underskrivelsen ville være hensigtsmæssig, samt at konsekvensen af det ønskede tidspunkt kunne være en reduceret rådgivning. Klageren kontaktede flere gange afdelingen vedrørende sagen i den følgende periode, og det blev umiddelbart efter årskiftet 1989/90 telefonisk aftalt, at man grundet omkostningerne ved at etablere en kurskontrakt set i forhold til lånets størrelse ville undlade dette. For så vidt angår restbetalingen 395,08 kr. til berigtigende advokat havde afdelingen fejlagtigt ikke afregnet beløbet i forbindelse med ophævelse af omprioriteringskontoen den 11. april 1990. Afdelingen forsøgte forgæves at få kontakt med klageren, men da klagerens advokat oplyste, at klageren havde fået meddelelse om, at beløbet skulle betales, tillod afdelingen sig at afregne med advokaten uden accept fra klageren. Dette skal ses i lyset af beløbets størrelse, samt at der samtidig sendtes en meddelelse til klageren herom. Der var truffet aftale for så vidt angår automatisk betaling af udlån tilhørende klageren. Denne havde tidligere meddelt, at hans og hustruens økonomi skulle holdes adskilt, hvorfor afdelingen undlod at inddrage hustruens engagement i sagsbehandlingen. Der er efterfølgende etableret automatisk betalingsaftale for så vidt angår hustruens udlån, ligesom gebyr og overtræksrente i relation til det opståede overtræk på udlånet er tilbageført.
Ankenævnets bemærkninger:
Der er begået og erkendt fejl af indklagede i forbindelse med hævningen af beløbet på 395,08 kr. samt betalingsaftale vedrørende klagerens ægtefælles lån, men disse forhold er efterfølgende berigtigede, hvorfor der ikke findes grundlag for at foretage videre.
Med hensyn til klagen vedrørende den manglende kurssikring af ejerskiftelånet foreligger der modstridende forklaringer, hvorfor en stillingtagen til dette tvistepunkt vil forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge vedrørende påstanden om erstatning som følge indklagedes hævning af 395,08 kr. samt manglende oprettelse af betalingsaftale. Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende manglende kurssikring af klagerens ejerskiftelån. Klagegebyret tilbagebetales klageren.