Afgørelse

Omkostninger ved ekstraordinær nedbringelse af netop hjemtaget lån.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens hjemtagelse af et realkreditlån, som han straks nedbragte ekstraordinært, idet han ikke ønskede at anvende låneprovenuet som oprindeligt forudsat.

Sagens omstændigheder.

I efteråret 2001 besluttede klageren sig for at etablere en pensionsopsparing. Indskuddet skulle finansieres ved optagelse af størst muligt lån i klagerens fast ejendom, idet et eksisterende lån samtidig skulle omlægges.

Klagerens eksisterende realkreditlån var et 7% obligationslån på oprindeligt 288.000 kr. hjemtaget i foråret 2001.

Den 23. november 2001 udstedte Unikredit, med hvem indklagede er koncernforbundet, et lånetilbud på et 5% 30-årigt obligationslån på 807.000 kr. Klageren indgik herefter omprioriteringsaftale med indklagede om straks at hjemtage det tilbudte lån, idet det eksisterende lån, hvis restgæld var 286.996 kr., blev straksindfriet til kurs 100. Omkostningerne ved omprioriteringen var anslået til 14.456 kr., der vedrørte stempel 8.700 kr., realkreditinstitut 3.836 kr. og indklagede 1.920 kr.

Den 29. november 2001 afregnede Unikredit det nye lån, der udbetaltes på grundlag af kurs 93,2. Efter fradrag af indfrielsesbeløb til det eksisterende Unikreditlån modtog indklagede 453.407,03 kr., der blev indsat på en omprioriteringskonto.

Indklagede stillede garanti ved optagelsen af det nye lån og beregnede sig herfor i alt 1.050,01 kr.

Klageren besluttede sig for at undlade at anvende provenuet ved omprioriteringen til indskud på en pensionsordning. Han besluttede sig herefter for at anvende provenuet til nedbringelse af det netop hjemtagne realkreditlån.

Den 13. december 2001 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 469.340,27 kr. obligationer til brug for nedbringelsen af Unikreditlånet. Købet skete til kurs 92,55; kurtage udgjorde 651,56 kr.

Den 19. december 2001 blev klagerens realkreditlån nedbragt til 337.659,73 kr. Gebyr vedrørende nedbringelsen udgjorde 700 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. februar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal stille ham, som om omprioriteringen og nedbringelsen alene kostede 6.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han efter hjemtagelsen af lånet besluttede sig for at undlade at etablere pensionsordningen.

Indklagede oplyste, at han kunne komme ud af det igen ved at købe obligationerne tilbage, hvilket ville koste ca. 10.000 kr. Da kursudviklingen i mellemtiden havde været til hans fordel, blev udgiften imidlertid kun 6.000 kr.

Efter de fremlagte tal finder han imidlertid at kunne konstatere, at det har kostet ham 50.000 kr. Havde han været klar over dette, havde han fastholdt beslutningen om at etablere ratepensionen.

Indklagede har anført, at klageren på intet tidspunkt blev lovet, at hele sagen kunne ekspederes for et beløb af 6.000 kr. Ved påbegyndelsen af omlægningen blev han orienteret om, at omlægningen ville koste anslået 14.456 kr. plus eventuelle garantiomkostninger.

Såfremt klagerens påstand skal forstås således, at omkostningerne ved den ekstraordinære nedbringelse alene måtte beløbe sig til 6.000 kr., har denne transaktion alene medført en kurtage på 0,15% eller 651,56 kr.

Hertil kommer, at klageren tilbagekøbte obligationerne til kurs 92,40 efter at have solgt de samme obligationer til kurs 93,20.

Klageren har ikke lidt et tab på 50.000 kr. svarende til forskellen mellem restgælden på det indfriede realkreditlån og det nu nedbragte nye realkreditlån. Forskellen i restgæld er en følge af den lavere nominelle rente på det nye lån. Sammenhængen mellem kurs, restgæld og rentesats er blevet gennemgået med klageren forinden låneoptagelsen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Som anført af indklagede er forskellen mellem restgælden på det nye lån efter nedbringelsen, ca. 338.000 kr., og restgælden på det indfriede lån, ca. 287.000 kr., ikke udtryk for, at klageren har lidt et hertil svarende tab, idet forskellen i restgæld i første række afspejler forskellen i lånenes nominelle rente på henholdsvis 5% og 7% p.a.

Der er ikke grundlag for at antage, at der er begået fejl af indklagede i forbindelse med omprioriteringen eller i forbindelse med klagerens nedbringelse af det nye lån, herunder heller ikke i form af forkerte oplysninger om omkostningerne ved nedbringelsen af det nye lån.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.