Afgørelse

Rådgivning om hæftelse for fælleslån og skattemæssig indberetning af renter efter separation/skilsmisse.

Indledning

Denne sag vedrører rådgivning om hæftelse for fælleslån og skattemæssig indberetning af renter efter separation/skilsmisse.

Sagens omstændigheder

Klageren optog den 3. maj 2007 sammen med sin daværende ægtefælle H et boliglån i Roskilde Bank, nu Finansiel Stabilitet, med en hovedstol på 575.000 kr. Både klageren og H var låntagere. Til sikkerhed for lånet fik banken pant i en ejendom, som var ejet af dem begge.

I april 2010 blev samlivet mellem klageren og H ophævet, og i november 2010 blev de separeret.

I efteråret 2010 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken for at aftale, hvordan der skulle forholdes med boliglånet.

Ifølge bankens oplysninger betalte klageren på daværende tidspunkt afdrag og renter på boliglånet. Ejendommen var udlejet, da det ikke var lykkedes at sælge den. Klageren ønskede at overtage ejendommen på sigt, hvis det var muligt.

Det blev aftalt, at klageren i første omgang skulle undersøge muligheden for at flytte sine lån til et andet pengeinstitut. Hvis det ikke var muligt at flytte boliglånet inden den 1. oktober 2010, skulle lånet omlægges med klageren som enedebitor og H som kautionist.

I tidsrummet fra den 14. oktober 2010 til den 26. oktober 2010 udvekslede klageren og banken en mailkorrespondance. I en mail af 14. oktober 2010 skrev banken:

”…

Venligst kontakt mig, så vi kan få en afklaring på jeres engagement.

…”

I en mail samme dag svarede klageren:

”…

Jeg har nu langt om længe fået en tilbagemelding fra både … [pengeinstitutnavne], og ingen af de banker mener at jeg kan blive kunde med mine lån der.

Så du må gerne lave vores banklån og kreditforeningslån om, så jeg står for lånet og … [H] som kautionist. Jeg vil nu prøve at få … [pengeinstitutnavn] til at overtage min kassekredit hos jer, så jeg reelt kan lukke mine konti hos jer.

Betyder det så reelt, at jeg ejer huset? Eller vil vi stadig være fælles om det?”

I en mail af 15. oktober 2010 skrev banken:

”…

Jeg kan kun ændre banklånet. Jeg kan ikke ændre Totalkreditlånet ligesom der skal ske en ændring af skøde m.v. for at du overtager huset. Det må du tale med en advokat om. Som jeg nævnte på vort møde er det alene for at du får fradrag for renten, når nu det er dig der betaler. Du står som debitor alene, men … [H] hæfter jo stadig, hvis du ikke betaler.

Kan du ikke ringe eller sende mig en mail, så jeg er sikker på, at vi er enige om de ændringer der er foreslået.

…”

I en mail af 24. oktober skrev klageren:

”…

Jeg har været på forretningsrejse i Litaun. Derfor har du ikke fået svar på dine mails.

Og hermed bekræfter jeg, at vi ønsker du laver lånet om, så … [H] kun hæfter hvis jeg ikke betaler. Og vi finder selv ud af, hvad der skal ske med Kreditforeningslånet efter vi har været i statsamtet igen.

...”

Den 4. november 2010 underskrev klageren en låneaftale med en restgæld på 584.147,85 som låntager, og H underskrev både låneaftalen og en kautionserklæring som kautionist. Til sikkerhed for lånet fik banken uændret pant i ejendommen.

Det fremgår af klagerens årsoversigt fra banken for 2009, at Roskilde Bank (nu Finansiel Stabilitet) indberettede renteudgifter på 52.874,36 kr. på boliglånet med to ejere til SKAT. Rentefradraget blev fordelt mellem klageren og H som låntagere. Efter ændringen af lånet fik klageren det fulde rentefradrag på boliglånet, der i 2010 udgjorde 54.457,04 kr.

I januar 2011 solgte Finansiel Stabilitet Roskilde Banks engagementer til Arbejdernes Landsbank, hvorefter klagerens lån pr. den 31. marts 2011 overgik til Arbejdernes Landsbank.

I januar 2013 blev klageren og H skilt.

Klageren har oplyst, at der ikke er lavet nogen bodeling ved skilsmissen, og at han og H fortsat er ejere af ejendommen. De er endvidere fortsat begge låntagere på realkreditlånet.

Parternes påstande

Den 3. januar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet skal sørge for, at boliglånet ”omstødes”, så både klageren og H igen begge er låntagere og hæfter på lige fod. Hvis dette ikke er muligt, skal banken sørge for, at gælden annulleres.

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har ydet fejlagtig rådgivning. Han har fået oplyst fra SKAT, at det ikke er nødvendigt at være enelåntager på et lån for opnå rentefradrag.

Bankens fejlagtige rådgivning har medført, at han nu hæfter alene for boliglånet. Han hænger nu på al gæld ved et salg af ejendommen. Planen var, at han skulle overtage huset på sigt, men ikke den fulde gæld. H skulle sælge sin del af huset til klageren, og dermed købe sig ud.

Tabet udgør 403.740,81 kr. svarende til halvdelen af restgælden på lånet med tillæg af de afdrag, som han har betalt fra 1. oktober 2010 til nu.

Kravet er ikke forældet, idet han har gjort indsigelse over for banken første gang i august 2013.

Finansiel Stabilitet har anført, at klagerens eventuelle krav er bortfaldet som følge af forældelse. Rådgivningen blev ydet i oktober 2010 og den nye låneaftale og kautionserklæringen blev underskrevet den 4. november 2010. Klageren har ikke tidligere - i de mere end tre år der er gået siden låneomlægningen - gjort indsigelse mod ændringen af lånet. Klageren indbragte først sagen for Ankenævnet den 3. januar 2014.

Ændringen af boliglånet skete efter klagerens anmodning, jf. mailkorrespondancen fra oktober 2010, og klageren underskrev låneaftalen den 4. november 2010.

Rådgivningen i oktober 2010 var ikke mangelfuld. Det fremgår af mailkorrespondancen fra oktober 2010, at klageren var fuldt informeret om ændringerne og konsekvenserne af de ændrede låneforhold.

Endvidere var bankens oplysninger til klageren om fordeling af rentefradragsret mellem meddebitorer på et lån korrekte. Efter en skilsmisse skal tidligere ægtefæller fordele rentefradragene efter samme regler som for ugifte, det vil sige efter det reelle hæftelsesforhold. Klageren kunne kun få fuld fradragsret for de renteudgifter, han betalte, hvis han var enedebitor på lånet.

Klageren har ikke lidt noget tab. Efter bankens oplysninger betalte klageren også før låneomlægningen alle afdrag og renter på boliglånet. Den af klageren ønskede omlægning af lånet har derfor ikke ændret på, hvem der faktisk har betalt afdrag og renter. Hvis klageren misligholder lånet, vil det være uden betydning, om H hæfter som meddebitor eller som selvskyldnerkautionist. H’s hæftelse er den samme som før låneomlægningen. Klageren er således ikke blevet stillet dårligere i forbindelse med låneomlægningen.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med at klageren og H blev separeret, blev et boliglån, der oprindelig var optaget af klageren og H som låntagere, i november 2010 ændret således, at klageren underskrev låneaftalen som låntager alene, og H påtog sig selvskyldnerkaution for lånet.

Ankenævnet lægger til grund, at det var klageren, der også før låneomlægningen betalte renter og afdrag på lånet, og at ændringen af lånet blev foretaget på baggrund af bankens oplysninger om, at klageren herved sikrede sig fuld fradragsret for renterne på lånet.

Ankenævnet finder ikke, at klageren ved ændringen af lånet er blevet dårligere stillet end tidligere, idet han både før og efter låneomlægningen hæftede for hele lånet over for banken. Ankenævnet lægger i den forbindelse til grund, at klageren i det indbyrdes forhold mellem ham og H uændret har krav på, at H betaler sin del af gælden.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.