Afgørelse

Indsigelse mod kaution og pant for nu tidligere ægtefælles selskab, herunder spørgsmål om misforhold til kautionistens økonomi.

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod kaution og pant for nu tidligere ægtefælles selskab, herunder spørgsmål om misforhold til kautionistens økonomi.

Sagens omstændigheder

Klageren, hendes daværende ægtefælle, M, og M’s anpartsselskab S var kunder i Andelskassen Nordøstjylland (nu Danske Andelskassers Bank). Klageren var indehaver et pizzeria. Banken har oplyst, at klageren og M kautionerede for hinandens engagementer i andelskassen.

Den 15. januar 2010 fik klageren meddelelse om, at restgælden på S’ lån (kontonummer -720) og kreditmaksimum på S’ kredit (kontonummer -088), som klageren havde kautioneret for, udgjorde henholdsvis 268.282,60 kr. og 150.000 kr.

Den 26. august 2010 underskrev klageren to erklæringer om kaution for maksimumbeløb på henholdsvis 125.000 kr. for S’ kredit (kontonummer -088) og 246.435,96 kr. for S’ lån (kontonummer -720). Klageren bekræftede ved sin underskrift, at pjece om kaution var udleveret og gennemgået. Kautionerne var tidsbegrænsede til 7 måneder og bortfaldt ved udløbet, i marts 2011.

Banken har fremlagt en vejledende skatte- og rådighedsberegning for klageren og M af 31. oktober 2010, for perioden fra 1. november 2010 til 31. oktober 2011, hvori klagerens indtægt fra førtidspension og overskud fra virksomhed var budgetteret til i alt 361.349 kr., mens M’s indtægt var anført til i alt 312.075 kr.

I sommeren 2011 fik klageren tildelt førtidspension. Banken har oplyst, at det fremgik af en bevillingsansøgning af 18. juni 2011, at ejendommen, hvorfra klagerens virksomhed var blevet drevet, skulle sælges til S i forbindelse med, at klageren havde fået tilkendt førtidspension, og at det af ansøgningen fremgik, at ”den private bolig vil fortsat være pantsat overfor hele engagementet”.

I juli 2011 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter andelskassen fik håndpant i et ejerpantebrev på 500.000 kr. i klagerens ejendom til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hun selv eller S måtte få overfor andelskassen.

I juli 2011 underskrev klageren endvidere en kautionserklæring vedrørende et lån (kontonummer -416) til S på 1.190.000 kr. Klageren bekræftede ved sin underskrift, at pjece om kaution var udleveret og gennemgået. Kautionen var tidsbegrænset til 12 måneder.

I 2012 blev parret skilt, og i 2013 blev klagerens ejendom sat til salg. I foråret 2014 oplyste en ejendomsmægler klageren om, at banken som panthaver skulle give tilladelse til nedsættelse af ejendommens udbudspris. Klageren har anført, at hun først på dette tidspunkt blev klar over, at hun skulle indbetale 500.000 kr. vedrørende S’ gæld, når huset blev solgt.

Klageren har oplyst, at banken på et møde den 3. juli 2014 accepterede en nedsættelse af ejendommens udbudspris på 100.000 kr., og at banken i den forbindelse anmodede hende om at underskrive en række dokumenter senest den 14. juli 2014. Den 11. juli 2014 underskrev klageren en kautionserklæring vedrørende S’ kredit (kontonummer -088) på 125.000 kr. Kautionen var ifølge erklæringen gældende i 60 måneder fra underskrifttidspunktet. Klageren underskrev samme dag en kautionserklæring vedrørende S’ lån (kontonummer -720) på 104.230,17 kr. Kautionen var ifølge erklæringen gældende i 25 måneder fra underskrifttidspunktet. Kautionserklæringerne indeholdt bl.a. følgende:

”… Jeg har modtaget og gjort mig bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale/kreditaftale med angivelse af aktuel gæld, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven), et eksemplar af Danske Andelskassers Bank A/Ss almindelige forretningsbetingelser samt et eksemplar af Danske Andelskassers Bank A/Ss almindelige bestemmelser for lån og kreditter, som også gælder for lånet/kreditten.

Jeg bekræfter tillige at have modtaget kopi af følgende bilag: …

X seneste årsrapport, hvis der kautioneres for en virksomhed …

Herudover bekræfter jeg, at Danske Andelskassers Bank A/S har oplyst mig om låntagers øvrige kreditaftaler med Danske Andelskassers Bank A/S, herunder den aktuelle størrelse af låntagers gæld for lån og kreditramme samt udnyttelse af kredit. …

Det bekræftes herved, at pjece om kaution er udleveret og gennemgået med kautionisten. …"

Klageren havde påført sin underskrift på kautionserklæringerne som kautionist, men ikke ud for afsnittet, der bekræftede, at hun havde fået udleveret og gennemgået en pjece om kaution. Erklæringerne blev vitterlighedspåtegnet af en socialrådgiver, R, fra klagerens kommune.

Den 14. juli 2014 meddelte klageren, at hun ønskede at tilbagekalde sin underskrift på kautionserklæringerne. I et brev af 21. juli 2014 anmodede socialforvaltningen i klagerens kommune banken om at frigøre klageren for kautionsforpligtelserne. I brevet var anført, at kautionerne stod i misforhold til klagerens økonomi, at klageren ikke havde fået erklæringerne grundigt gennemgået af banken, og at klageren ikke havde forstået konsekvenserne af kautionerne. Kommunen oplyste, at klageren alene havde sin førtidspension og var enlig forsørger af to børn på henholdsvis 7 og 16 år. Kommunen meddelte endvidere, at kageren rejste indsigelse mod ”overdragelse af overskud af … hus til fordel for [S]”.

Den 19. november 2014 anmodede klagerens juridiske rådgiver banken om at annullere kautionerne og pantsætningen til sikkerhed for S’ gæld.

I et brev af 2. januar 2015 frafaldt banken kautionen vedrørende lånet på oprindeligt 1.190.000 kr. (kontonummer -416) med henvisning til, at forpligtelsen stod i misforhold til klagerens økonomi, men fastholdt de to andre kautioner og håndpantsætningen af ejerpantebrevet til sikkerhed for S’ gæld.

Parternes påstande

Den 26. januar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal frigøre hende for kautionsforpligtelserne samt pantsætningen til sikkerhed for S’ gæld.

Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun fik tilkendt førtidspension i sommeren 2011 på grund af psykiske lidelser. Fra 2000 til 2003 led hun af posttraumatisk stress med angst og depression, og hun fik en depression i 2007. Hun havde intet overblik over sin økonomiske situation under sin sygdom. Hun gav M fuldmagt til at foretage forskellige økonomiske transaktioner og underskrev i den forbindelse forskellige dokumenter efter ønske fra M. Hun hverken læste eller forstod dokumenterne vedrørende de tre kautionsforpligtelser og pantebrevet til sikkerhed for S’ gæld. Hun blev først opmærksom på konsekvenserne, da hun blev kontaktet af ejendomsmægleren i foråret 2014.

Formålet med mødet den 3. juli 2014 var at forhandle en aftale om nedsættelse af udbudsprisen på ejendommen. Andelskassen gav tilladelse til, at udbudsprisen kunne nedsættes med 100.000 kr. I slutningen af mødet gav andelskassen hende en stak papirer og anmodede hende om at underskrive disse senest den 14. juli 2014 til brug for fornyelse af hendes aftale med andelskassen. M og dennes revisor mente, at det var bedst, at hun underskrev dokumenterne. Hun underskrev derfor dokumenterne den 11. juli 2014 uden at have læst dem og uden at have fået dem gennemgået af banken eller andre. Det fremgår af erklæringerne, at hun ikke havde fået udleveret pjecen om kaution, hvilket understøtter, at hun ikke fik gennemgået materialet, og at hun ikke var klar over konsekvenserne af sin underskrift.

Den 14. juli 2014 gik det op for hende, at hun hæftede for hele S’ gæld på 1.287.517 kr., hvorefter hun samme dag gjorde indsigelse overfor banken.

Hendes rådgiver anmodede den 30. september 2014 om at modtage en kopi af aftalerne. Hun havde ikke tidligere fået udleveret en kopi af disse.

Der er et klart misforhold mellem forpligtelserne og hendes økonomi. Hendes eneste indtægt er førtidspension på 215.000 kr. pr. år.

Danske Andelskassers Bank har anført, at klageren øjensynligt var bistået af R, der tillige underskrev til vitterlighed på dokumenterne. Det savner derfor mening, at R 10 dage senere meddelte, at klageren ikke var i stand til at overskue konsekvenserne af sine handlinger.

Klageren havde tidligere underskrevet kautionserklæringer og pantsætningsdokumenter for samme forpligtelser, hvorfor hun var fuldt vidende om, hvad hun underskrev og de generelle virkninger af såvel pante- som kautionsforpligtelserne. Klageren havde ikke tidligere gjort indsigelse mod forpligtelserne. Det fremgik meget klart af erklæringerne hvilket beløb, der blev kautioneret for, og hvilket lån/kredit kautionen vedrørte, ligesom der blev givet oplysninger om S’ øvrige kreditaftaler samt udleveret årsrapport til klageren.

Der er ikke noget, der taler for, at klageren ikke skulle være bundet af sine underskrifter. Ifølge bankens registreringer var klageren indehaver af et pizzeria fra 2000 til 2008. Der er intet anført i bevillingsansøgninger eller i øvrigt om, at klageren skulle have lidt af posttraumatisk stress fra 2000. Derimod fremgår det, at indtjeningen og resultatet i virksomheden var tilfredsstillende. Klagerens depression fra år 2000 til 2003 og fuldmagt til M er udokumenteret.

Den manglende udlevering af pjecen har ikke i sig selv den konsekvens, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende. Dette gælder særligt, hvis det kan godtgøres, at klageren havde kendskab til den risiko og de konsekvenser, en kautionsforpligtelse indebar. Klageren påtog sig en yderligere kautionsforpligtelse i 2011 vedrørende lånet på 1.190.000 kr. Banken har efterfølgende frafaldet denne kaution, men det fremgår tydeligt af kautionserklæringen, at klageren modtog og fik pjecen om kaution gennemgået i den forbindelse.

Kautionsforpligtelserne stod ikke i misforhold til klagerens økonomi.

En bevillingsansøgning af 18. juni 2011 indikerer, at pantebrevet allerede dengang var stillet til sikkerhed for alt mellemværende. Af ansøgningen fremgik således, at ”den private bolig vil fortsat være pantsat overfor hele engagementet”. Af ansøgningen fremgik endvidere, at ejendommen, hvorfra klagerens virksomhed var blevet drevet, skulle sælges til S i forbindelse med, at klageren havde fået tilkendt førtidspension, og at lejeindtægten var uhensigtsmæssig i forhold til pensionens størrelse.

Ejerpantebrevet blev stillet til sikkerhed for S’ forpligtelser i 2011, hvorfor en indsigelse mod denne forpligtelse må anses for at være tabt som følge af forældelse og passivitet.

Ankenævnets bemærkninger

Den 26. august 2010 underskrev klageren to erklæringer om kaution for i alt ca. 370.000 kr. for hendes daværende ægtefælle, M’s, anpartsselskab, S’ kredit (kontonummer -088) og lån (kontonummer -720) i Andelskassen Nordøstjylland (nu Danske Andelskassers Bank). Kautionerne var tidsbegrænsede til 7 måneder og bortfaldt ved udløbet, i marts 2011.

I sommeren 2011 fik klageren tildelt førtidspension. I juli 2011 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter andelskassen fik håndpant i et ejerpantebrev på 500.000 kr. i klagerens ejendom til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hun selv eller S måtte få overfor andelskassen. I juli 2011 underskrev klageren endvidere en kautionserklæring vedrørende et lån (kontonummer -416) til S på 1.190.000 kr. Kautionen var tidsbegrænset til 12 måneder. Banken har oplyst, at kautionen ikke længere er gældende.

I 2012 blev parret skilt, og i 2013 blev ejendommen sat til salg. Klageren har anført, at hun i foråret 2014, hvor hun ønskede at nedsætte ejendommens udbudspris, blev opmærksom på, at hun skulle indbetale 500.000 kr. i forbindelse med salget af ejendommen til dækning af S’ gæld. I forlængelse af en drøftelse med andelskassen om dennes samtykke til nedsættelse af ejendommens udbudspris, underskrev klageren den 11. juli 2014 to erklæringer om kaution for maksimumbeløb på henholdsvis 125.000 kr. for S’ kredit og 104.230,17 kr. for S’ lån (kontonummer -088 og -720).

Det følger af den dagældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22, at et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi. Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klagerens eneste indtægt på kautionstidspunktet var førtidspension. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren ikke havde en nettoformue. På baggrund heraf finder Ankenævnet i medfør af aftalelovens § 36, at det vil være urimeligt at gøre kautionsforpligtelserne af 11. juli 2014 gældende. Ankenævnet finder derfor, at Danske Andelskassers Bank skal anerkende, at kautionserklæringerne anses for uforbindende.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af, om andelskassen gav klageren tilstrækkelig rådgivning forud for håndpantsætningen af ejerpantebrevet på 500.000 kr. til sikkerhed for S’ forpligtelser, vil forudsætte en yderligere bevisførelse blandt andet i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3 nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre denne del af sagen.

Danske Andelskassers Bank skal inden 30 dage anerkende, at klagerens kautionserklæringer af 11. juli 2014 over for andelskassen anses for uforbindende.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende håndpantsætningen af ejerpantebrevet.