Spørgsmål om ansvar for rådgivning vedrørende tillæg til rateopsparing oprettet efter kontohavers fyldte 55. år.
| Sagsnummer: | 254/1996 |
| Dato: | 27-12-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Ratepension - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for rådgivning vedrørende tillæg til rateopsparing oprettet efter kontohavers fyldte 55. år. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 30. december 1992 blev klagerens privattegnede ratepension overført til indklagede fra et andet pengeinstitut. Klageren indgik aftale med indklagede om en fast årlig indbetaling på 29.000 kr. på ratepensionen indtil år 2005. I forbindelse med en overførsel af ordningen til indklagedes telefonbank den 1. september 1993 blev den årlige indbetaling ændret til 30.000 kr.
Ifølge klagerens aftale med sit tidligere pengeinstitut kunne der højst indbetales et beløb svarende til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag. (Pensionsbeskatningsloven § 18, stk. 5.)
Klageren var fyldt 55 år den 16. maj 1991.
Indklagede meddelte i 1995 klageren, at han var berettiget til at oprette et tillæg til ordningen og indskyde 150.000 kr. På den baggrund indskød klageren i 1995 101.200 kr.
I forbindelse med at klageren i 1996 indbetalte 32.000 kr. på ratepensionen, konstaterede indklagede, at klageren ikke var berettiget hertil, og at indbetalingen det foregående år på 101.200 kr. var i strid med reglerne om ratepension. Årsagen hertil var, at klageren ikke inden sit fyldte 55. år havde indgået en aftale faste indbetalinger på ratepensionen.
Ved klageskema af 25. juni 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs og at betale, hvad der er nødvendigt for at ratepensionen opretholdes.
I august 1996 tilbageførte indklagede de fejlagtige indbetalinger på henholdsvis 101.200 kr. og 32.000 kr. Da tilbageførslen af beløbet på 101.200 kr. af skattevæsenet blev betragtet som en delophævelse af aftalen, udløstes et afgiftskrav på 60.720 kr., som indklagede betalte. Indklagede godtgjorde endvidere klageren 2.998 kr. til dækning af det rentetab, klageren blev påført som følge af renteforskellen på restskat og overskydende skat for 1995. Indklagede har oplyst, at tilbageførslen af beløbet på 32.000 kr. ikke udløste noget afgiftskrav, og at den ikke vil få indflydelse på klagerens skatteopgørelse for 1996.
Indklagede har oplyst, at klageren i 1993 og 1994 har indbetalt beløb på ordningen svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år, hvorved klageren har udnyttet alle muligheder for yderligere indskud på ratepensionen.
Klageren har fastholdt sin påstand om retablering af ratepensionen i fuldt omfang.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i 1995 og 1996 havde en større indkomst som følge af en forsikringsudbetaling, hvorfor han ønskede at indbetale mest muligt på ratepensionen. Han har disponeret i tillid til, at indklagedes rådgivning var korrekt, og han mener ikke, at indklagede gennem betalingerne til skattevæsenet og ydelsen af rentetabet har stillet ham, som om den forkerte rådgivning ikke var givet. Han vil bl.a. komme til at betale ekstra skat på 62.000-68.000 kr. plus 8% i strafrenter for for sent indbetalt skat. Da han nu er fyldt 60 år, har han ikke mulighed for at indbetale på en livrente, hvilket han ville have haft mulighed for, såfremt indklagede i sin tid havde rådgivet ham korrekt.
Indklagede har anført, at man i sin rådgivning af klageren vedrørende indskud på ratepensionen forudsatte, at der mellem klageren og dennes tidligere pengeinstitut inden klagerens fyldte 55. år var indgået aftale om fast indbetaling på ratepensionen. Dette viste sig ikke at være tilfældet, hvorfor klageren ikke var berettiget til at foretage indbetalingerne i 1995 og 1996. Det beror ikke på indklagedes forhold, at ratepensionsaftalen før overførslen til indklagede ikke var udformet efter klagerens ønsker. Indklagede har stillet klageren, som om den fejlagtige oplysning om muligheden for yderligere indskud på ratepensionen ikke var givet. Efter indklagedes opfattelse har klageren fortsat mulighed for at indskyde et beløb på en livrente.
Ankenævnets bemærkninger:
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 11 A og den praksis, der er knyttet hertil, at indehaveren af en rateopsparing inden det fyldte 55. år skal indgå en aftale om faste indbetalinger, såfremt indbetalingerne ønskes fortsat efter denne aldersgrænse. I tilfælde, hvor en sådan aftale ikke er indgået, kan indehaveren alene foretage indskud efter sit fyldte 55. år med et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi pr. dette tidspunkt.
Indklagede har oplyst, at klageren, der ikke inden sit 55. år havde indgået aftale med sit hidtidige pengeinstitut om faste indbetalinger, i 1993 og 1994 har indbetalt et beløb på ratepensionen, der svarer til halvdelen af værdien pr. klagerens 55. år. Klageren har herved udtømt sine muligheder for yderligere indskud på ratepensionen.
Allerede fordi ratepensionen blev overført til indklagede på et tidspunkt, hvor klageren var fyldt 55 år, finder Ankenævnet ikke, at indklagede er ansvarlig for, at klageren blev afskåret fra at foretage yderligere indskud på ratepensionen ved ikke at have indgået aftale om faste indbetalinger inden det fyldte 55. år.
Indklagede har erkendt, at indbetalingerne på 101.200 kr. og 32.000 kr. fandt sted på grundlag af forkert rådgivning fra indklagedes side. Ankenævnet finder, at indklagede ved at afholde udgiften til afgiftsbetalingen og ved den ydede rentekompensation har stillet klageren, som om den fejlagtige rådgivning ikke havde fundet sted. Det bemærkes endvidere, at klagerens muligheder for at tegne livrente ikke er afskåret fra det fyldte 60. år.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.