Afgørelse

Overførsel af pensionskonto omkring ”spærreperioden” 20. november – 15. december.

Indledning.

Denne klage vedrører overførslen af klagerens pensionskonto fra indklagede til et andet pengeinstitut i november/december 2002.

Sagens omstændigheder.

Den 27. november 2002 modtog indklagede via et andet pengeinstitut en overførselsanmodning vedrørende klagerens ratepension hos indklagede. Overførselsanmodningen var dateret 17. november 2002. Ratepensionen var kontant forrentet.

Den 23. december 2002 opgjorde indklagede ratepensionen. Indklagede har anført, at der ved opgørelse af en pensionskonto tidligst kan bogføres på kontoen efter opgørelsesdagen. Som følge heraf blev kontoen først overført den næstfølgende bankdag fredag den 27. december 2002.

Klageren ønskede at foretage et indskud på 10.000 kr. på ratepensionen inden udgangen af 2002. Via netbank overførte klageren den 27. december 2002 beløbet til indklagede.

Indklagede har anført, at beløbet blev modtaget tirsdag den 31. december 2002, hvor beløbet blev indsat på en fejlkonto, da ratepensionskontoen på dette tidspunkt var udgået.

Den 3. januar 2003 returnerede indklagede beløbet på 10.000 kr. til den konto, hvorfra beløbet var blevet overført.

Klageren rettede efterfølgende henvendelse til indklagede og anmodede indklagede om enten at genåbne den lukkede ratepensionskonto med henblik på at registrere modtagelsen af de 10.000 kr. den 30. december 2002 eller oprette en ny konto og på denne modtage indskudsbeløbet for 2002 for efterfølgende at oversende beløbet til hendes nye pengeinstitut. Dette afviste indklagede.

Parternes påstande.

Klageren har den 31. marts 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede modtager indskud på ratepensionskontoen for året 2002.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at efter hun via sit nye pengeinstitut havde anmodet om overførsel af ratepensionskontoen tjekkede hun næsten dagligt, om overførslen var sket.

Den 27. december 2002, hvor hun konstaterede, at overførslen ikke var sket, overførte hun de 10.000 kr. pr. den 30. december.

Der er ikke tale om at indberette et fradrag med tilbagevirkende kraft, da det er dokumenteret, at indskuddet blev indbetalt i 2002. Indklagede burde derfor mindst have oprettet en ny konto ved beløbets modtagelse.

Hun var ikke bekendt med, at der var en spærreperiode, hvor overførsel ikke kunne ske. Hendes anmodning om overførsel er dateret og fremsat den 17. november 2002 altså før fredningsperiodens begyndelse. Det er ikke afgørende, hvornår indklagede modtog begæringen, og indklagede var derfor ikke forpligtet til at respektere fredningsperioden.

Indklagede kunne så let som ingenting af hendes nye pengeinstitut have fået udleveret et kontonummer, hvor ordningen kunne overføres til.

Indklagede har anført, at det af § 3 i bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001 om visse regler om pensionsafkastbeskatningsloven fremgår, at såfremt den skattepligtige begærer ordningen overført i perioden fra den 20. november til og med den 15. december, kan overførslen tidligst ske med virkning fra den 16. december.

Man modtog overførselsanmodningen den 27. november 2002 og var derfor afskåret fra at overføre ordningen før tidligst mandag den 16. december 2002. Det er indklagedes modtagelse af overførselsanmodningen, der er afgørende, og ikke hvornår anmodningen er underskrevet af klageren. Det bemærkes herved, at formålet med fredningsperioden bl.a. er at skaffe ro omkring pengeinstitutternes opgørelse af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Som følge af fredningsperioden samler der sig overførselsanmodninger for ca. en måned. Klagerens ordning blev derfor først opgjort mandag den 23. december 2002. Dette er acceptabelt i forhold til Ankenævnets praksis, hvorefter en kontohaver efter normale omstændigheder må forvente, at overførsel af en pensionskonto sker senest 10 ekspeditionsdage efter pågældende pengeinstituts modtagelse af anmodningen.

Klageren var bekendt med, at indklagede var instrueret om at overføre ratepensionen og burde derfor have kontaktet indklagede med henblik på at få afklaret, hvordan og i hvilket pengeinstitut indbetalingen på 10.000 kr. kunne ske. Indklagede havde ikke nogen selvstændig interesse i at forhindre klageren i at indskyde beløbet. Indklagede har i øvrigt ikke begået nogen erstatningspådragende handling.

Indklagede må som udgangspunkt kunne gå ud fra, at klagerens nye pengeinstitut har ydet klageren fornøden rådgivning om muligheden for indbetaling samt om de tidsmæssige vanskeligheder omkring "fredningsperioden".

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede modtog den 27. november 2002 via klagerens nye pengeinstitut anmodning om overførsel af ratepensionskontoen. Det følger af bestemmelsen i § 3 i bekendtgørelse nr. 751 af 21. august 2001, at indklagede på dette tidspunkt var afskåret fra at ekspedere overførslen, og indklagede kunne derfor tidligst overføre ordningen den 16. december 2002. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at indklagede først den 23. december 2002 opgjorde kontoen og igangsatte overførslen.

Ankenævnet finder ikke, at indklagede havde særskilt anledning til at kontakte klageren med henblik på at vejlede denne om, hvorledes hun skulle forholde sig med hensyn til beløb, som skulle indsættes på ratepensionskontoen i 2002. Det kan heller ikke kritiseres indklagede, at man ved beløbets modtagelse den 31. december 2002 undlod at oprette en ratepensionskonto med henblik på at bogføre beløbet på denne.

Ankenævnet finder ikke indklagede har udvist fejl, der kan medføre, at indklagede kan anses for erstatningsansvarlig for det tab, som måtte være påført klageren ved den manglende indbetaling på kontoen for 2002.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.