Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med indgåelse af valutaswapaftale og indsigelse om, at banken var forpligtet til at indgå en ny valutaswapaftale med klageren med henblik på, at han kunne genvinde tidligere tab

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav mod Sydbank om erstatning for tab lidt på en valutaswapaftale og klagerens krav om erstatning for tab lidt ved ikke at få adgang til at indgå en ny valutaswapaftale på et tidspunkt, hvor indgåelsen af en sådan aftale efterfølgende har vist sig at have været gunstig.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sydbank, da han i 2006 optog et investeringslån på 420.000 schweizerfranc (CHF). Klageren havde stillet sikkerhed i form af et ejerpantebrev i sit sommerhus. Efter det oplyste blev låneprovenuet anvendt til investeringer i aktier og obligationer.

Banken har oplyst, at den primo 2007 registrerede klagerens investeringsprofil med en risikofaktor på 83, hvilket svarer til høj risiko. Klageren har anført, at han ikke var bekendt med bankens registrering.

Den 24. august 2007 indgik klageren og banken en aftale om en to-årig valutaswap, hvor klageren skulle betale en rente på 5,8 % af en hovedstol på 820.000 CHF mod at modtage en rente fra banken på 16 % af en hovedstol på 895.030 tyrkiske lira (TRY). Klageren har oplyst, at aftalen kom i stand efter at banken havde rettet telefonisk henvendelse til ham om muligheden for at investere i valutaswaps.

Den 13. september 2007 indgik klageren en rammeaftale med banken om indgåelse af finansielle forretninger med et vægtet forretningsomgang på 600.000 kr. Følgende fremgår af aftalen:

"…

Kunden er alene ansvarlig for resultatet af de indgåede forretninger. Kunden hæfter over for banken for ethvert tab, som opstår som følge af forretningerne, uanset om forretningerne gennemføres efter rådgivning fra banken. Kunden er bekendt med, at forretningerne er forbundet med høj risiko samt at et eventuelt tab kan overstige beløbet, som udgør det vægtede forretningsomfang.

…"

Banken har fremlagt brev af 31. marts 2008 med status over valuta- og renteswaps. Heraf fremgår en negativ markedsværdi på 807.334 kr., der fraregnet klagerens renteindtægt gav et samlet afkast på swapaftalen pr. den pågældende dato på minus 613.016,36 kr. Banken har anført, at klageren løbende modtog tilsvarende statusredegørelser.

Ved mail af 24. oktober 2008 fra banken blev klageren oplyst om, at valutaswappens markedsværdi var ca. 1,3 mio. kr. i klagerens disfavør.

Klageren besvarede mailen den 30. oktober 2008 og anførte følgende:

"jeg vil sætte pris på en lidt mere proaktiv indstilling til mine forretninger med jer. Det vil sige at jeg regner med I nu fremover holder godt øje med, hvornår det også er en god ide at sælge ud, evt. lave en SWAP med CHF til Euro etc.

Min holdning er at vi skal ikke sælge noget nu, da jeg håber der er en blød optur på vej, men vi skal holde øje med evt. korte hurtige forretninger for de 200.000, der ligger i kontanter og så kikke på at reducere tabene på SWAP’en , når valutakurserne ændrer sig.

…"

Kort før udløb blev en tredjedel af swappen omlagt til euro.

Ved udløb den 27. august 2009 blev swappen forlænget med en terminsforretning med udløb den 27. oktober 2009, på hvilken dato klageren indgik en ny to-årig valutaswapaftale med en hovedstol på 820.000 CHF (fast rente 0,88 % af CHF-hovedstolen mod bankens betaling af fast rente 7,58 % af TRY-hovedstolen).

I efteråret 2009 blev ejerpantebrevet forhøjet til 1,5 mio. kr.

Ved brev af 7. april 2011 sendte banken et forslag til rebalancering af klagerens værdipapirdepot. I brevet var klagerens risikoprofil angivet som "Aggressiv (20% obligationer – 80% aktier)".

På et ikke oplyst tidspunkt indgik klageren en valutaterminsforretning med banken, hvorved klagerens risiko for yderligere stigning i CHF-kursen blev afdækket.

Klageren har oplyst, at han den 25. juli og igen den 5. august 2011 ønskede at genåbne valutaswapaftalen.

Den 29. august 2011 skrev banken følgende:

"…

I øjeblikket er dine forretninger som du selv skriver, afsikret via terminsforretninger, der udløber, når din SWAP afregnes. Herved er du afskåret fra at få gavn af det kursfald vi nu oplever.

Vi har naturligvis fuld forståelse for, at det er frustrerende at se kurserne gå den anden vej, når du nu har sikret på 6,80. Imidlertid er der ikke plads på din investeringsramme til at lave yderligere forretninger pt.

Sidste melding jeg fik fra dig var, at du ikke ville indskyde ekstra. Hvis vi afregner dine terminssikringer, vil du igen kunne gå i markedet, og dermed også kunne risikere at tabe ekstra penge. Det vil kræve at der står penge til evt. kursstigning. Jeg er p.t. i tvivl om, hvordan din finansielle situationer er, du har skudt rigtig mange penge ind i såvel SWAP som Investeringskredit hen over sommeren.

Så såfremt du ønsker at være med i markedet igen, så er jeg dels nødt til at bede dig om at meddele mig pr. mail, at du vil være villig til at overføre ekstra til inddækning af eventuelle overtræk som følge af nye kursstigninger…."

Samme dag sendte klageren en e-mail til banken, hvor han redegjorde for sine værdipapirer og konti i en anden bank. Han anførte desuden:

"..

Vi har 2 måneder til at få reduceret tab og jeg må sige at havde I blot tidligere sagt at vi ikke behøvede at indfri swap, men også kunne parkere den i Euro eller andre valutaer så var vi ikke nået så langt op i tab.

…"

Dagen efter skrev banken følgende:

"…Jeg har aftalt med [rådgiver], at han ringer til dig omkring muligheden for indgåelse af mindre terminsforretninger for at mindske tabet frem til 27.10.11. Men du skal huske at markedet fortsat kan gå mod dig…

Omkring omlægning til Euro ændrer det ikke ved tabets størrelse – det blev bare "låst fast" da kursen ikke svinger. Det er ikke en parkering, din SWAP udløber stadig 27.10.11, og vi kan derfor ligeså godt få påbegyndt en dialog omkring inddækning af det tab der er når vi kommer dertil.."

Klageren skrev den 28. oktober 2011 til banken og klagede over forløbet. Den 16. april 2012 afviste banken klagen. Efterfølgende korrespondance mellem banken og klagerens advokat førte ikke til en løsning.

Banken har under sagen opgjort klagerens tab på valutaswapaftalerne til 1.827.378 kr. Beløbet fremkommer som kurstab på ca. 2,9 mio. kr. fratrukket klagerens nettorenteindtægt på swapaftalerne på ca. 1,1 mio. kr.

Klageren har anført, at såfremt swappen var blevet genåbnet, da kursen var på CHF 7,12 og solgt igen efter ca. en måned, kunne han have reduceret sit tab med ca. 820.000 kr. Banken har anført, at beløbet snarere udgør ca. 600.000 kr.

Parternes påstande

Den 27. september 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal erstatte hans tab ved valutaswapaftalen, subsidiært betale 826.088 kr. som udgør hans tab ved ikke at få adgang til at genåbne valutaswapaftalen i august 2011.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke fik tilstrækkelig rådgivning og risikoafdækning, da han investerede i valutaswaps. Oplysningerne om risici i rammeaftalen udgør ikke den nødvendige individuelle rådgivning, der kræves i henhold til investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.

Som detailkunde var han i henhold til reglerne berettiget til den bedst mulige investorbeskyttelse.

Det var banken, der tog initiativet til investeringen i den senere tabsgivende valutaswap.

Han fik ikke rådgivning om de instrumenter, som kan anvendes i forbindelse med en swap. Havde han vidst, at swappen kunne omlægges til euro for at begrænse den uheldige kursudvikling, var dette sket meget tidligere.

Han havde over for banken tilkendegivet at have en konservativ risikoprofil. Han forventede aktiv rådgivning fra bankens side.

Det er banken, der skal bevise, at han havde en højrisiko-profil og at banken ydede den nødvendige rådgivning og risikoafdækning i forhold til det højrisiko-produkt, som banken anbefalede ham.

Denne bevisbyrde har banken ikke løftet.

Det var bankens ansvar at reagere, da produktet udviklede sig mere negativt end forventet. Banken kunne ikke blot passivt sende statusredegørelser og forlade sig på, at han som forbruger selv forstod indholdet af statusredegørelserne.

Han havde ikke den nødvendige indsigt i valutaswappen til at forstå statusredegørelserne. Han havde derfor ikke forstået om produktet udviklede sig sædvanligt, eller om det udviklede sig udsædvanligt dårligt, som tilfældet var.

Han har været udsat for en lang række rådgiverskift undervejs i processen, hvilket medførte, at han i unødigt omfang og i strid med det aftalte, var nødsaget til selv at kontakte banken for at få taget hånd om basale ting i relation til investeringerne.

Størrelsen af hans investeringer – ca. 4,5 mio. kr. – burde have betinget en helt anden opmærksomhed og fokus fra bankens side.

Han har løbende loyalt inddækket over 2,8 mio. kr. af det tab på i alt 3,5 mio. kr., som han har lidt.

Han er blevet påført et for banken påregneligt og adækvat tab på 826.088 kr. ved at banken udlod at genåbne valutaswappen som aftalt. Han havde aftalt, at swappen kunne genåbnes i august 2011 uden at yderligere sikkerhed skulle stilles. Det var derfor uberettiget og ansvarspådragende, at banken afviste genåbning af swappen samt krævede yderligere sikkerhed.

Sydbank har anført, at klagerens investeringer allerede fra starten i 2006 var gearede.

Banken var bekendt med, at klageren havde investeringserfaring fra andre pengeinstitutter. Klagerens risikovillighed var høj. Klageren og banken indgik ikke nogen aftale om, at banken skulle overvåge klagerens investeringer.

I forbindelse med låneoptagelserne/investeringerne ydede banken rådgivning. Klageren og banken havde ikke indgået en aftale om porteføljepleje.

Banken har ikke lovet klageren et afkast på minimum 10 %. Et afkastmål, der i øvrigt ikke hænger sammen med produkter, der skulle være mindre risikofyldte.

Den registrerede risikoprofil stemmer overens med de investeringer, som klageren på det tidspunkt havde foretaget. Klageren reagerede ikke i april 2011, hvor hans risikoprofil i en mail blev angivet til at være aggressiv. På et tidligt tidspunkt blev klageren bekendt med, at der var risiko forbundet med valutaswapaftalen. Hvis han alene havde ønsket investeringer med lav risiko, skulle han have lukket swappen.

Inden indgåelsen af valutaswapaftalen blev klageren rådgivet om karakteristika ved en valutaswap. Klageren og rådgiveren talte blandt andet om muligheden for at udnytte renteforskellen mellem CHF og TRY. Klageren blev samtidig oplyst om valutakursrisikoen. Klageren tilkendegav, at han var klar over denne, og at hans så muligheden for at åbne en swap som et alternativ til at købe tyrkiske obligationer, hvilket han havde overvejet.

Klageren modtog løbende statusopdateringer. Klageren var gennem hele forløbet meget uvillig til at realisere tab, selvom hel eller delvis nedlukning kunne have nedbragt/elimineret klagerens risiko.

Ejerpantebrevet i klagerens sommerhus var lagt til sikkerhed for klagerens investeringslån. På det tidspunkt, hvor han ønskede at genåbne valutaswappen var ejerpantebrevets ramme fuldt udnyttet og der var endvidere et stort blanco-engagement. Der var således ikke plads til yderligere faciliteter under ejerpantebrevet.

Banken og klageren havde ikke indgået aftale om, at valutaswappen kunne genåbnes. Banken kan ikke pålægges at stille en facilitet til rådighed for klageren.

Klagerens betragtninger om, at han kunne have begrænset den uheldige kursudvikling og hans påståede tab som følge af manglende genåbning af swappen har karakter af "bakspejlsbetragninger".

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med Sydbanks oplysninger til grund, at klageren havde en høj risikoprofil, hvilket understøttes af de transaktioner, som klageren foretog og af, at han ikke reagerede på bankens mail fra april 2011, hvor hans risikoprofil blev angivet som aggressiv.

Den 27. august 2007 indgik klageren og Sydbank en aftale om en to-årig valutaswap, der indebar en løbende fast høj renteindtægt for klageren, som blev modsvaret af en risiko for tab, hvis kursen på CHF steg i forhold til TRY.

I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler påhviler det klageren at bevise, at Sydbank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens valutaswapaftaler.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at Sydbank i den forbindelse begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Klageren har endvidere ikke godtgjort, at Sydbank har afgivet et løfte til ham om, at han havde adgang til at indgå ny valutaforretning i august 2011 uden yderligere sikkerhed, hvorved hans eksponering til CHF kunne genetableres.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.