Indsigelse vedrørende hæftelse for kautionsforpligtelse. Spørgsmål om mundtligt tilsagn om ophør og manglende rådgivning i forbindelse med stiftelse af kautionsforpligtel-sen.
| Sagsnummer: | 536/2022 |
| Dato: | 15-11-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
Kaution - underretning i henhold til LFV § 48 |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende hæftelse for kautionsforpligtelse. Spørgsmål om mundtligt tilsagn om ophør og manglende rådgivning i forbindelse med stiftelse af kautionsforpligtel-sen. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for kautionsforpligtelse. Spørgsmål om mundtligt tilsagn om ophør og manglende rådgivning i forbindelse med stiftelse af kautionsforpligtelsen.
Sagens omstændigheder
Klageren og dennes tidligere samlever, D, var kunder i Sparekassen Kronjylland, hvor de havde en fælles gæld på 430.000 kr.
I forbindelse med samlivsophør i september 2017 ønskede klageren og D, at deres fælles gæld blev opdelt, hvilket sparekassen indvilligede i, på betingelse af krydskaution fra klageren og D.
Den 7. september 2017 indfriede sparekassen den fælles gæld ved oprettelse af to forbrugslån med krydskaution til henholdsvis klageren og D. Sparekassen oprettede et lån -0569 på 215.000 kr. til klageren med D som kautionist, og et lån -0577 på 215.000 kr. til D med klageren som selvskyldnerkautionist.
Sparekassen har oplyst, at i forbindelse med opdelingen af den fælles gæld til to lån med krydskaution, blev der udleveret skriftligt informationsmateriale i form af pjecen ”Privat kaution/tredjemandspant”, ”Oplysninger om fortrydelsesret Privatkunder”, ”Forbrugerkreditoplysninger” og ”Sparekassens almindelige forretningsbetingelser”.
Sparekassen har fremlagt gældsbrev vedrørende lån -0577 til D og kautionserklæring fra klageren.
Af gældsbrevet af 6. september 2017 fremgik blandt andet, at D erkendte at skylde Sparekassen 215.000 kr., at klageren hæftede som selvskyldnerkautionist, at klageren hæftede for D’s forpligtelser i henhold til lån for det lånte beløb på 215.000 kr. inklusive renter og andre biydelser i det omfang, det samlede beløb til betaling ikke oversteg lånets hovedstol ved afgivelsen af kautionsforpligtelsen, og at sparekassen var berettiget til at opsige lånet ved misligholdelse.
Af kautionserklæringen af 6. september 2017 fremgik blandt andet, at klageren indestod for hæftelse som selvskyldnerkautionist for debitors forpligtelser i henhold til lån -0577 på 215.000 kr. inklusive renter og andre biydelser i det omfang, at det samlede beløb til betaling ikke oversteg lånets hovedstol ved afgivelsen af kautionserklæringen, at kautionsforpligtelsen ophørte efter ti år, medmindre kautionsforpligtelsen var gjort gældende inden kautionens ophør, at kautionisten havde modtaget Finansrådets og Forbrugerrådets pjece, Information om kaution og tredjemandspant, og at kautionisten havde gjort sig bekendt med Sparekassens almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder, som også gjaldt for kautionen.
Sparekassen har oplyst, at klageren og D herefter betalte månedlige afdrag på de to forbrugslån, og at der hvert år pr. 31. december blev fremsendt meddelelse om kautionsforpligtelse med oplysning om restgæld. Sparekassen har fremlagt to breve af 31. december 2021 og 31. december 2022 med oplysning om kautionsforpligtelse.
Den 26. januar 2021 var klageren og hans nuværende samlever, C, til møde i Sparekassen med medarbejder, T, da de ønskede finansiering af køb af fast ejendom. Klageren har oplyst, at rådgiveren på mødet oplyste dem om, at kautionsforpligtelsen ikke ville blive regnet med ind i budgettet for klagerens og C’s køb af hus, fordi kautionen var frafaldet. Sparekassen har fremlagt et referat af mødet, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Formue og gæld
[Klageren] har betalt sit forbrugslån ud i forbindelse med huskøbet. Det lån afviklede han 4000 kr. om måneden på.
I dag har I jeres billån hos [pengeinstitut] med en restgæld på 49.800 kr. I giver 3,44 % i rente op lånet og afvikler med 1500 kr.
Vi har tilbudt jer at samle det her hos os. Vi kan tilbyde tilsvarende rente på 3,44 % og så 0 kr. i omkostninger. Vi tager ikke pant i bilen grundet lånets størrelse. Jeg sørger for at lånet bliver flyttet over til os og det hos [pengeinstitut] bliver indfriet.
Vi vil meget gerne tilbud fra start på finansiering af næste bil.”
Sparekassen har oplyst, at D i oktober 2021 ikke længere kunne betale afdrag på lånet -0577, hvorfor sparekassen fremsendte flere rykkere.
Den 29. november 2021 opsagde sparekassen på grund af misligholdelse lån -0577 til fuld og endelig indfrielse over for D.
Sparekassen har oplyst, at klageren den 1. december 2021 havde en længere drøftelse med sparekassens afdelingsdirektør i en af sparekassens filialer vedrørende sparekassens opsigelse af lån -0577 og klagerens påtagne kautionsforpligtelse for det omhandlede lån. Sparekassen har om indholdet af drøftelserne oplyst, at klageren med henblik på en løsning tilkendegav, at han ville undersøge forslag til indfrielse nærmere via sin advokat.
Sparekassen har fremlagt en e-mail af 1. december 2021 fra afdelingsdirektøren til klageren, hvoraf det blandt andet fremgår:
”Du får lige på skrift det vi talte om:
D har tilbudt at indbetale 200 kr om måneden fra 31.12.21.
Du har talt med en advokat om muligheden for at inddrive den gæld som D vil komme til at skylde dig, når kautionsforpligtelsen skal indfries.
Du vil høre advokaten om du er bedst stillet ved at sige ja eller nej tak til de 200 kr fra D i forhold til fremtidig mulighed for at få resten af gælden. Du har tidligere nævnt at D vil søge gældssanering, hvor kautionsgælden kan komme med i.
Ud fra ydelsen på den nuværende lån, du kautionerer for, som er 2.100 kr lavede vi et regnestykke på en ydelse på 1.900 kr/mdl ved indfrielse af kautionslånet, så lånet flyttes over i dit navn.
Dermed får du rentefradraget og muligheden for at anmelde hele gælden i en eventuel gældssanering på D (dette ville du søge rådgivning om ved din advokat)
Jeg har tilbudt følgende løsning på det nye lån:
Nuværende lån du kautionerer for indfries på ca. 182.000 kr
Ydelse på 1.900 kr/måned
Renten nedsættes fra nuværende 8% til 4%
Lånet oprettes uden omkostninger
Du vil opnå et rentefradrag første år med en værdi på netto ca 200 kr/måned.
Vi indfrier jeres nuværende forbrugslån på ca. 17.000 kr som lægges oveni jeres nuværende boliglån. Dette uden omkostninger.
Hermed spares en ydelse på 1.200 kr som kan bruges på det nye lån for kautionen”
Sparekassen har oplyst, at klageren ikke vendte tilbage.
Den 28. december 2021 kaldte sparekassen kautionen over for klageren. Af brevet fremgik blandt andet:
”Med baggrund i at debitor, til trods for diverse rykkerskrivelser, ikke har indbetalt restancen på ovennævnte udlån, har vi sendt opsigelsesbrev til debitor idet engagementet betragtes som misligholdt og som følge heraf opsagt til indfrielse jf. Sparekassen Kronjyllands almindelige forretningsbetingelser og vilkår for lån og kredit.
Debitor har ikke reageret på opsigelsesbrevet, hvorfor du, i din egenskab af kautionist på lånet, indestår for restgælden på ovennævnte udlån.
Lånet kan opgøres således:
Forbrugslån nr. xxxxxx0577 kr. 179.880,14
+ rente kr. 3.594,73
I alt kr. 183.474,87
Der tages forbehold for yderligere renter til indfrielsesdagen.
Da engagement i forbindelse med misligholdelsen er opsagt og forfalden til fuld indfrielse, skal vi herved anmode dig om at kontakte os til drøftelse af engagementets videre afvikling.”
Sparekassen har oplyst, at klageren i hele perioden har modtaget oplysninger om kautionsforpligtelsen, senest pr. 31. december 2022, og at han med baggrund heri og i forbindelse med drøftelser med sparekassen har været bekendt med misligholdelsen fra klagers tidligere samlever.
Der pågik herefter en korrespondance mellem sparekassen og klagerens advokat, hvor sparekassen fastholdt, at kautionen ikke var frafaldet. Den 26. januar 2022 fremsendte sparekassen dokumenter i form af gældsbrev med kautionsforpligtelse, ejendomsfinansieringsaftale og oplysning om kautionsforpligtelse 31.12.21, og oplyste at advokatens henvendelse ikke havde opsættende virkning i forhold til inddrivelse af gæld vedrørende klagerens kautionsforpligtelse. Samme dag svarede klagerens advokat, at hun gerne ville se, hvordan sparekassen havde vejledt [klageren] om, hvad indholdet af kautionsforpligtelsen var og korrespondancen med videre fra rådgiverens side, idet afdelingsdirektøren havde oplyst hende telefonisk, at kautionen intetsteds var nævnt, og efterspurgte, hvorvidt der var startet en inkassosag op mod D samt kontoudtog, for at se, hvornår D var ophørt med at betale.
Den 1. februar 2022 svarede sparekassen, at årsagen til, at advokaten havde modtaget selve gældsbrevet, var fordi det indeholdt forklaring om, hvordan sparekassen havde rådgivet klageren, at sparekassen vedhæftede mødereferater og mails vedrørende huskøbet, og at sparekassen kunne oplyse, at D stoppede betaling af låneydelsen, hvorefter sparekassen umiddelbart herefter havde kaldt kautionen.
Klageren gjorde indsigelse mod kautionsforpligtelsen, og anførte, at sparekassen havde frafaldet kautionen. Sparekassen fastholdt, at kautionsforpligtelsen ikke var frafaldet.
Sparekassen har oplyst, at klageren medio 2022 skiftede pengeinstitut, og at han har indfriet sin kautionsforpligtelse over for sparekassen.
Parternes påstande
Den 12. januar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal frafalde kautionen, og at Ankenævnet skal tage stilling til, hvorvidt rådgivningen, som klageren modtog i forbindelse med kautionens stiftelse, var tilstrækkelig.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen i forbindelse med drøftelse af huskøbet oplyste klageren om, at kautionen ikke skulle medregnes i budgettet, idet den var frafaldet, og at både klageren og C var vidner til T’s udtalelse.
T har flere gange tilkendegivet både direkte over for klageren og C og indirekte ved ikke at henvise til det skriftligt på noget tidspunkt i forbindelse med klagerens køb af hus, at kautionen var frafaldet. Sparekassen er ikke fremkommet med en redegørelse for T’s opfattelse af hændelsesforløbet, hvilket tyder på, at sparekassen ikke ville kunne bekræfte, at de ikke har tilkendegivet, at kautionen var frafaldet.
Da han og C fandt ud af, at sparekassen havde kaldt kautionen, henvendte C sig i sparekassen, hvor en medarbejder, O, bekræftede, at T også over for hende havde givet udtryk for, at kautionen var frafaldet.
Sparekassen har ikke givet ham tilstrækkelig vejledning i forbindelse med opdelingen af gælden, hvilket har medført, at han er nødsaget til at stævne D for at få et fundament, som kan bruges i en fogedsag.
Det er bemærkelsesværdigt, at mødereferatet af 26. januar 2021 er detaljeret i høj grad, uden at kautionsforpligtelsen er beskrevet, især da den på det tidspunkt var en risiko og potentiel belastning for hans økonomi. Han og C opnåede en godkendelse til køb af hus baseret på deres økonomi uden hensyntagen til kautionsforpligtelsen, hvilket indikerer, at det er korrekt, at T har anset kautionsforpligtelsen som værende frafaldet.
Hvis ovenstående samlet set ikke er tilstrækkeligt til at sparekassen har frafaldet kautionen, vil det reelt betyde, at man som kunde og forbruger ikke kan stole på mundtlig bekræftelse fra en ansat, men derimod altid vil skulle kræve at få det på skrift, hvilket ikke er en retstilstand, som hverken pengeinstitutterne eller forbrugerne ønsker.
Sparekassen Kronjylland har til støtte for sin afvisningspåstand anført, at en endelig bevisførelse vil kræve, at der afgives vidneforklaring eller partshøring, og at en sådan ikke kan for Ankenævnet, og at sagen derfor bør afvises.
Til støtte for sin frifindelsespåstand har sparekassen anført, at klageren og dennes tidligere samlever hæftede solidarisk for den fælles gæld til Sparekassen, og at det var på klagerens og D’s ønske, at gælden skulle opdeles.
Klageren blev oprettet som kautionist i forbindelse med, at sparekassen indvilligede i at oprette to forbrugslån med krydskaution til klageren og D, og klageren fik i forbindelse med opdelingen af den fælles gæld og oprettelse af de to forbrugslån samt kautionsforpligtelsen udleveret relevante informationer.
Sparekassen havde ikke accepteret en opdeling af den fælles gæld, såfremt der ikke var sket krydskaution, og sparekassen var derfor berettiget til at forlange krydskaution som en betingelse for opdelingen af den fælles gæld.
Klageren påtog sig ikke i forbindelse med opdelingen af den fælles gæld nye eller større gældsforpligtelser ved kautionen, og allerede af den grund, og idet klageren allerede var debitor på den fælles gæld, modtog han tilstrækkelig information omkring kautionsforpligtelsen fra sparekassen.
Klageren har hvert år modtaget information omkring gældsforpligtelsen, og sparekassen har ikke på noget tidspunkt meddelt, at kautionsforpligtelsen var frafaldet og derfor var denne gældende.
Sparekassen har i forbindelse med undersøgelserne af sagen også hørt alle sparekassens implicerede medarbejdere, og det kan på den baggrund afvises, at sparekassen på noget tidspunkt har meddelt, at kautionen var frafaldet. Det fremgik ikke af mødereferatet, at kautionsforpligtelsen var frafaldet på trods af, at dette er meget udførligt. Tværtimod var klageren samme dag tillige i telefonisk kontakt med afdelingen, hvor spørgsmålet omkring kautionen heller ikke blev berørt, og allerede derfor har det formodningen imod sig, at sparekassen på noget tidspunkt skulle have meddelt frafald af kautionsforpligtelsen.
Klageren har ikke rettet henvendelse til sparekassen med anmodning om dokumenter til brug for fundament i fogedretten. Sparekassen er gerne behjælpelig med dokumenter til brug en fogedsag, og henviser i den forbindelse til de fremlagte bilag i form af gældsbrev, kautionserklæring, kontobevægelser for lån -0577 og oversigt over indfrielsesbeløb.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og dennes tidligere samlever, D, var kunder i Sparekassen Kronjylland, hvor de havde en fælles gæld på 430.000 kr.
I forbindelse med samlivsophør i september 2017 ønskede klageren og D, at deres fælles gæld blev opdelt, hvilket sparekassen indvilligede i på betingelse af krydskaution fra klageren og D.
Den 7. september 2017 indfriede sparekassen den fælles gæld ved oprettelse af to forbrugslån med krydskaution til henholdsvis klageren og D. Sparekassen oprettede et lån -0569 på 215.000 kr. til klageren med D som kautionist, og et lån -0577 på 215.000 kr. til D med klageren som selvskyldnerkautionist.
Klageren har anført, at sparekassen har frafaldet kautionen.
Sparekassen har fastholdt kautionsforpligtelsen.
Ankenævnet finder, at en afklaring af sagens nærmere omstændigheder, herunder om Sparekassen i forbindelse med mødet den 26. januar 2021 mundtligt gav tilsagn til klageren om, at kautionsforpligtelsen var ophørt, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.