Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af problemer med anvendelse af betalingskort i udlandet.
| Sagsnummer: | 24/2005 |
| Dato: | 08-06-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af problemer med anvendelse af betalingskort i udlandet. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af problemer med anvendelse af betalingskort i udlandet.
Sagens omstændigheder.
Lørdag den 2. oktober 2004 omkom klagerens svigersøn ved en ulykke i Sydafrika. Klagerens ægtefælle H og deres datter D skulle rejse til Sydafrika for at deltage i begravelsen.
Søndag den 3. oktober 2004 bestilte klageren hos Virgin Airlines via Internettet to flybilletter til Sydafrika med afrejse fra London den 5. oktober 2004. Det lykkedes ikke at gennemføre betalingen via Internettet.
Mandag den 4. oktober 2004 aftalte klageren telefonisk med Virgin, at betalingen skulle ske i forbindelse med H's og D's afhentning af billetterne i Londons Heathrow lufthavn.
Samme formiddag ringede H til indklagede for at få oplysning om eventuelle problemer med brug af kortet. Baggrunden for forespørgslen var, at såvel H's som D's VisaDankort for nylig var blevet udskiftet til nye kort med chip, og at der ifølge dagspressen havde været problemer med anvendelse af de nye chipkort i udlandet, herunder navnlig i England. Klageren har anført, at indklagede oplyste, at der ikke var problemer med brug af kortet, og at det var unødvendigt at medbringe rejsevaluta. Indklagede har anført, at det ikke har været muligt at finde frem til den medarbejder, der modtog opkaldet, idet der på det pågældende tidspunkt var ca. 200 medarbejdere på arbejde i indklagedes koncernkundelinie. I forbindelse med udlandsrejser anbefales det generelt at medbringe mere end ét betalingskort samt rejsevaluta i passende omfang. PBS havde i en pressemeddelelse den 10. september 2004 orienteret om, at den lange løbetid på de nye kort voldte problemer i visse terminaler, og at problemerne relaterede sig til England. Det er derfor usandsynligt, at nogen medarbejder i oktober 2004 skulle have givet mundtligt tilsagn om, at der ikke var problemer med anvendelse af VisaDankort i udlandet og i særdeleshed i England. Det er ligeledes usandsynligt, at H skulle være blevet frarådet at medtage rejsevaluta.
Klageren har oplyst, at H og D efter ankomsten til London den 5. oktober 2004 blev forsinket, idet D's VisaDankort med chip blev afvist ved køb af billetter til bussen mellem Gatwick og Heathrow lufthavn og ved brug i telebokse. Problemet blev løst ved at D's brugte sit gamle VisaDankort, som endnu ikke var destrueret. Ved afhentningen af flybilletterne blev der brugt lang tid på at undersøge H's VisaDankort på grund af udløbstidspunktet, som er i 2012. Da kortet endelig blev godkendt, viste det sig, at billetterne var blevet solgt til to andre passagerer, som havde stået i kø ved en anden skranke. Betalingen blev derfor tilbageført. Da alle øvrige afgange var udsolgt, var H og D for at nå frem til begravelsen nødsaget til at købe flybilletter på 1. klasse hos South African Airways med afgang den 6. oktober 2004. Det blev derfor nødvendigt at overnatte på hotel i lufthavnen. Betalingen herfor skete med D's gamle kort. Prisen på de bestilte billetter var på 15.626,60 kr., mens prisen på de købte billetter var på 42.654 kr., svarende til en merpris på 27.027,40 kr. Betalingen af billetterne til South African Airways kunne ikke ske med H's VisaDankort. H orienterede ham telefonisk om betalingsproblemerne. Han kontaktede indklagedes kortserviceafdeling, der oplyste, at der højst kunne hæves 20.000 kr. på 30 dage ved brug af VisaDankortet. Betalingen kunne heller ikke overføres via hans American Express kort, idet dette ifølge kortserviceafdelingen var spærret, fordi han ikke havde brugt det i en periode.
Betalingen til South African Airways blev gennemført den 6. oktober 2004, idet indklagede udstedte en check på 42.654 kr. ved træk på klagerens konto. Klageren indleverede checken hos Nordea Bank, som indsatte beløbet på South African Airways' konto i København og faxede en kvittering til flyselskabet som bevis på betalingen.
Af indklagedes registreringer vedrørende klagerens American Express Card fremgår, at der den 2. oktober 2003 blev oprettet to kort, men at kun det ene blev fremstillet og udstedt til klageren.
Indklagede afviste et krav fra klageren om erstatning for meromkostningerne i forbindelse med rejsen.
Klageren har under sagen opgjort meromkostningerne til 27.027,40 kr. for flybilletter, 1.863,90 kr. for hotel og 305,88 kr. for telefonopkald til Danmark og Sydafrika, i alt 29.197,18 kr.
Parternes påstande.
Den 19. januar 2005 har klageren med fuldmagt fra H og D indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 29.197,18 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte de meromkostninger, som familien blev påført i forbindelse med rejsen til Sydafrika.
Ved H's telefoniske henvendelse den 4. oktober 2004 burde indklagede have oplyst om problemerne med brugen af det nye VisaDankort med chip, navnlig i England, ligesom indklagede burde have anbefalet at medbringe rejsevaluta. Ifølge den ekspederende medarbejder i den afdeling, hvor han hævede de 42.654 kr., havde flere af indklagedes kunder haft lignende problemer. Afdelingsbestyreren oplyste imidlertid, at han ikke kendte til problemer ved brug af det nye VisaDankort med chip i England. Den medarbejder, som H talte med, var således ikke den eneste medarbejder hos indklagede, som ikke kendte til problemerne. Indklagede er ansvarlig for, at medarbejderne er informeret tilstrækkeligt til at give kunderne korrekte svar. Det bør ikke komme dem til skade, at indklagede ikke kan finde frem til den medarbejder, som ydede fejlagtig rådgivning. H ringede op til den lokale afdeling og vidste ikke, at hun blev viderestillet til et servicecenter.
Da H's chipkort ikke kunne anvendes, blev hun og D forsinket ved ankomsten til London. Virgins undersøgelse af kortet på grund af det sene udløbstidspunkt medførte en yderligere forsinkelse. Forsinkelserne var årsag til, at de gik glip af de bestilte billetter hos Virgin og var nødsaget til at købe nogle andre og langt dyrere billetter.
Hverken han, H eller D var bekendt med beløbsgrænsen på 20.000 kr. ved brug af VisaDankort. Denne oplysning fremgik ikke af den folder, der blev fremsendt sammen med det nye VisaDankort med chip.
Ved hans henvendelse til indklagedes kortservice om aftenen den 5. oktober 2005 blev det fejlagtigt oplyst, at hans American Express kort var spærret, og at han derfor ikke kunne foretage betaling via dette. Under et efterfølgende møde hos indklagede fik han oplyst, at det American Express kort, som var oprettet men aldrig udstedt, var registreret som spærret.
Det var ikke kun hos Virgin, der var problemer med at anvende visakort med chip. Der var også problemer med betaling af hotel, transport og telefon, og disse problemer blev kun løst, fordi D havde beholdt sit gamle VisaDankort, selv om det skulle have været klippet i stykker ved ikrafttrædelsen af det nye VisaDankort med chip.
På grund af indklagedes mangelfulde og ukorrekte oplysninger blev de påført et urimeligt besvær og store meromkostninger i en situation, hvor de i forvejen var pressede.
Kravet er dokumenteret ved de under sagen fremlagte bilag.
Indklagede har anført, at det må antages, at H i overensstemmelse med indklagedes generelle anbefaling ved rejser til udlandet blev rådgivet til at medbringe mere end ét betalingskort samt rejsevaluta.
H's og D's VisaDankort er udstedt i overensstemmelse med retningslinjerne fra Visa International, og der er hverken sket fejlregistrering eller konteringsfejl i sagen, jf. lov om visse betalingsmidler § 12, stk. 1, jf. § 3, stk. 2.
Ifølge PBS' pressemeddelelse af 10. september 2004 havde problemerne i England topprioritet, hvorfor det kan undre, at problemet tilsyneladende ikke var løst den 5. oktober 2004.
Indklagede er uden ansvar for en eventuel lang ekspeditionstid hos Virgin og for samarbejdsforholdet mellem Virgin og dennes indløser. Det beror på en forretnings egen afgørelse, om den ønsker at tage imod et VisaDankort eller ej.
Betalingen til Virgin blev rent faktisk gennemført, og indklagede er uden ansvar for, at flybilletterne på dette tidspunkt var solgt til anden side.
Det må antages, at reglerne for VisaDankort i overensstemmelse med indklagedes forretningsgang blev udleveret i forbindelse med udstedelsen af VisaDankortene. Af reglerne fremgår, at der er fastsat et maksimum pr. løbende 30 dage for brug af VisaDankort til betalinger og kontanthævninger. Maksimumet på 20.000 kr. pr. løbende 30 dage fremgår af prislisten. Reglerne blev ikke genfremsendt i forbindelse med udsendelsen af de nye VisaDankort med chip, idet der ikke skete nogen ændringer i forbindelse med udstedelsen af de nye kort.
På grund af VisaDankortets beløbsmaksimum kunne H og D ikke gå ud fra, at de kunne betale flybilletter for i alt 42.654 kr.
Af registreringerne vedrørende klagerens American Express Card fremgår ikke, at kortet på noget tidspunkt har været spærret. Det kan derfor ikke antages, at nogen medarbejder i kortserviceafdelingen kan have meddelt klageren, at kortet var spærret. Det lykkedes rent faktisk for klageren at betale for flybilletterne til South African Airways med en check, hvorfor klageren ikke har lidt noget direkte tab for så vidt angår denne betaling.
Klageren har ikke dokumenteret den øvrige del af det opgjorte erstatningskrav.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det er uafklaret, om indklagede som følge af mangelfuld rådgivning eller på anden måde er ansvarlig for, at H og D ved ankomsten til London blev forsinket med hensyn til købet af de bestilte billetter hos Virgin Airlines. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at de merudgifter, som familien blev påført, fordi de bestilte billetter blev solgt til anden side før betalingen var blevet gennemført, var en påregnelig følge af eventuelle fejl og forsømmelser fra indklagedes side, og Ankenævnet finder allerede af den grund ikke, at indklagede er erstatningsansvarlig herfor.
For så vidt angår betalingen til South African Airways er der ikke lidt noget direkte tab, og der er allerede derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde erstatning. Ankenævnet har ikke mulighed for evt. at pålægge indklagede at yde en godtgørelse for ulempe og tidsspilde i forbindelse med rejsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.