Spørgsmål om banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at ekspedere låneansøgning til realkreditinstitut.
| Sagsnummer: | 551 /2010 |
| Dato: | 09-11-2011 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Ole Jørgensen. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at ekspedere låneansøgning til realkreditinstitut. |
| Indklagede: | Roskilde Bank (FS Finans) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører, om Roskilde Bank (nu: FS Finans) har handlet ansvarspådragende ved ikke at ekspedere klagerens ansøgning om realkreditbelåning i forbindelse med huskøb.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes tidligere samlever S var kunder i Roskilde Bank.
Ifølge det oplyste købte klageren og S i januar 2006 en ejerlejlighed i et byggeprojekt. I forbindelse hermed stillede banken garanti for 545.000 kr. af købesummen.
I marts 2008 stillede banken yderligere garanti for 2.436.385 kr.
Klageren og S fik i maj 2008 bevilliget en mellemfinansieringskredit i banken på 3.200.000 kr.
Banken har oplyst, at garantierne skulle afløses af en kontant deponering den 1. juni 2008, som også var datoen for klagerens og S’ overtagelse af lejligheden.
Af vejledende beregning for den endelige finansiering af købet fremsendt til klageren og S den 17. juli 2008 fremgår, at lejligheden skulle finansieres ved et 6 % obligationslån med en hovedstol på 2.492.000 kr. samt et supplerende annuitetslån i banken på 884.549 kr.
Realkreditlånet blev imidlertid aldrig hjemtaget, og i august 2008 gik Roskilde Bank konkurs.
Banken har under sagen anført, at hjemtagelsen af realkreditlånet ikke blev påbegyndt, da der ikke forelå en færdigmelding af byggeriet, og da der var tinglyst en jordforurening på grunden. Klageren har bestridt at være blevet gjort bekendt hermed og har under sagen fremlagt eksempel på, at andre beboere i ejendommen i samme periode optog realkreditlån.
Klagerens og S’ engagement i banken blev ikke overtaget af en af køberbankerne, og klageren og S kunne heller ikke selv finde et andet pengeinstitut, der ville overtage deres engagement.
I marts 2009 besluttede klageren og S at sælge ejendommen og realiserede ved salget af lejligheden pr. 1. juli 2009 et tab på ca. 1.000.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 11. oktober 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagerens påstand således, at Roskilde Bank (FS Finans) skal erstatte deres tab.
Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun og S på et møde i banken den 11. juli 2008 underskrev en anmodning om realkreditbelåning.
I august 2008 erfarede de, at deres engagement efter bankens konkurs ikke var overdraget til et andet pengeinstitut, da der i banken var registreret et lån på 3.000.000 kr.
De blev meget chokerede over denne viden, og erfarede videre, at deres bankrådgiver havde sygemeldt sig kort tid efter deres møde i banken, og at hun aldrig havde videresendt de underskrevne papirer til realkreditinstituttet.
Det bestrides som anført af banken, at hjemtagelsen af lånet ikke kunne påbegyndes, idet der ikke lå en færdigmelding for så vidt angik byggeriet, samt at der på ejendommen var tinglyst en jordforurening. Dette er de aldrig blevet informeret om, og det er i øvrigt ikke korrekt. Andre beboere i ejendommen har således uden problemer kunnet hjemtage realkreditlån i samme periode.
Som følge af bankens passivitet stod de pludselig med en stor og højt forrentet gæld. Dette bevirkede at ingen andre pengeinstitutter ville overtage deres engagement, og at de som følge af de høje renteudgifter var nødsaget til at sælge lejligheden med et tab på. 1.000.000 kr. Havde banken overholdt sin del af aftalen, havde de uden problemer kunne betale ydelserne til lejligheden, hvilket tidligere beregninger fra banken også viste.
Roskilde Bank (FS Finans) har anført, at klageren og S var til møde i banken i juli 2008 med det formål at drøfte, hvordan mellemfinansieringskreditten kunne indfries. Man blev enige om, at der skulle optages størst muligt lån i realkreditinstituttet, og at det resterende beløb skulle finansieres ved et banklån.
Lånehjemtagelsen kunne ikke påbegyndes, idet der ikke forelå en færdigmelding for så vidt angik byggeriet, samt at der på ejendommen var lyst en jordforurening - niveau 2.
Klagerens og S’ engagement blev ikke overtaget af en af køberbankerne efter konkursen, og i de følgende måneder forsøgte man i banken at få en afklaring omkring problematikken med den tinglyste jordforurening.
I marts 2009 drøftede man et nyt realkreditlån. Resultatet blev imidlertid, at klageren og S besluttede at sælge lejligheden pr. 1. juli 2009 for en pris på 2.230.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer – Kari Sørensen, Hans Daugaard og Troels Hauer Holmberg – udtaler:
Vi lægger til grund, at der på mødet i juli 2008 mellem parterne blev indgået aftale om hjemtagelse af realkreditbelåning.
Banken har anført, at hjemtagelsen ikke kunne påbegyndes på grund af manglende færdigmelding af bryggeriet samt tinglysning af jordforurening på ejendommen. Klageren har bestridt at være blevet informeret herom og har under sagen fremlagt dokumentation for, at andre beboere i ejendommen i samme periode foretog realkreditbelåning.
På den baggrund finder vi, at banken har handlet ansvarspådragende ved ikke at ekspedere klagerens og S’ låneanmodning til realkreditinstituttet. Det bemærkes i forlængelse heraf, at vi ikke finder grundlag for at antage, at realkreditinstituttet ikke ville godkende anmodningen.
Som følge af bankens passivitet var klageren og S nødsaget til at sælge lejligheden. Det økonomiske tab i den forbindelse var dog ikke et påregneligt tab, hvorfor banken ikke kan gøres erstatningsansvarlig herfor. Klageren og S bør herefter stilles som om de i perioden mellem den 1. august 2008 og frem til salget den 1. juli 2009 havde optaget lån i overensstemmelse med den vejledende beregning af 17. juli 2008.
To medlemmer – Peter Stig Hansen og Ole Jørgensen – udtaler:
Vi finder ikke, at der foreligger et ansvarsgrundlag for banken, hvorfor vi stemmer for, at klagen ikke tages til følge.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
FS Finans skal inden fire uger til klageren og S betale differencen mellem renten på mellemfinansieringskreditten og den rente klageren og S skulle have betalt til realkreditlånet og det supplerende banklån i perioden 1. august 2008 og frem til salget af ejendommen den 1. juli 2009.
Klagegebyret tilbagebetales til klageren.