Spørgsmål om forældelse og opgørelse af en gæld, der i 1990 overgik til inkasso.
| Sagsnummer: | 64/2017 |
| Dato: | 05-12-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om forældelse og opgørelse af en gæld, der i 1990 overgik til inkasso. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmål om forældelse og opgørelse af en gæld, der i 1990 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder
Klagerne A og B, der er brødre, drev en erhvervsvirksomhed i interessentskabsform. Virksomheden blev finansieret af den daværende Holstebro Bank.
Den 28. september 1987 underskrev klagerne en kreditaftale nr. -340 om en kredit med et maksimum på 600.000 kr. i banken. Renten var variabel for tiden 12 % om året. Overtræksrente udgjorde 4 % om året.
Den 30. december 1988 underskrev klagerne to kreditaftaler henholdsvis nr. -438 og nr. -420 om to lån i banken. Hvert lån havde en hovedstol på 500.000 kr. og en månedlig ydelse på 8.500 kr. Renten var variabel, for tiden 13 % om året. Af vilkårene for lånene fremgik blandt andet, at banken foruden lånebeløbet, renter og provision kunne kræve en af banken fastsat overtræksrente, provision eller morarente.
I 1989 blev Holstebro Bank overtaget af Jyske Bank.
Klagernes engagement overgik til inkasso i november 1990 og virksomheden ophørte.
I et brev af 3. november 1992 til hver af klagerne opgjorde banken gælden til i alt 1.235.283,11 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 1990. Banken har fremlagt kontoudskrifter med tilføjede håndskrevne notater, der viser, at banken ved opgørelsen af de 1.235.283,11 kr. havde fratrukket renter, der var påløbet i 1990. Gælden blev efterfølgende tillagt ”løn” 12,20 kr. og kunne herefter opgøres til i alt 1.235.295,31 kr. med tillæg af renter fra den 1. januar 1990.
Banken har fremlagt kopi af yderligere i alt 18 breve fra banken til A vedrørende gælden i perioden 24. februar 1993 - 9. november 2015, herunder et brev af 24. februar 2005. Banken har endvidere fremlagt kopi af yderligere i alt 13 breve fra banken til B vedrørende gælden i perioden 24. februar 1993 - 9. november 2011. I brevene til B anførte banken et forkert husnummer (3 i stedet for korrekt 5) i B’s adresse. Banken har fremlagt et kort, der viser beliggenheden af ejendommene på adresserne henholdsvis nr. 3 og nr. 5.
I et brev af 24. februar 2005 til A blev gælden opgjort til 3.165.184,18 kr. Udgangspunktet var restgælden pr. den 12. november 1990 på kreditten, som udgjorde 491.148,27 kr. og restgælden pr. den 12. november 1990 på lånene, som udgjorde 2x372.073,52 kr., i alt 1.235.295,31 kr. Hertil kom fem års renter, som udgjorde 1.974.070,56 kr. samt fradrag for indbetalinger på i alt 44.181,69 kr.
I 2006 sendte banken to breve til klagerne, henholdsvis den 28. februar og den 30. marts. I brevene af 28. februar 2006 henviste banken bl.a. til ”gæld ifølge engagement i Vemb Afdeling”. I 2007 sendte banken tre breve af henholdsvis 31. juli 2007, 30. august 2007 og 17. december 2007. Brevene er påført ”Rekonstruktion af brev, som har været elektronisk arkiveret”.
I brevene af 31. juli 2007 til henholdsvis A og B anførte banken:
”Få en fornuftig løsning på din gæld!
Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst skrev til dig.
Kontakt mig
Måske har din situation ændret sig i positiv retning, så du har mulighed for at indgå en betalingsaftale.
Udnyt dit rentefradrag!
Du skal være opmærksom på, at du kan få rentefradrag for en del af betalingen.
Har du svært ved at betale lige nu?
Kontakt mig alligevel – måske kan vi sammen finde en løsning på:
Gæld ifølge engagement i Vemb Afdeling
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Jyske Bank”
I brevene af 30. august 2007 til henholdsvis A og B anførte banken:
”Det er ikke for sent
Jeg skrev til dig den 31.07.2007, men jeg har endnu ikke hørt fra dig.
Jeg er stadig indstillet på, at vi sammen finder en fornuftig løsning, så ring eller skriv til mig.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Jyske Bank”
I brevene af 17. december 2007 til henholdsvis A og B anførte banken:
”Uafklaret mellemværende
Du har stadig en gæld til Jyske Bank, der ikke er fundet en løsning på.
Du bedes derfor kontakte banken, så vi kan finde en aftale.
Venlig hilsen
Jyske Bank”
Under en gældssaneringssag for B sendte skifterettens medhjælper ved brev af 30. maj 2013 B’s gældssaneringsforslag til skifteretten. Ifølge fordringslisten i gældssaneringsforslaget havde banken anmeldt en fordring på 1.813.303,02 kr., hvoraf 578.007,71 kr. var renter i perioden 26. september 2009-26. september 2012. Banken har oplyst, at gældssaneringen blev tilbagekaldt af B.
Ved stævning af 9. november 2016 anlagde banken retssag mod klagerne med påstand om betaling af 1.235.295,31 kr. med tillæg af rente 19 % p.a. tilskrevet kvartalsvist fra tre år forud for sagens anlæg og med påstand om, at klageren B skulle betale 578.007,71 kr. med tillæg af rente 19 % p.a. tilskrevet kvartalsvist fra tre år forud for sagens anlæg.
Klagerne anmodede om, at sagen blev henvist til Pengeinstitutankenævnet, hvilket banken modsatte sig med den begrundelse, at sagen vedrørte erhvervsforhold, som ikke var omfattet af Ankenævnets kompetence. Ved afgørelse af 3. februar 2017 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet. Af afgørelsen fremgik blandt andet:
”…
Retten tager anmodningen om indbringelse for Pengeinstitutankenævnet til følge, idet retten ikke finder, at det er retten, som skal tage stilling til, om der i sagen er tale om forbrugere eller erhvervsdrivende.
…”
Banken har under klagesagen pr. kulance frafaldet kravet mod B på 578.007,71 kr., som under retssagen havde været begrundet i et anbringende om, at B’s anerkendelse af gældssaneringsforslaget udgjorde et særligt retsgrundlag, jf. forældelsesloven af 1908, for beløbet, som vedrørte renter.
Banken har endvidere nedsat rentesatsen til 13% om året samt frafaldet sit krav om kvartårlig rentetilskrivning, der ikke fremgår udtrykkeligt af kreditaftalerne eller øvrige vilkår. Banken har herefter beregnet tre års renter med årlige rentetilskrivninger og på det grundlag opgjort fordringen til 1.786.252,54 kr.
Jyske Bank har under sagen fremlagt en redegørelse for bankens forretningsgang ”for postgang og elektronisk arkiverede breve i forbindelse med forældelse af fordringer”. Heraf fremgår blandt andet:
”…
Jyske Bank A/S modtager breve, som ikke kan leveres til modtager, retur fra Post Danmark med bemærkning om årsag til, at levering ikke har kunnet finde sted. F.eks. ”ubekendt på adressen”, ”flyttet, hvorhen vides ikke”, ”postkassen fyldt” eller ”intet navn på/ingen postkasse”.
Når disse breve modtages retur, tjekkes op, hvorvidt banken har aftale om automatisk meddelelse fra CPR-registret ved adresseændringer på vore kunder.
Ved modtagelse af returbreve, noteres dette med årsag ind i sagsforløb i bankens inkassosystem som dokumentation i det videre forløb. Det fysiske brev lægges i sagen.
Konklusionen er, at er der ikke foretaget notat om returbrev i inkassosystemet og der ikke findes fysisk returbrev i sagsmappen, må det antages, at brevet er kommet frem til skyldner.
I en periode fra 1995 til 2007 havde banken et inkassosystem, hvor kontakten til skyldner skete dels ved udsendelse af bestilte breve, som blev arkiveret elektronisk på sagen. Brevet blev udskrevet og sendt til skyldner og på sagen blev logget, hvilket brev, skyldner havde fået. Det kunne f.eks. være ”brev 14”, ”brev 15”, brev 16” og ”brev 22” som de typisk anvendte. Disse breve kan rekonstrueres i en brevskabelon og udskrives som dokumentation om nødvendigt.
I samme periode kan der også være skrevet manuelle breve til skyldner. Kopi findes på sagen.
…”
Banken har oplyst, at den ikke har sendt årsopgørelser til klagerne.
Parternes påstande
Den 27. februar 2017 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal frafalde eller nedsætte sit krav.
Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at Ankenævnet bør behandle klagen. Deres virksomhed er ophørt, og der har ikke været foretaget dispositioner på kontiene siden 1990. Klagen vedrører forældelse og opgørelse af engagementet og adskiller sig derfor ikke fra de problemstillinger, der i rene forbrugerforhold behandles af Ankenævnet.
Engagementet er bortfaldet som følge af forældelse.
Det seneste brev fra banken, der er kommet frem til A forud for ikrafttrædelsen af forældelsesloven er et brev af 24. februar 2005. De efterfølgende breve, som banken hævder at have sendt, er ikke kommet frem. Disse breve er – i modsætning til brevet af 24. februar 2005 – alle påført teksten ”REKONSTRUKTION af brev som har været elektronisk arkiveret”.
Ingen af brevene til B er kommet frem.
Banken har ikke bevist, at brevene er afsendt, og at den oplyste forretningsgang er blevet fulgt. Endvidere er det ikke givet, at post, der måtte være afsendt, faktisk er blevet håndteret korrekt af postvæsenet.
Bankens krav er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. De har aldrig fået opgørelser over, hvordan banken håndterede pantsætninger med videre. I forbindelse med virksomhedsophøret var de reelt sat under administration af banken. De af banken nu fremlagte kontoudtog fra 1990 dokumenterer ikke begyndelsessaldoen eller forudgående bevægelser på de respektive konti.
Ikke alle forældede renter er tilbageført.
Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at skylden stammer fra klagernes drift af en erhvervsvirksomhed i interessentskabsform, og at der dermed er tale om et erhvervsforhold, som Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle, jf. Ankenævnets vedtægter § 2 stk. 3 og 4. Retten har ved henvisningen af sagen udtrykkeligt ikke taget stilling til, om der i sagen er tale om forbrugere eller erhvervsdrivende.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at der ikke er indtrådt forældelse. Der blev løbende sendt breve med påmindelser til klagerne om gælden, hvorved den 20-årige forældelse efter den tidligere Danske Lov 5-14-4 blev afbrudt. Ingen af brevene er kommet retur, heller ikke brevene til B, hvor der var anført et forkert husnummer i den i øvrigt korrekte adresse. Ifølge § 30, stk. 3, i forældelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, har afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttrædelse, virkning som afbrydelse efter forældelsesloven, selv om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde.
Forældelsen blev blandt andet afbrudt, da påmindelserne af henholdsvis 31. juli 2007, 30. august og 17. december 2007 kom frem til klagerne, hvorefter der løb en ny forældelsesfrist på ti år efter forældelsesloven. Fordringen blev således tidligst forældet i august/december 2017. Forinden blev forældelsesfristen afbrudt ved indbringelsen af sagen for retten og for Ankenævnet.
Banken har ikke modtaget nogen af påmindelsesbrevene retur, ligesom der ikke er noteret noget i bankens inkassosystem om, at brevene er kommet retur. B’s bopæl ligger i et lokalområde med få ejendomme, og det må derfor formodes, at postbuddet kendte de personer, der boede på postruten.
Sagerne blev under hele forløbet behandlet af én og samme inkassoafdeling, som havde betydelig erfaring samt faste rutiner og arbejdsgange.
Det forhold, at der på nogle af brevene er anført teksten ”REKONSTRUKTION af brev, som har været elektronisk arkiveret” har ikke betydning for, hvorvidt banken faktisk har sendt de omhandlede breve, men angiver blot at der er tale om breve, der er rekonstrueret ud fra automatisk genererede breve fra bankens systemer i modsætning til de øvrige breve, som er manuelt skrevne breve.
Det følger af den juridiske litteratur og retspraksis, at det er en betingelse for, at en påmindelse afbryder forældelsen, at skylden er identificeret på en sådan måde, at skyldneren uden videre kan se, hvilket krav det drejer sig om, men det er ikke nogen betingelse, at kravets størrelse er angivet.
Påmindelsesbrevet af 31. juli 2007 henviser til tidligere breve, og det anføres, at der er tale om ”Gæld ifølge engagement i Vemb afdeling”. I påmindelsesbrevet af 30. august 2007 henvises til brevet af 31. juli 2007. I påmindelsesbrevet af 17. december 2007 henvises der til tidligere breve med det anførte om, at ”Du har stadig en gæld til Jyske Bank, der ikke er fundet en løsning på”.
Ud fra de i sagen fremsendte påmindelsesbreve, hvori skylden var klart beskrevet, herunder den indbyrdes henvisning i påmindelsesbrevene til tidligere fremsendte påmindelsesbreve, kunne klagerne uden videre klart se, hvilket krav det drejede sig om.
Bankens krav er ikke bortfaldet som følge af passivitet, idet banken ikke har bibragt klagerne en forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.
Ankenævnets bemærkninger
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4 behandler Ankenævnet klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence.
Klagernes erhvervsvirksomhed havde et engagement hos Jyske Bank. Virksomheden ophørte i 1990 og klagen vedrører, om bankens fordring mod klagerne vedrørende engagementet nu er forældet. Da virksomheden er ophørt, og da det spørgsmål, som klagen angår, ikke adskiller sig fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, finder Ankenævnet ikke, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig.
Gælden vedrører kreditaftaler, som klagerne i 1987 og 1988 indgik med den daværende Holstebro Bank, som i 1989 blev overtaget af Jyske Bank. Engagementet overgik til inkasso i 1990, og banken sendte løbende breve til klagerne om sit tilgodehavende, men ikke årsopgørelser.
Kravet var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lov 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Renter af gælden var omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908, nu den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3.
Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.
Banken anlagde sag vedrørende kravet den 9. november 2016, og det er herefter spørgsmålet, om forældelsesfristen er afbrudt ved påmindelse til klagerne senest ti år før sagsanlægget.
Ankenævnet finder det godtgjort, at banken sendte brevene af den 31. juli, 30. august og 17. december 2007 til klagerne, og at disse er kommet frem til dem.
I brevet af 31. juli 2007 har banken henvist til klagernes gæld ifølge engagement i Vemb Afdelingen. Ankenævnet finder, at brevet efter sit indhold udgør en påmindelse, der afbryder den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4.
Ankenævnet finder derfor, at bankens krav ikke var forældet i november 2016, hvor banken anlagde retssag mod klagerne.
Ankenævnet finder det godtgjort, at hovedstolen på 1.235.295,31 kr. ikke indeholder renter, der nu er forældede. Bankens krav på restgælden på 1.235.295,31 kr. med tillæg af renter i tre år er derfor ikke forældet.
I forhold til kravet i stævningen har banken under klagesagen nedsat rentesatsen fra 19 % til 13 % om året, svarende til rentesatsen ved etableringen af lånene.
Banken har endvidere frafaldet sit krav om kvartårlig rentetilskrivning, der ikke fremgår udtrykkeligt af kreditaftalerne eller øvrige vilkår. Banken har herefter beregnet tre års renter med årlige rentetilskrivninger og på det grundlag opgjort fordringen til 1.786.252,54 kr.
Endelig har banken under klagesagen pr. kulance frafaldet et særskilt rejst krav mod klageren B på 578.007,71 kr.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen
Klagerne får klagegebyret tilbage.