Aftale om overførsel fra millionær- til aftalekonto, rentetab, gebyr.
| Sagsnummer: | 41/1993 |
| Dato: | 27-07-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - øvrige spørgsmål
Gebyr - overførsel |
| Ledetekst: | Aftale om overførsel fra millionær- til aftalekonto, rentetab, gebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 27. oktober 1991 indsatte klageren 100.000 kr. på sin millionærkonto i indklagedes Amager afdeling. I den forbindelse aftaltes det, at beløbet pr. 5. februar 1992 skulle overføres til klagerens tidsindskudskonto, der forrentedes med 8,75%. Denne konto forlængedes hver 14 dag. Overførslen fandt imidlertid ikke sted, og i slutningen af april 1992 rettede klageren henvendelse til afdelingen med krav om rentegodtgørelse for perioden 5. februar 1992 til 12. maj 1992. Indklagede afviste klagerens krav herom.
Af indklagedes forlængelsesskrivelse vedrørende tidsindskudskontoen fremsendt til klageren fremgår, at saldoen pr. 4. februar 1992 udgjorde 333.946,64 kr. og 11. februar 1992 udgjorde 334.505,50 kr.
I slutningen af december 1992 overførtes på klagerens foranledning klagerens kapitalpension til et andet pengeinstitut, og i denne forbindelse beregnede indklagede sig et gebyr på 250 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde ham en rentegodtgørelse på 2.043,25 kr., samt godtgøre ham overførselsgebyret på 250 kr. Klageren har yderligere klaget over indklagedes behandling af nogle investeringsfondskonti. For så vidt angår denne del af sagen har Ankenævnets sekretariat afvist klagen ved skrivelse af 2. juni 1993.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han som følge af indklagedes undladelse af at overføre indeståendet på millionærkontoen til tidsindskudskontoen har lidt et rentetab, der udgør differencen mellem renten på millionærkontoen og tidindskudskontoen. Indklagede har uberettiget opkrævet gebyr ved overførsel af klagerens kapitalpensionskonto, idet indklagede selv på grund af sin håndtering af engagementet har været årsag til, at klageren måtte overføre engagementet til et andet pengeinstitut.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at den pågældende overførsel til tidsindskudskontoen ikke fandt sted. Klageren reagerede imidlertid først i slutningen af april 1992. Klageren har i den pågældende periode modtaget forlængelsesskrivelser vedrørende indskudskontoen. I skrivelserne blev kontoen forlænget for 14 dage af gangen, og det fremgår heraf, at saldoen ikke er forøget udover rentetilskrivningerne ved udløbet af de enkelte aftaleperioder. Gebyret for overførsel af klagerens kapitalpension er i overenstemmelse med indklagedes almindelige overførselsgebyrer, og er fastsat som et vederlag for udført arbejde.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har ikke bestridt, at der den 25. oktober 1991 blev indgået aftale med klageren om overførsel af 100.000 kr. fra milllionærkontoen til tidsindskudskontoen pr. 5. februar 1992. Da denne aftale ikke blev opfyldt af indklagede, findes indklagede uanset det af indklagede anførte at burde erstatte klagerens rentetab.
For så vidt angår det af indklagede beregnede overførselsgebyr måtte klageren påregne, at indklagede ville forlange betaling for det arbejde, der var forbundet med overførslen af den omhandlede konto til et andet pengeinstitut. Ankennævnet finder, at det af indklagede opkrævede gebyr på 250 kr. ikke er urimeligt stort, hvorfor der ikke er grundlag for at nedsætte det.
Som følge heraf
Indklagede bør regulere tidsindskudskontoen og millionærkontoen, således at klageren stilles som om der var blevet overført 100.000 kr. til tidsindskudskontoen fra millionærkontoen pr. 5. februar 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.