Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning om lovændring, der gav mulighed for at forlænge udbetalingsperiode på ratepension under udbetaling

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om lovændring, der gav mulighed for at forlænge udbetalingsperioden på hans ratepension, der var under udbetaling.

Sagens omstændigheder

Klageren havde to private og én arbejdsgiveradministreret ratepension i Sydbank. Pensionsmidlerne stammede blandt andet fra ordninger, der var oprettet i andre pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

Klageren, der er født i 1947, har oplyst, at han i 2004 stoppede sit erhvervsarbejde og flyttede til Frankrig.

I 2007, hvor klageren fyldte 60 år, indgik han aftale med banken om udbetaling af ratepensionerne over en 10-årig periode. Under sagen er udbetalingsaftalen for den ene af de to privatordninger fremlagt. Heraf fremgår blandt andet:

”...

Den valgte udbetalingsperiode og det valgte udbetalingsforløb kan ikke ændres, efter at udbetalingerne er påbegyndt.

...”

Ved lov nr. 1561 af 21. december 2010 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love blev der blandt andet indført mulighed for at forlænge udbetalingsperioden på ratepensioner under udbetaling.

I en e-mail af 28. september 2012 til banken anførte klageren blandt andet:

”... I får i brevet også ros for at have stået bag mig med finansiering, da jeg sagde mit arbejde op som 57 årig og først begyndte at få pensionsudbetalinger ved 60 år. I den periode levede vi, købte hus her, renoverede det og købte en dyr bil, kassekreditten endte på 2,6 mio. DKK, blanco, og det, var dæleme godt gået. Nu er jeg næsten kvit med denne kredit.

...”

I en e-mail af 1. oktober 2012 til banken anførte klageren blandt andet:

”... Fra 01.01.2013 vil mine mdl. pensionsudbetalinger være ca. 160 tkr., så uanset en worst case-situation med skattebetaling mv. som anført, er kreditten på 0 inden udgangen af 2013. ...”

Klagerens korrespondance med banken vedrørte i øvrigt blandt andet beskatning af pensionsudbetalingerne som følge af, at de franske skattemyndigheder antog, at pensionsindskuddene var foretaget af klagerens arbejdsgiver og ikke af klageren selv.

Den 9. oktober 2013 underskrev klageren en erklæring vedrørende ændring af begunstigelsesklausulen på hver af de tre ratepensionsordninger. Af de dagældende generelle vilkår for ratepension fremgik blandt andet:

”...

Ændring af udbetaling efter første udbetaling er sket

Efter første udbetaling har kontohaver mulighed for at aftale ændringer i udbetaling. Der er dog nogle begrænsninger i kontohaverens muligheder:

- Aftale om ændring har først virkning fra de følgende kalenderår. I det kalenderår, hvor aftalen om udbetaling ændres, fortsætter udbetalingen i henhold til den gældende aftale.

...”

I 2014 forlængede klageren efter det oplyste udbetalingsperioden for ratepensionsmidlerne fra 10 år til 15 år. Under sagen er der fremlagt en erklæring af 13. august 2014 om forlængelse af udbetalingsperioden for klagerens arbejdergiveradministrerede ratepension. Af erklæringen fremgår blandt andet:

”...

Sidste udbetaling kan senest være i kalenderåret 25 år, efter opnået efterlønsalder.

Når perioden er forlænget, kan jeg ikke senere forkorte den igen.

Forlængelsen træder i kraft 01.01.2015.

...”

Den 29. oktober 2014 indgav klageren en klage over Sydbank til Ankenævnet.

Klageren har under sagen frafaldet nogle klagepunkter og har alene fastholdt et klagepunkt vedrørende krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om indførelsen af muligheden for at forlænge udbetalingsperioden ved lov nr. 1561 af 21. december 2010.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken burde have meddelt ham, at pensionsbeskatningsloven med virkning fra 2011 blev ændret således, at udbetalingsforløbet for en rateordning kunne ændres, selv om udbetalingerne var i gang.

Banken informerede først om muligheden i sommeren 2014. Han var via Ældre Sagen tilfældigt blevet bekendt med ændringerne i pensionsbeskatningsloven. På daværende tidspunkt kunne udbetalingsforløbet tidligst ændres fra 1. januar 2015. Hvis banken havde informeret om lovændringen kunne han have forlænget udbetalingsforløbet allerede i 2011 og dermed have besparet betalt topskat i Frankrig på i alt cirka 851.000 danske kroner.

Det var ikke tilstrækkelig information, at lovændringen fremgik af de generelle bestemmelser, som han fik udleveret i 2013 i forbindelse med ændringen af begunstigelsesklausulen. Udbetalingsforløbet kunne i øvrigt i så fald tidligst have været ændret med virkning fra 2014.

I Frankrig kender man ikke de danske bortseelsesregler i pensionsbeskatningslovens § 19. Derfor anses hans ordninger for arbejdsgiverbetalte med beskatning til følge. Banken havde et indgående og detaljeret kendskab til hans økonomi og var vidende om, at han betalte høj skat af pensionsudbetalingerne, herunder den højeste marginalskat i Frankrig.

Årsagen til, at han beholdt den oprindeligt valgte udbetalingsperiode på 10 år var alene, at han troede, at han var bundet af dette valg. Det af banken anførte om, at størrelsen af de månedlige udbetalinger var afgørende for ham indtil sommeren 2014 bestrides. Han var længe før dette tidspunkt begyndt at opkøbe erhvervsobligationer for overskydende likviditet hver måned. Der er ikke tvivl om, at han ville have forlænget udbetalingsperioden med virkning fra 2011, hvis han var blevet orienteret om ændringerne i pensionsbeskatningsloven.

Banken er erstatningsansvarlig for den ekstra skat, han er blevet påført som følge af, at han ikke fik orientering i tide. Han vil foretage en konkret beregning af tabet, når Ankenævnet har afgjort, om der foreligger rådgivningsansvar.

Sydbank har anført, at klageren blev rådgivet korrekt i 2007, hvor udbetalingerne begyndte. Klageren ønskede 10-årig udbetaling af sine ratepensioner. Han lagde vægt på størrelsen af udbetalingerne, da han havde en del etableringsomkostninger i forbindelse med, at han flyttede til Frankrig. Dette understøttes af det anførte i klagerens e-mails af henholdsvis 28. september 2012 og 1. oktober 2012.

De nye muligheder for at ændre udbetalingsperioden fremgik af de generelle bestemmelser, som klageren fik udleveret i 2013 i forbindelse med ændringen af begunstigelsesklausulen.

Klageren gav først i sommeren 2014 udtryk for, at han ønskede lavere årlige udbetalinger.

Banken var ikke forpligtet til og fandt heller ikke anledning til specifikt at oplyse klageren om de ændrede regler. Da klageren lagde afgørende vægt på størrelsen af udbetalingerne, ville han ikke have ændret udbetalingsperioden, selv om han var blevet informeret om muligheden herfor. Der foreligger således ikke årsagsforbindelse.

Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Det må påhvile klageren at påvise, at indbetalingerne er foretaget af ham personligt, idet det alene er arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger, der beskattes af det franske skattevæsen.

Ankenævnets bemærkninger

I 2007 begyndte udbetalingerne af klagerens ratepensioner i Sydbank. Klageren valgte en udbetalingsperiode på 10 år. Efter de dagældende regler kunne udbetalingsperioden ikke ændres, når udbetalingerne var begyndt.

Ved en ændring af pensionsbeskatningsloven i lov 1561 af 21. december 2010 blev der indført mulighed for at ændre udbetalingerne i udbetalingsperioden. På baggrund af bankens rådgivning i sommeren 2014 blev udbetalingsperioden for klagerens ratepensionsmidler forlænget fra 10 år til 15 år. Ankenævnet finder efter det oplyste, at der ikke på et tidligere tidspunkt har foreligget en anledning, hvor banken burde have rådgivet klageren om de ændrede regler.

Allerede som følge heraf finder Ankenævnet, at banken ikke er erstatningsansvarlig for et eventuelt tab, som klageren måtte være blevet påført som følge af manglende kendskab til de ændrede regler.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.