Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier den 30. oktober 2006 og den 13. november 2006 samt lånefinansieret køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Spørgsmål om afvisning af en del af klagen på grund af retsstilling som aktionær.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier den 30. oktober 2006 og den 13. november 2006 samt køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder

Klageren var oprindeligt kunde i pengeinstituttet P1, men skiftede til den daværende Roskilde Bank i forbindelse med, at hans rådgiver, R, i P1 blev ansat i Roskilde Bank som filialdirektør.

Den 26. september 2006 fik klageren en kredit i Roskilde Bank på 1 mio. kr.

Den 30. oktober 2006 fik klageren en investeringskredit i banken på 5 mio. kr. Klageren skulle selv tilvejebringe et indskud på 500.000 kr. Samme dag købte klageren 200 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 1247 for i alt 249.400 kr. I et brev til klageren af samme dag meddelte banken, at den endvidere som aftalt havde købt nominelt 2.300.000 kr. Plus 7 Index Super 2013 til kurs 110. Banken anførte endvidere:

”… For restprovenuet vil jeg anbefale dig at købe BankInvest Højrentelande investeringsbeviser - jeg vedlægger lidt fakta om denne afdeling – men fordelen ved køb af Højrentelande er, at minimums udbyttet udgør 7 % pr. bevis (det er vedtægtsbestemt), men ifølge vores investeringsafdeling vil udbytte betalingen for i år udgøre 8,5 %. Overdækningen skal ligesom Plus 7 Index 2013 udgøre 10 %. …”

Den 13. november 2006 købte klageren 800 stk. Roskilde Bank aktier til kurs 639 for i alt 511.200 kr. og 23.000 stk. BankInvest I Højrentelande investeringsbeviser til kurs 107,1 for i alt 2.463.300 kr.

Finansiel Stabilitet har fremlagt et faktaark vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, hvoraf bl.a. fremgik:

”Det årlige udbytte i afdelingen er ifølge vedtægterne 7 kroner pr. bevis. … I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue. …”

Klageren har anført, at han ikke modtog det pågældende faktaark.

Den 1. december 2006 købte klageren nominelt 2.300.000 kr. Plus 7 Index Super 2013 til kurs 110 for i alt 2.530.000 kr.

Af klagerens årsopgørelse for 2006 fra banken fremgik bl.a., at klagerens sikkerhedsdepot indeholdt værdipapirer til en samlet kursværdi af ca. 5,9 mio. kr., hvoraf Roskilde Bank aktier udgjorde ca. 800.000 kr. (13 %) og BankInvest Højrentelande investeringsbeviser udgjorde ca. 2,5 mio. kr. (43 %).

Den 3. april 2007 solgte klageren sin beholdning på 23.000 stk. BankInvest I Højrentelande investeringsbeviser til kurs 109,88 for i alt 2.527.240 kr. og købte 26.427 stk. BankInvest I Højrentelande investeringsbeviser akkumulerende til kurs 95,63 for i alt 2.527.214 kr. Den 11. maj 2007 solgte klageren sin beholdning på 26.427 stk. BankInvest I Højrentelande investeringsbeviser akkumulerende til kurs 98,5 for i alt 2.603.059 kr. og købte 22.880 stk. BankInvest II Højrentelande investeringsbeviser akkumulerende til kurs 113,5 for i alt 2.596.880 kr.

Af klagerens årsopgørelse for 2007 fra banken fremgik bl.a., at klagerens sikkerhedsdepot indeholdt værdipapirer til en samlet kursværdi af ca. 6,1 mio. kr., hvoraf Roskilde Bank aktier udgjorde ca. 430.000 kr. (7 %) og BankInvest Højrentelande investeringsbeviser udgjorde ca. 2,5 mio. kr. (41 %). Det fremgik endvidere, at klageren havde to pensionsdepoter, der indeholdt værdipapirer til en samlet kursværdi af ca. 5,3 mio. kr.

Den 28. maj 2008 underskrev klageren en investeringsprofil, hvorefter han var kategoriseret som en ”oprykket” professionel kunde. Af profilen fremgik, at klagerens risikovillighed var høj med et risikotal på 9 på en skala fra 1 til 10, at hans formue var over 10 mio. kr., at han havde kendskab til og eventuel erfaring med bl.a. aktier, obligationer, investeringsbeviser, futures, FRA’er og swaps, og at han foretog 10-40 værdipapirhandler pr. år. Tidshorisonten var 10 år for frie midler. Endvidere fremgik:

”… Ovennævnte risikotal er baseret på, at [klageren] har såvel frie, pensionsmidler og investering for lånte midler - men [klageren] er generelt mere risikovillig på forskellige investeringer og har pæn andel placeret i forskellige aktier såvel ind- som udenlandske. Derudover har [klageren] også penge placeret i BankInvest Højrentelande …”

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handelen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet.

Den 24. februar 2009, hvor pengeinstituttet P2 havde overtaget klagerens engagement, solgte klageren beholdningen på 22.880 stk. BankInvest II Højrentelande investeringsbeviser akkumulerende fra sikkerhedsdepotet til kurs 81,15 for i alt 1.850.220 kr. samt yderligere 80 stk. BankInvest Højrentelande II investeringsbeviser akkumulerende for i alt 6.492 kr. Klageren har anført, at han ikke har modtaget udbytte af investeringsbeviserne, og at hans nettokurstab ved investeringen i BankInvest Højrentelande investeringsbeviserne udgør 600.383 kr., hvortil kommer renter af lånefinansieringen.

Den 21. december 2010 indgav klageren en klage til Ankenævnet over Roskilde Bank vedrørende investeringerne i Roskilde Bank aktier, BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og Plus 7 Index Super 2013. Klagen vedrørende Plus 7 Index Super 2013, som udløb til kurs 100,68 den 27. december 2013, er senere frafaldet.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår bl.a.:

”... På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Klageren fik ikke tilbudt erstatning for aktiekøbet i oktober og november 2006.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for hans tab ved investeringerne Roskilde Bank aktier i oktober og november 2006 og for hans tab ved investeringen i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, herunder renter af lånefinansieringen.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgivning om investeringerne i Roskilde Bank aktier og BankInvest Højrentelande investeringsbeviser var utilstrækkelig og mangelfuld. Der blev hverken foretaget en kreditrisikovurdering eller udarbejdet en investeringsprofil. Den fremlagte investeringsprofil af 28. maj 2008 er udarbejdet af banken lang tid efter, at investeringerne blev foretaget og MiFID trådte i kraft, og er ikke relevant for sagen. Han blev ikke betragtet som professionel investor i P1 og købte alene sikre værdipapirer med indløsningsgaranti i P1. R’s opfattelse af, at han forstod de forskellige produkter, er en subjektiv vurdering.

R fik overbevist ham om at købe Roskilde Bank aktier i forbindelse med, at R var blevet ansat i banken som filialdirektør. Ifølge R var der var ingen grænser for Roskilde Banks formåen. Banken skulle have en meget større markedsandel. Han blev udsat for den samme salgstale som de øvrige aktionærer i 2006 og 2007. Prospektet var mangelfuldt. Ved emissionen i 2007 havde han igen samtaler med banken. Alt så godt ud i projektet, og han besluttede sig til at beholde aktierne. Senere viste det sig, at prospektet var usandt. En efterfølgende advokatundersøgelse viste, at banken havde købt en ikke uvæsentlig mængde aktier tilbage fra den islandske bank Glitnir før aktieemissionen, uden at dette blev meddelt potentielle aktionærer. Banken fortav, at næsten hele emissionsprovenuet blev anvendt at tilbagekøbe aktierne.

Han blev telefonisk opfordret til at købe BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Han var meget skeptisk, men R fremhævede, at der var tale om en sikker investering med et udbytte på 7 % i forhold til renten på kreditten på 5,5 %. Han modtog alene bankens brev af 30. oktober 2006 vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, hvor banken fremhævede, at minimumsudbyttet var 7 % pr. bevis. Han blev ikke oplyst om, at de 7 % i dårlige år ville blive taget af hovedstolen. Investeringsbeviserne blev markedsført som et værdipapir med en lav risiko. Det fremgik ikke, at der var tale om et investeringsbevis med et snævert investeringsområde. Han fik ikke udleveret eller gennemgået det fremlagte faktaark. Hans formueforhold er sagen uvedkommende og er uden betydning for de falske lodder i vægtskålen i forbindelse med bankens investeringsforslag. Han har ikke modtaget udbytte af sine BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, men omlagde efter bankens anbefaling af skattemæssige årsager de udbyttegivende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til BankInvest Højrentelande investeringsbeviser akkumulerende i stedet.

Han solgte sine BankInvest Højrentelande investeringsbeviser den 27. februar 2009 efter et stort kursskred med et nettokurstab på 600.383 kr., hvortil kommer renter af lånefinansieringen på ca. 2,6 mio. kr. Salget var en fornuftig disposition, hvorved han nedbragte renteudgifterne til lånefinansieringen.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at den del af klagen, der vedrører den information, som klageren har modtaget som aktionær ikke vedrører et privat kundeforhold, og derfor ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og Ankenævnets afgørelse i sag nr. 558/2010.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)har endvidere anført, at en stillingtagen til sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) bl.a. anført, at klageren havde betydelig investeringserfaring og viden om komplekse produkter samt en høj risikovillighed, hvilket fremgår af investeringsprofilen. Klageren var kategoriseret som en ”oprykket” professionel kunde i profilen. Klageren var økonomidirektør i en større dansk virksomhed og havde som ledende medarbejder fået en nettogevinst på ca. 15 mio. kr. i forbindelse med, at virksomheden var blevet solgt. Klageren havde et betydeligt engagement i P1 på ca. 34 mio. kr., en ubehæftet ejendom i udlandet, ejendomme og biler i Danmark og passiver for 12-14 mio. kr. Banken vurderede på baggrund heraf klagerens formue til at være 15-20 mio. kr. Klageren foretog ganske betydelige investeringer, primært lånefinansierede investeringer i strukturerede produkter svarende til Plus Invest produkter. Klageren havde således en betydelig viden om investeringer via sin baggrund som økonomidirektør og sin erfaring med investeringer. Klageren opfordres til at oplyse om sine investeringsarrangementer i P1 samt sine formueforhold i 2006.

Der var samlet set den fornødne spredning i klagerens investeringer, idet klageren ud over de i sagen omhandlede investeringer i Roskilde Bank aktier, BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og Plus 7 Index Super 2013 havde investeret i et betydeligt antal danske og udenlandske værdipapirer, herunder aktier.

Klageren har udvist passivitet ved først at klage over investeringerne i december 2010.

Klageren har ikke redegjort for hvilke ansvarspådragende handlinger, der påberåbes vedrørende Roskilde Bank aktierne. Det kan ikke lægges til grund, at klagerens køb var forårsaget af uafbalanceret rådgivning fra bankens side. Klageren har i sin tid som aktionær haft ganske betydelige værdistigninger på aktiebeholdningen og må have været vidende om, at aktien var kursfølsom. Klageren havde indgående viden om investering og de hermed forbundne risici og havde accepteret risikoen. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken har udvist ansvarspådragende adfærd. Der er ikke grundlag for at pålægge Finansiel Stabilitet en omvendt bevisbyrde i sagen. En omvendt bevisbyrde må forudsætte, at der ikke er omstændigheder, der tyder på, at klageren var i besiddelse af en særlig viden. Det kan ikke lægges til grund, at købet var forårsaget af en ubalanceret rådgivning fra bankens side. Klageren opfordres til at oplyse baggrunden for købet af Roskilde Bank aktier i to omgange, jf. bankens anbefaling af, at restprovenuet skulle bruges til køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Klageren har ikke redegjort for hvilke ansvarspådragende handlinger, der påberåbes vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, men har blot henvist til ”de af Ankenævnet trufne afgørelser vedrørende samme papir”. Klagerens køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviserne var ikke en del af bankens såkaldte ”Aktiv Boliginvest”. Klagerens investeringskredit blev ikke anvendt udelukkende til køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Af faktaarket vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser fremgik, at det i de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, ville være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue. Det fremgik af faktaarket hvilke obligationer, der blev investeret i.

Klageren har ikke godtgjort at have lidt et tab vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Klageren må selv dække det kurstab ved salg af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser før den anbefalede minimums holdetid på tre år.

Ankenævnets bemærkninger

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om afvisning af den del af klagen, der vedrører de oplysninger, som klageren har fået som aktionær i banken. Ankenævnet finder, at alene den omstændighed, at klageren som støtte for sine anbringender har henvist til det informationsmateriale, som banken udsendte til aktionærer, ikke i sig selv medfører, at Ankenævnet er afskåret fra at afgøre spørgsmålet, om banken som følge af mangelfuld rådgivning af klageren i forbindelse med investeringerne har pådraget sig et erstatningsansvar.

Finansiel Stabilitet har anført, at klageren havde en betydelig viden om investeringer og et engagement i pengeinstituttet P1 på ca. 34 mio. kr. Finansiel Stabilitet har bl.a. henvist til, at klageren i en efterfølgende investeringsprofil fra maj 2008 var kategoriseret som en ”oprykket” professionel kunde med en høj risikovillighed. Klageren har anført, at hans formueforhold og profilen ikke er relevant for de i sagen omhandlede, forudgående investeringer, og at han alene havde købt sikre værdipapirer med indløsningsgaranti i P1.

Ankenævnet finder, at en nærmere afklaring af sagens omstændigheder vedrørende klagerens lånefinansierede investering i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, herunder vedrørende bankens rådgivning af klageren samt klagerens risikovillighed og investeringserfaring på investeringstidspunktet forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene. Som følge heraf afvises klagen vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Klagerens lånefinansierede investering i Roskilde Bank aktier i oktober og november 2006 skete i perioden mellem de to aktiesalgskampagner. Det er ikke oplyst, at klageren modtog et personligt rettet kampagnebrev i 2006. Klageren har anført, at R fik overbevist ham om at købe Roskilde Bank aktier, og at han blev udsat for ”den samme salgstale” som de øvrige aktionærer i 2006 og 2007. Finansiel Stabilitet har anført, at klageren ikke har redegjort for hvilke ansvarspådragende handlinger, der påberåbes vedrørende købet af Roskilde Bank aktierne.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at købene var bestemt af den uafbalancerede beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i bankens aktier, der fremgik af den forudgående aktiesalgskampagne. Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning på investeringstidspunktet. Ankenævnet finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jf. nu § 46 i lov om Finansiel virksomhed. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at banken på anden måde begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren, hvorved bemærkes, at klageren hverken kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebærer.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.