Afgørelse

Indledning.

Denne sag vedrører opgørelsen af klagerens gæld til indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved pantebrev af 11. oktober 1976 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et lån på 130.000 kr. til en rente på 12% p.a., kvartårlig rentetilskrivning og med pant i klagerens og ægtefællens ejendom.

Den 8. marts 1978 overtog indklagede ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver.

Den 24. juni 1987 udtog indklagede stævning mod klageren og ægtefællen ved retten i Frederikssund med påstand om betaling af 34.371,71 kr. med tillæg af renter 12% p.a. fra den 8. marts 1978. De 34.371,71 kr. udgjorde indklagedes tab på pantebrevet.

Den 15. november 1988 afsagde retten dom, hvorefter klageren og ægtefællen inden 14 dage til indklagede skulle betale "kr. 34.371,71 med 12% rente p.a. fra 8.3.1978 til betaling sker samt sagens omkostninger med kr. 7.400,00."

Den 9. november 1989 blev fordringen i fogedretten opgjort til 90.611,03 kr. svarende til de 34.371,71 kr. med tillæg af renter 12% p.a. fra den 8. marts 1978, 46.359,32 kr. og omkostninger på i alt 9.880 kr.

Den 31. juli 1997 blev sagen igen fremmet i fogedretten, hvor kravet blev opgjort til 113.437,56 kr. på grundlag af de tidligere opgjorte 90.611,03 kr.

Under sagen er fremlagt en skrivelse af 31. juli 1997 fra indklagedes advokat til indklagede med bl.a. følgende indhold:

"I fortsættelse af ...... kan jeg oplyse, at [klageren] mødte i fogedretten d.d., hvor det skyldige beløb blev opgjort til kr. 113.437,56. [Klageren], der fastholdt sit tilbud om betaling af kr. 2.000 pr. md. i 18 måneder til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, ....."

Der er endvidere fremlagt skrivelse af 13. august 1997 fra indklagedes advokat til klageren og dennes ægtefælle med følgende indhold:

"Med henvisning til ...... og møde her på kontoret d. 11. ds. med [klageren], kan jeg meddele, at banken ikke vil give saldokvittering mod betaling af de tilbudte kr. 36.000.

Derimod stilles der krav om, at De straks påbegynder afvikling af det fulde skyldige beløb, der i fogedretten blev opgjort til kr. 113.437,56 + yderligere renter fra 3. juli d.å. til betaling sker, ved inbetaling af minimum kr. 3.500 pr. md., og således at afdragsordningen genforhandles senest om 1 år.

Der vil, sålænge den foranstående afdragsordning prompte overholdes, ikke blive stillet krav om yderligere udlæg.

Jeg vedlægger en stak girokort til brug ved de månedlige indbetalinger. Første afdrag på indbetales senest d. 1. september d.å. ......"

Det fremgår af sagen, at klageren herefter betalte i alt 68.400 kr. i 1997 og 1998 til indklagede.

På baggrund af en henvendelse fra klageren fremsendte indklagedes advokat den 26. oktober 1999 en opgørelse, hvorefter restgælden blev opgjort til 55.879,44 kr. Beregningen tager udgangspunkt i de 113.437,56 kr., hvilket beløb er tillagt yderligere renter og omkostninger og fradraget klagerens indbetalinger på i alt 68.400 kr.

Parternes påstande.

Den 12. november 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde yderligere betaling på gælden.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært, at man er berettiget til at opgøre kravet med 5 års rente.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han nu har indbetalt et beløb svarende til ca. det dobbelte af den oprindelige hovedstol. Indklagedes krav om yderligere betaling er urimeligt og vedrører renter, som må anses for bortfaldet som følge af forældelse.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen har været prøvet i fogedretten og derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at sagen har været forelagt en domstol, og at fogedretten har anerkendt kravets størrelse.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har indklagede anført, at der ved opgørelsen af kravet bør tages udgangspunkt i de 34.371,71 kr. med tillæg af rente 12% p.a. med kvartårlig rentetilskrivning i hvert fald fra den 24. juni 1982, svarende til fem år forud for indgivelse af stævningen. Domsbeløbet kan herefter opgøres til 62.079,13 kr., der er undergivet 20-årige forældelse, jf. forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 2.

Domsbeløbet på 62.079,13 kr. forrentes med 12% p.a. med kvartårlige rentetilskrivning, jf. vilkårene i pantebrevet.

Ved opgørelsen i fogedretten den 31. juli 1997 kunne fordringen derfor være opgjort således:

Ved fogedsagen blev renteforældelsen afbrudt, og der kan derfor beregnes rente og rentes rente af de 112.121,81 kr.

Med tillæg af rente af de 112.121,81 kr. og med fradrag af klagerens indbetalinger kunne gælden pr. 15. december 1999 opgøres til 63.168,18 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at afvise sagen. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at de indsigelser, som klageren er fremkommet med under klagesagen, ikke er blevet prøvet af fogedretten.

Det fremgår af sagen, at klageren efter mødet i fogedretten tilbød at betale 2.000 kr. månedligt i 18 måneder til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Dette blev afvist af indklagede, der henviste til, at gælden i fogedretten var blevet opgjort til 113.437,56 kr. + yderligere renter og stillede krav om, at klageren betalte minimum 3.500 kr. pr. måned samtidig med, at det blev lovet, at der - hvis en sådan afdragsordning blev overholdt - ikke ville blive stillet krav om yderligere udlæg.

Klageren indbetalte herefter i alt 68.400 kr. i 1997 og 1998, uden at det er oplyst, at han skulle have taget noget forbehold mod den opgørelse, der blev foretaget fogedretten.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet - således som sagen er oplyst - at klageren har accepteret den i fogedretten foretagne opgørelse af gælden.

Allerede som følge heraf findes der ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor