Gebyr ved overførsel af pensionsordning samt åbent depot.
| Sagsnummer: | 540/1993 |
| Dato: | 18-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af pensionsordning samt åbent depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med overførsel af klagerens åbne depot fra indklagede til et andet pengeinstitut i juni 1993 beregnede indklagede sig et gebyr på 150 kr. Depotet omfattede nominelt 148.000 kr. 8% danske statsgældsbeviser.
I juli 1993 overførtes klagerens kapitalpensions- og ratepensionsordninger fra indklagede, og i denne forbindelse beregnede indklagede sig et gebyr på 2 x 450 kr. Kapitalpensionsordningen omfattede et tilknyttet depot med værdipapirer med pålydende på 109.600 kr. Til ratepensionsordningen var et tilknyttet depot med værdipapirer med en nominel værdi af 17.000 kr.
Indklagede har oplyst, at indklagedes pensionskunder i januar 1993 sammen med en pensionsoversigt fik tilsendt en folder om investeringsmuligheder for pensionsmidler, hvoraf fremgår, at der ved overførsel til et andet pengeinstitut beregnes et ekspeditionsgebyr på 450 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvist at godtgøre klageren de omhandlede gebyrer på ialt 1.050 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke har modtaget indklagedes folder om investeringsmuligheder. Indklagede burde forud for indførelsen af overførselsgebyrerne ved personlig meddelelse give klageren mulighed for at overveje, om han ønskede, at depoterne skulle forblive hos indklagede. For så vidt Ankenævnet måtte anerkende indklagedes ret til at beregne sig de omhandlede gebyrer, gør klageren gældende, at gebyrerne er urimeligt høje og ikke modsvarer det ved overførslerne forbundne arbejde.
Indklagede har anført, at de omhandlede gebyrer er i overensstemmelse med indklagedes priser og betingelser og er etableret for at skaffe dækning for indklagedes ekspeditionsomkostninger.
Indklagede har på Ankenævnets forespørgsel oplyst, at man, forinden gebyrerne blev fastsat, foretog en undersøgelse af tidsforbruget og det arbejde, der er forbundet med overførsel af en pensionsordning til et andet pengeinstitut. Undersøgelsen var baseret på det samlede antal overførte ordninger og det samlede direkte timeforbrug i en periode. Undersøgelsen viste, at der gennemsnitligt blev brugt over én time pr. ordning. Det blev samtidig konstateret, at opgørelsen af kontantordninger, der er mindre tidskrævende end pulje-/depotordninger, ikke kan håndteres på under 1/2 time, at arbejdet med opgørelse af pulje-/depotordninger tager mindst én time, og at nogle - f.eks. ældre ordninger - kan tage flere timer. Gebyrets størrelse blev fastsat på baggrund af indklagedes generelle gebyr for ydelser, der er baseret på timebetaling, og som udgør 450 kr. Gebyret fastsattes for kontantordninger til 200 kr., svarende til knap 1/2 time beregnet efter timesats, hvilket er i underkanten af det faktiske timeforbrug. Gebyr for ordninger tilknyttet pulje/depot, bortset fra selvpensionskonti, blev sat til 450 kr., svarende til timesatsen for én time, hvilket også er i underkanten af timeforbruget; de fastsatte gebyrer giver således ikke fuld dækning for timeforbruget og ingen dækning for EDB-udgifter, papir, porto m.v. Da selvpensionskonti typisk er anbragt kontant, og mange ordninger har et beskedent indestående, valgte indklagede at fastsætte gebyret for overførsel af selvpensionskonti til 200 kr. uden at skelne mellem placeringsformen. Indklagede har redegjort for de ekspeditioner, der foretages ved overførslen af de omhandlede konti.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren måtte påregne, at indklagede ville forlange betaling for det arbejde, der var forbundet med overførsel af depot og kapitalpensionskonti til et andet pengeinstitut.
Gebyret på 150 kr. for overførsel af depotet findes ikke at overstige det rimelige.
Tre medlemmer - Niels Waage, Allan Pedersen og Peter Stig Hansen - udtaler herefter:
Under hensyn til, at der til klagerens kapitalpensionskonto og ratepensionskonto var knyttet et særskilt værdipapirdepot, og efter indholdet af den af indklagede afgivne redegørelse finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de opkrævede gebyrer på 2 x 450 kr. overstiger det rimelige.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Birthe Larsen - udtaler:
Vi finder, at det opkrævede gebyr på 2 x 450 kr. for overførsel af kapitalpension og ratepension overstiger det rimelige, selv om der i ordningerne indgik et særskilt værdipapirdepot. Vi lægger herved bl.a. vægt på, at indklagede løbende har fået betaling i form af depotafgifter. Vi finder herefter, at gebyret for overførsel af klagerens kapitalpension og ratepension nedsættes til 2 x 250 kr. i overensstemmelse med Ankenævnets hidtidige praksis.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.