Spørgsmål om ansvar for underskud i forbindelse med omprioritering
| Sagsnummer: | 341/2016 |
| Dato: | 11-09-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for underskud i forbindelse med omprioritering |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, om Danske Bank bærer ansvaret for et underskud opstået i forbindelse med en omprioritering af klagerens ejendom.
Sagens omstændigheder
Klageren og dennes samlever/ægtefælle (M) ejer en fast ejendom, som i 2009 var behæftet med et realkreditlån med 5-årig rentetilpasning (F5) og en hovedstol på 2.965.000 kr.
Den 16. juni 2009 udarbejdede Danske Bank en aftale med klageren og M, om omlægning af F5-lånet, hvorpå renten var 4,71%, til et realkreditlån med 4-årig rentetilpasning (F4) og en hovedstol på 3.099.000 kr. Realkredit Danmark havde samme dag udstedt et lånetilbud på F4-lånet. Lånetilbuddet er ikke fremlagt under sagen.
Ifølge omprioriteringsaftalen, der blev underskrevet af klageren og M den 19. juni 2009, ønskede klageren og M ikke at kurssikre hverken låneoptagelsen (F4) eller indfrielsen (F5). Under overskriften ”Afregning” fremgik blandt andet, at et eventuelt underskud på omprioriteringskontoen for eksempel kunne skyldes, at ”indfrielseskursen på lån, der skal indfris, er steget i forhold til lånetilbuddet”.
Den 6. august 2009 udarbejdede Realkredit Danmark en afregning vedrørende omlægningen. Heraf fremgik blandt andet:
”…
|
Kontant ved dit salg af følgende obligationer til kursen pr. den 04.08.2009 1) (3.020.673,93 årgang 2013 obligationsrente 4,000% solgt til kurs 102,593)2) |
3.099.000,00 DKK |
|
Kurtage, 0,10% |
-3.099,00 DKK |
|
Gebyr for lånesag |
-2.000,00 DKK |
|
Prioritetskunderabat |
1.000,00 DKK |
|
Indfrielse af [F5-lånet] |
-3.122.260,36 DKK |
|
Underskud, som er overført fra konto [omprioriteringskonto] |
-27.359,36 DKK |
…”
I perioden fra den 16. juni 2009 til den 6. august 2009 var kursen på obligationerne bag lånene steget med cirka ét kurspoint. Kursstigningerne medførte, at indfrielsen af F5-lånet steg med cirka 30.000 kr., og at rentesatsen på F4-lånet faldt med 0,3728 %-point.
På klagerens og M’s omprioriteringskonto i banken blev der udover de 27.359,36 kr. også trukket tinglysningsafgift (1.500 kr.), gebyr for ekspedition (2.500 kr.) og gebyr for tingbogsoplysning (175 kr.). Kontoen havde herefter en negativ saldo på 31.534,36 kr., som den 14. september 2009 blev overført til en nyoprettet boligkredit, hvorpå renten var 7,1% pr. år.
Banken har anført, at boligkreditten blev oprettet pr. kulance og uden omkostninger. Renten blev fastsat til laveste spænd, idet banken afviste et krav fra klageren og M om en rentesats svarende til F4-lånet. I en intern mail af 1. september 2009 med afdelingens indstilling om bevilling af boligkreditten anførte filialdirektøren blandt andet, at ”afdelingen har vurderet at dette var den bedste løsning, idet alternativet nok var en klagesag.”
Banken noterede internt følgende vedrørende til boligkreditten:
”Der bliver samtidig lavet revurdering pr. 1/1-2013, hvor flexlånet skal refinansieres. Hvis det lægges om der, forsøges boligkredit omlagt til RD samtidigt. I perioden betales umiddelbart kun renterne. Dog overvejes, at den yderligere rentebesparelse bruges der.”
Parternes påstande
Den 1. november 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning for meromkostninger påført som følge af omprioriteringen.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med omprioriteringen var mangelfuld, og at banken har pådraget sig et rådgivningsansvar.
Baggrunden for omprioriteringen var at renten var faldet. Banken hjalp med at regne ud, om omprioriteringen kunne svare sig, og det blev vurderet, at det ville være en god ide, at omlægge F5-lånet til en billigere rente. Der blev ikke udarbejdet konsekvensberegning. Hun stolede på, at bankmedarbejderen havde de fornødne kompetencer til at hjælpe og vejlede og undgå overraskende ting. Lånet havde væsentlig betydning for familiens økonomi i mange år. Resultatet var imidlertid, at de ikke opnåede nogen besparelse, men tværtimod blev pålagt et ekstra lån med højere rente. På daværende tidspunkt turde man som bankkunde ikke andet end bukke og takke. Det var et psykisk pres, for banken havde magten.
Der var ikke en plan og strategi for, hvordan et eventuelt restbeløb ved låneomlægningen skulle finansieres. Dette viser, at underskuddet var uventet. Banken vidste ikke, hvad den skulle stille op.
De nu fremlagte interne notater viser, at banken var klar over, at der var foregået noget, som ikke var i orden. Banken så sig således nødsaget til at bevilge boligkreditten for at undgå en klagesag.
Hun var ikke bekendt med, og hun blev ikke informeret om muligheden for at klage til Pengeinstitutankenævnet.
Danske Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med omprioriteringen.
Omprioriteringen blev gennemført mod bankens anbefaling.
Hovedårsagen til underskuddet på omprioriteringskontoen var manglende kurssikring, hvilket klageren selv bar risikoen for. I perioden indtil hjemtagelsen af F4-lånet kom klageren næsten dagligt i banken for at høre den aktuelle kurs. Klageren var således bevidst om, at kurssikring var fravalgt.
Klageren modtog sædvanlig rådgivning i overensstemmelse med reglerne om god skik både om omlægningen og om følgerne af at fravælge kurssikring.
Banken har løbende rådgivet klageren om mulighederne for at få et billigere lån og søgt at begrænse klagerens tab i videst muligt omfang.
Banken har gennem årene haft løbende dialog med klageren om gælden, hvor klageren flere gange har søgt akkord, uden at gøre gældende at gælden ikke skulle bestå.
Et eventuelt erstatningsansvar er helt eller delvist forældet.
Ankenævnets bemærkninger
I 2009 blev et eksisterende realkreditlån med 5-årig rentetilpasning (F5) og en hovedstol på 2.965.000 kr. i klagerens ejendom omlagt via Danske Bank til et realkreditlån med 4-årig rentetilpasning (F4) og en hovedstol på 3.099.000 kr.
Efter gennemførelsen af omprioriteringen var der et underskud på 31.534 kr. på klagerens omprioriteringskonto.
Årsagen til underskuddet var, at F5-lånet i perioden fra lånetilbuddet til gennemførelsen af omprioriteringen blev cirka 30.000 kr. dyrere at indfri. Årsagen var, at kursen på de bagvedliggende obligationer i perioden steg cirka ét kurspoint.
Den tilsvarende kursstigning på obligationerne vedrørende F4-lånet medførte ikke et tilsvarende større låneprovenu, som i givet fald ville have dækket merudgiften til indfrielsen, men i stedet at renten på lånet blev lavere. Efter det oplyste udgjorde rentefaldet i perioden 0,3728 %-point.
Allerede fordi et eventuelt erstatningskrav er forældet, får klageren ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.