Afgørelse

Krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån til et fastforrentet 0,5 % lån i marts 2020 og indsigelse om mangelfuld rådgivning om risici ved omlægning af realkreditlån til et F-kort lån i april 2022.

Sagsnummer:	507/2023
Dato:	18-04-2024
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Morten Winther Christen-sen, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Kim Ko-rup Eriksen.
Klageemne:	Realkreditbelåning - rådgivning
Ledetekst:	Krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån til et fastforrentet 0,5 % lån i marts 2020 og indsigelse om mangelfuld rådgivning om risici ved omlægning af realkreditlån til et F-kort lån i april 2022.
Indklagede:	Middelfart Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån til et fastforrentet 0,5 % lån i marts 2020 og mangelfuld rådgivning om risici ved omlægning af realkreditlån til et F-kort lån i april 2022.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, havde siden 2012 været kunder i Middelfart Sparekasse.

Klagerne ejede en fast ejendom, og i 2012 optog klagerne et F-kort realkreditlån i Totalkredit med pant i deres faste ejendom.

Klagerne kontaktede i marts 2020 sparekassen for at undersøge mulighederne for at få omlagt deres realkreditlån til et fastforrentet 0,5 % realkreditlån. Klagerne har fremlagt en vejledende beregning af 16. marts 2020 vedrørende optagelse af et 30-årigt fastforrentet 0,5 % realkreditlån i Totalkredit med en hovedstol på 1.556.000 kr., som de fik tilsendt fra sparekassen. Det fremgik af den vejledende beregning, at obligationskursen på lånet på daværende tidspunkt var 95,81.

Danmark blev midt i marts 2020 lukket ned som følge af udbrud af coronavirus. Som konsekvens kom der blandt andet store kursfald på realkreditobligationer.

Den 24. marts 2020 afholdt sparekassen et telefonmøde med klagerne om mulighederne for omlægning af deres realkreditlån.

Sparekassen har oplyst, at obligationskursen på det 30-årige fastforrentede 0,5 % realkreditlån den 24. marts 2020 var faldet til ca. kurs 90. Henset til at en omlægning på dette tidspunkt ville have påført klagerne et kurstab på ca. 10 %, kunne sparekassen på dette tidspunkt ikke anbefale omlægningen. Sparekassen har oplyst, at den foreslog andre låntyper med fast rente, men at klagerne havde stor fokus på den månedlige ydelse, som ville forblive betydeligt mindre, hvis klagerne blev i den variable lånetype. Derfor valgte klagerne ikke at omlægge deres realkreditlån i marts 2020.

I sommeren 2020 blev M ansat i et andet pengeinstitut, og klagerne flyttede i den forbindelse deres engagement til det pengeinstitut, som M var ansat i.

Efter M’s ansættelse i det andet pengeinstitut ophørte, flyttede klagerne i april 2022 deres engagement tilbage til Middelfart Sparekasse.

Klagerne har oplyst, at de, efter at afdragsfriheden på deres bestående realkreditlån ophørte i foråret 2022, på ny var i dialog med sparekassen om en låneomlægning.

På et møde i sparekassen den 29. april 2022 indgik klagerne aftale om at optage et 30-årigt F-kort realkreditlån med variabel rente med en hovedstol på 1.760.000 kr. i Totalkredit, der skulle anvendes til indfrielse af klagernes variable F-kort lån med en hovedstol på 1.219.000 kr., som klagerne havde optaget i 2012, samt til indfrielse af et fastforrentet 0,5 % obligationslån i Totalkredit med en hovedstol på 381.000 kr. og en restgæld på ca. 170.000 kr.

Klagerne har oplyst, at de ved låneomlægningen ligeledes forhøjede deres realkreditlån og lånte et beløb til renovering af deres hus oveni det beløb, der skulle anvendes til indfrielse af deres realkreditlån.

Af ”Aftale om omprioritering/tillægslån” indgået mellem klagerne og banken den 29. april 2022 fremgik blandt andet:

”…

Rådgivning

Rådgivningsskema om lån med sikkerhed i fast ejendom er en del af denne aftale og vedhæftes som bilag 1.

Kunden erklærer, at have modtaget rådgivning i overensstemmelse med denne aftale, herunder om:

…

Risikoen ved rentetilpasningslån, og at ydelsen på eventuelle afdragsfrie lån stiger væsentlig efter udløbet af den afdragsfrie periode.

…”

Af bilag 1 til den ovennævnte aftale fremgik blandt andet:

”Anbefaling af lån

Middelfart Sparekasse har rådgivet dig ud fra vurdering af:

• Din personlige og finansielle situation, samt

• Dine præferencer og målsætninger

Rådgivningen er ikke uafhængig. Det betyder, at rådgivning kun omfatter produkter, som Middelfart Sparekasse tilbyder.

Rådgivningen har resulteret i, at vi anbefaler dig følgende lån:

F-kort med afdrag

På baggrund af dine oplysninger har vi vurderet, at følgende er væsentligt:

• At din økonomi kan bære, hvis renten stiger, og du er indforstået med den risiko.

• At du betaler afdrag på lånet og dermed løbende nedbringer din restgæld. Afhængigt af dine økonomiske forhold i fremtiden kan det være muligt at aftale en periode på op til 10 år uden betaling af afdrag.

• At du får et lån med variabel rente, hvor renten typisk er lavere end på et tilsvarende lån med fast rente. Dette kan ændre sig over tid. Din rente justeres hver 6. måned.

• At du kan indfri lånet til markedskurs med risiko for, at kursen er over 100. Eller du kan indfri lånet til kurs 100 ved refinansiering - med to måneders varsel.

Baseret på dette anbefaler vi Middelfart Sparekasse et F-kort med afdrag, og samtidig anbefaler vi, at du kurssikrer lånet.

Andre væsentlige forhold

Du ønsker at optage lån til fx. boligkøb, tillægslån, omlægning.

Tillægslånet er til renovering af huset”

Sparekassen har oplyst, at klagerne kontaktede sparekassen i april 2023 med henblik på igen at høre om mulighederne for at omlægge til et fastforrentet lån, idet den korte rente som følge af inflationen var steget kraftigt i 2022. I forlængelse heraf sendte sparekassen en vejledende beregning af 6. juli 2023 til M vedrørende optagelse af et 30-årigt fastforrentet 5 % realkreditlån i Totalkredit med en hovedstol på 1.740.000 kr.

Den 14. juli 2023 klagede klagerne til sparekassen over mangelfuld rådgivning. Af klagen fremgik blandt andet:

”…

I marts 2020 bad vi om tilbud på et fastforrentet lån hos vores rådgiver i Middelfart Sparekasse i [by], som gav et tilbud på 30 år fast til 0,5 pct. Se vedlagte.

I rådgivningssamtale den 24. marts 2020 rådgav rådgiveren os om bl.a. sine forventninger om yderligere rentefald, konverteringsomkostninger og udløb af afdragsfrihed på det lån, vi havde i forvejen, så vores kreditforeningslån ikke blev konverteret til 0,5 pct.

I den situation burde rådgiveren have set perspektiverne i 0,5 pct over 30 år og derfor rådet os til at konvertere og låse renten fast til 0,5 pct. Om vi på det tidspunkt havde betalt 0,2 variabel eller 0,5 pct fast, havde været os underordnet.

I foråret 2022 udløb afdragsfriheden på vores gamle lån, og i den forbindelse blev vi af samme rådgiver rådgivet til at lægge hele lånet om til F-kort og samtidig låne et større beløb i kreditforeningen til renovering af vores hus bl.a. for at udnytte de relativt lave variable renter på det tidspunkt.

Vi spurgte ind til fastforrentede muligheder, men fik af rådgiveren at vide, at de korte renter var i bund, og intet tydede på, at det ville ændre sig, så F-Kort var den mest økonomisk attraktive løsning for os.

På det tidspunkt kunne de brudte værdikæder pga. corona mærkes i økonomien i Europa og blev forværret af, at Rusland havde invaderet Ukraine. Inflation bredte sig i Europa, energipriserne fløj til himmels, og både korte og især de lange renter steg. De forhold spurgte vi ind til ved rådgiveren, men lod os den 29. april 2022 tvivlende og skeptiske overbevise om rådgiverens ovennævnte meget optimistiske prognose for renternes udvikling.

Senest er F-kort siden toppet med knap 4 pct plus det løse i rente, og vores ydelse er – drevet af renterne – urimeligt høj ift. den lave risiko, vi blev rådgivet om. Vi vedhæfter til info de forudsætninger, vi optog lånet på. Vi fik i rådgivningen intet at vide om, at vores nuværende gælds- og rentespiral var et muligt scenario, for i så fald havde vi ikke accepteret F-Kort-lånet.

Konkret betaler vi nu enorme cirka 7500 kr. i rente om måneden på vores Totalkredit-lån mod de 1500 kr., vi ville betale, hvis vi havde konverteret til det 0,5 eller 1 pct-lån med fast rente, som vi selv ønskede, indtil vi blev rådgivet væk fra 0,5 pct fast og senest over i F-kort.

…

Middelfart Sparekasse har ikke levet op til sit særlige rådgiveransvar eller professionsnormen i rådgivningen om vores kreditforeningslån. Middelfart Sparekasse bør derfor stå ved sit ansvar og kompensere os økonomisk for den mangelfulde rådgivnings økonomiske konsekvenser for os.”

I et brev af 18. august 2023 til klagerne afviste sparekassen, at den havde handlet ansvarspådragende og afviste at yde klagerne økonomisk kompensation.

Den 21. august 2023 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet.

Sparekassen har oplyst, at klagerne i september 2023 betalte et ekstraordinært afdrag på deres realkreditlån på 400.000 kr., og at sparekassen på daværende tidspunkt foreslog klagerne at omlægge til et fastforrentet 5 % realkreditlån. Klagerne ønskede dog at fastholde deres variabelt forrentede lån.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Middelfart Sparekasse skal betale erstatning.

Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de i 2020 henvendte sig til sparekassen og bad om en beregning på et fastforrentet 0,5 % lån, som de modtog. Såfremt rådgiveren på det tidspunkt havde benyttet sin ekspertviden proaktivt, havde de på stedet sagt ja til at lægge lånet om og låst renten fast på 0,5 % til kurs 96. Den månedlige ydelse ville givetvis ikke have varieret voldsomt mellem 0 % i variabel rente og 0,5 % i fast rente. Sparekassen må dokumentere, at de blev rådgivet om alternativer med fast rente på daværende tidspunkt. Faktum er, at de desværre blev rådgivet væk fra 0,5 % fast rente, som er ”humlen i denne sag”.

Det bestrides, at erstatningskravet vedrørende rådgivningen fra 2020 er forældet. Som anført kontaktede de selv sparekassen med ønsket om at konvertere til 0,5 % fast rente, men blev rådet fra det. Desuden rådede samme rådgiver dem senere til at omlægge to realkreditlån til ét samlet F-kort-lån. Begge rådgivninger har vist sig at koste dem dyrt, og da der var tale om lån over 30 år, var de i sagens natur nødt til at samle viden over en vis periode for at kunne se de konsekvenser, rådgivningen havde for dem.

I foråret 2022 udløb afdragsfriheden på deres gamle lån, og i den forbindelse blev de af sparekassen rådgivet til at lægge hele lånet om til F-kort i 30 år og samtidig låne et større beløb hos realkreditinstituttet til renovering af deres hus for blandt andet at udnytte de relativt lave variable renter. Hovedstolen på lånet blev derfor markant større på rådgiverens anbefaling.

De spurgte ind til fastforrentede lånemuligheder, men fik af rådgiveren at vide, at de korte renter var i bund, og intet tydede på, at det ville ændre sig, så F-Kort var den mest økonomisk attraktive løsning, som han derfor anbefalede dem. Altså ingen rådgivning om karakteristika som høje risici eller mulige scenarier med rentestigninger osv.

Rådgiveren rådgav dem heller ikke om det væsentlige karakteristikum ved lånet, at F-Kort var inkonverterbart og de særlige bindinger og omkostninger forbundet ved lån af den type.

På tidspunktet for optagelsen af F-kort-lånet kunne de brudte værdikæder på grund af corona mærkes i økonomien i Europa og blev forværret af, at Rusland havde invaderet Ukraine. Inflation bredte sig i Europa, energipriserne fløj til himmels, og både korte og lange renter steg. Selv om de spurgte ind til disse forhold, overbeviste rådgiveren dem den 29. april 2022 om sin meget optimistiske prognose for renternes udvikling, selv om de var tvivlende og skeptiske over for dette.

Rådgiveren burde i samtalen, som jo er kundernes primære, direkte kilde til information, have oplyst om risici, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Det skete ikke. At give oplysninger og karakteristika af den karakter skrevet i generelle vendinger i lånebetingelserne var ikke tilstrækkelig rådgivning og kan ikke stå alene. Underskrivningsprocessen blev i øvrigt på dagen hastet voldsomt igennem med pres på dem for at underskrive på grund af it-problemer hos sparekassen.

Sparekassen var ikke berettiget til at give dem mindre rådgivning om risici med henvisning til, at de selv burde kende disse risici. Alle kunder har – uanset baggrund og job – krav på en loyal og redelig rådgivning om lån. I øvrigt arbejdede M ikke med lån eller kredit, men i en anden og ikke kundevendt afdeling, da han var ansat i et pengeinstitut i perioden fra 2020 til 2022.

At tilstrækkelig rådgivning ikke fandt sted understreges af en intern log fra sparekassen, som sparekassens klageansvarlige har ført, og som de er kommet i besiddelse af.

Senest er F-kort toppet med knap 4 % plus det løse i rente, og deres ydelse er nu, allerede et år efter lånoptagelsen – drevet af renterne – urimeligt høj i forhold til, hvad rådgiveren stillede dem i udsigt. De fik af rådgiveren intet at vide om, at deres nuværende gælds- og rentespiral var et muligt scenario, for i så fald havde de ikke accepteret F-Kort-lånet.

Konkret betaler de nu cirka 7.500 kr. i rente om måneden på deres Totalkreditlån mod de 1.500 kr., de ville have betalt, hvis de havde konverteret til det 0,5 % lån med fast rente, som de selv ønskede, indtil de blev rådgivet væk fra ønsket om et 0,5 % fastrentelån og siden over i et F-kort lån.

Kunderne bør principielt kunne stole på rådgivernes faglighed, viden og råd om for eksempel realkreditlån. Fejl kan ske, men så hæfter sælger af den pågældende ydelse eller vare (i dette tilfælde Middelfart Sparekasse) for de fejl og mangler.

Middelfart Sparekasse har således ikke levet op til sit særlige rådgiveransvar eller professionsnormen i rådgivningen om deres realkreditlån, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Middelfart Sparekasse bør stå ved sit ansvar og kompensere dem økonomisk for den mangelfulde rådgivnings økonomiske konsekvenser – svarende til forskellen i renteudgifter og bidrag på det af dem ønskede 0,5 % fastforrentede lån og på F-kort (optaget med en hovedstol på 1,76 mio. kr.), som de nu er bundet til i dette låns løbetid på 30 år.

Middelfart Sparekasse har blandt andet anført, at klagerne har henvist til sparekassens interne noter på sagen, som ved en fejl blev fremsendt til klagerne i forbindelse med klagesvaret af 18. august 2023. Disse noter blev lavet af sparekassens studentermedhjælper, inden sagen var fuldt oplyst og var således udtryk for studentermedhjælperens indledende tanker. Som det fremgår af Aftale om omprioritering/tillægslån og bilag 1 til aftalen, skrev klagerne under på, at de var blevet rådgivet i forbindelse med låneoptagelsen, og herudover fremgår produktets væsentligste karakteristika også af dokumenterne. De interne noter udfærdiget af sparekassens studentermedhjælper kan dermed ikke danne grundlag for et ansvar for sparekassen.

Sparekassen oplevede i lighed med alle andre pengeinstitutter en omfattende konverteringsbølge i 2022 som følge af rentestigningerne. Sparekassen rådgav sine kunder redeligt og loyalt og gjorde altid kunder, som ønskede variabel rente, opmærksom på risikoen ved rentestigninger, såvel på rådgivningsmøder som i aftalegrundlaget. Herudover måtte det forventes, at en kunde, som i mange år havde haft et variabelt lån og som i øvrigt havde været ansat i et pengeinstitut, var bekendt med, at et variabelt lån indebærer en risiko for rentestigning.

Det har været overraskende for alle, sparekassen inklusiv, at renten viste sig at stige så meget, som den gjorde, men hvis alle kunder i danske pengeinstitutter nu efterfølgende kan komme retur og fortryde deres valg af lån med variabel rente, så bliver konsekvenserne uoverstigelige. Det er i øvrigt den samme kundegruppe, som de sidste +10 år har haft store økonomiske besparelser ved at have haft realkreditlån med variabel rente.

Det bestrides, at sparekassen har handlet i strid med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder eller bekendtgørelse om god skik for boligkredit, idet sparekassen har handlet redeligt og loyalt over for klagerne, ligesom klagerne blev oplyst om de væsentligste produktkarakteristika såvel på møder som i de underskrevne lånedokumenter.

Det bemærkes dog, at god skik-reglerne er offentligretlige regler uden direkte civilretlige konsekvenser. Et brud på god skik-reglerne medfører dermed ikke, at der er handlet ansvarspådragende i civilretlige forstand, selvom bruddet kan have en afsmittende effekt på den civilretlige vurdering.

Klagernes indsigelse mod rådgivningen i marts 2020 skete mere end tre år efter, at rådgivningen fandt sted, hvorfor indsigelsen er forældet og/eller fortabt som følge af passivitet. Det bemærkes i øvrigt, at klagerne først fremsatte indsigelsen efter, at renten havde ændret sig ufordelagtigt for dem.

I perioden mellem fremsendelsen af den vejledende beregning af 16. marts 2020 og mødet den 24. marts 2020 var obligationskursen på det fastforrentede lån faldet fra ca. kurs 96 til ca. kurs 90. En omlægning af lånet den 24. marts 2020 ville dermed have medført et kurstab på ca. 10 % uden indregning af omkostninger til låneomlægning mv. En rådgiver i et pengeinstitut bør som udgangspunkt aldrig anbefale en låneomlægning, som påfører kunden et kurstab på ca. 10 %, og en sådan anbefaling ville være langt mere kritisabel end at foreslå klagerne at fortsætte med det eksisterende lån med variabel rente.

Klagerne havde haft et lån med variabel rente, lige siden de blev kunder i sparekassen tilbage i 2012, og produkttypen var således ikke ukendt for klagerne. De havde således i alle årene været bekendt med – og draget økonomisk fordel af – lånetypen og de medhørende risici.

På den baggrund er det ikke sparekassens opfattelse, at rådgiveren i forbindelse med rådgivningen i foråret 2020 handlede ansvarspådragende eller i strid med god skik.

Med hensyn til mødet den 29. april 2022 gør klagerne gældende, at rådgiveren burde have anbefalet dem at omlægge til et lån med fast rente og ikke til et variabelt F-kort-lån, som de gjorde.

Klagerne blev på mødet den 29. april 2022 oplyst om de risici, der var ved at fastholde den variable lånetype. Dette støttes ligeledes af det materiale, som klagerne modtog og underskrev, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerne erklærede at have modtaget rådgivning om risikoen ved rentetilpasningslån, og at klagerne var indforstået med den risiko, at renten kunne stige.

Såfremt klagerne havde valgt et fastforrentet lån i foråret 2022, ville de formentlig have fået tilbudt et 30-årigt fastforrentet lån med en rente på 3 % eller 3,5 %, som inklusiv bidragssats ville have haft en effektiv rente på mellem 3,6-4,33 % (uden indregning af kurstab). Det er sparekassens opfattelse, at klagerne tillagde den månedlige ydelse stor vægt i forbindelse med valget, og på daværende tidspunkt var differencen mellem den variable lånetype og den fastforrentede lånetype stadigvæk meget stor. Det bemærkes, at selv efter refinansiering af det variable lån, ser det ud til, at renten stadigvæk er nogenlunde identisk med den effektive rente, som klagerne ville have haft, hvis de havde valgt det fastforrentede lån. Indtil nu har klagerne således ikke haft et rentetab ved dette valg, selv om der er en risiko/chance for rentetab såvel som rentegevinst i fremtiden.

Sparekassen har således ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen i 2020 og 2022, hvorfor sparekassen ikke er forpligtet til at yde økonomisk kompensation.

Det bemærkes, at klagerne i august/september har afslået at omlægge til et fastforretet 5 % lån, uagtet at der er risiko for, at renten på det variable lån stiger yderligere. Dette indikerer, at klagerne til stadighed ønsker at påtage sig den risiko, der er forbundet med den variable lånetype, selv efter at det står endnu mere klart for klagerne, hvad denne risiko indbefatter.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, havde siden 2012 været kunder i Middelfart Sparekasse.

Klagerne ejede en fast ejendom, og i 2012 optog klagerne et F-kort realkreditlån i Totalkredit med pant i deres faste ejendom.

Den 24. marts 2020 afholdt sparekassen et telefonmøde med klagerne om mulighederne for omlægning af deres realkreditlån. Sparekassen har oplyst, obligationskursen på det 30-årige fastforrentede 0,5 % den 24. marts 2020 var faldet til ca. kurs 90. Henset til at en omlægning på dette tidspunkt ville have påført klagerne et kurstab på ca. 10 %, kunne sparekassen på dette tidspunkt ikke anbefale omlægningen.

Efter at afdragsfriheden på klagernes bestående realkreditlån ophørte i foråret 2022, var de på ny i dialog med sparekassen om en låneomlægning.

Af sparekassens ”Anbefaling af lån” af 29. april 2022 fremgik, at sparekassen på baggrund af blandt andet klagernes oplysninger om indtægts- og formueforhold samt præferencer anbefalede klagerne at optage et F-kort med afdrag.

Sparekassen har oplyst, at renten på F-kort på dette tidspunkt stadigvæk var omkring 0 procent, svarende til en effektiv rente på 0,9 %, hvorimod det fastforrentede alternative lån lå på mellem 3 % og 3,5 % svarende til en effektiv rente på mellem 3,6-4,33 %. Sparekassen har oplyst, at klagerne på mødet den 29. april 2022 blev oplyst om de risici, der var ved at fastholde den variable lånetype, selv om klagerne havde haft denne lånetype siden 2012. Dette støttes ligeledes af det materiale, som klagerne modtog og underskrev, hvoraf det blandt andet fremgår, at klagerne erklærede at have modtaget rådgivning om risikoen ved rentetilpasningslån, og at klagerne var indforstået med den risiko, at renten kunne stige. Det var sparekassens opfattelse, at klagerne tillagde den månedlige ydelse stor vægt ved valget af det variable lån.

Det fulgte af § 16 i bekendtgørelse nr.1581 af 17. december 2018 og god skik for boligkredit, der var gældende i marts 2020, og af § 17 i bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021 om god skik for boligkredit, der var gældende i april 2022, at en boligkreditgiver eller boligkreditformidler skulle give låntageren vejledning om den foreslåede boligkreditaftale samt om eventuelle accessoriske tjenesteydelser, sådan at låntageren kunne vurdere, om det foreslåede produkt passede til dennes behov og finansielle situation.

Efter forløbet og de foreliggende oplysninger finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at sparekassens rådgivning af klagerne i forbindelse med en eventuel låneomlægning i 2020 og sparekassens rådgivning i forbindelse med låneomlægningen i 2022 har været ansvarspådragende.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Det bemærkes, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til, om kravet i øvrigt ville have været forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Krav om erstatning begrundet i frarådning af omlægning af realkreditlån til et fastforrentet 0,5 % lån i marts 2020 og indsigelse om mangelfuld rådgivning om risici ved omlægning af realkreditlån til et F-kort lån i april 2022.