Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån, renteforhøjelse, helkundebetragtning.

Sagsnummer: 128/1991
Dato: 02-07-1991
Ankenævn: Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Rente - udlån
Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Udlån, renteforhøjelse, helkundebetragtning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved skrivelse af 12. marts 1991 til klageren meddelte indklagedes Herning afdeling, at renten på klagernes lån med virkning fra den 1. maj 1991 ville stige med 2% p.a. Det oplystes samtidig, at årsagen til rentestigningen var, "at De, som aftalt ved låneoptagelsen, ikke længere har Deres lønkonto hos os."

Det fremgår iøvrigt af sagen, at klagerens lønkonto hos indklagede er udgået den 25. juni 1990. Kontoen var oprettet i oktober 1987. Det omhandlede lån er oprettet i 1989, og klagerens far har kautioneret for lånet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde renteforhøjelsen på 2% p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede ikke på det anførte grundlag er berettiget til at hæve renten som sket. Klageren bestrider, at det i forbindelse med lånets ydelse var en betingelse, at han også skulle føre sin lønkonto hos indklagede. Hertil kommer, at han aldrig har været i restance med hensyn til lånets afvikling.

Indklagede har anført, at renten i henhold til lånedokumentet er den af indklagede til enhver tid fastsatte sats, og at renten i øvrigt er variabel. Indklagede har besluttet at hæve lånerenten for kunder, som ikke samtidig har lønkonto hos indklagede, og renteændringen er meddelt klageren med mere end en måneds varsel.

Ankenævnets bemærkninger:

Den omhandlede renteforhøjelse for klagerens lån på 2% p.a. er begrundet i, at klageren ikke længere har sin lønkonto hos indklagede. Ankenævnet finder, at en renteforhøjelse med denne begrundelse ikke kan anses for hjemlet ved de af indklagede påberåbte almindelige bestemmelser, og tager derfor klagerens påstand til følge.

Som følge af det anførte


Indklagede bør inden 4 uger nedsætte rentesatsen for klagerens lån med 2% p.a. fra den 1. maj 1991. Klagegebyret tilbagebetales klageren.