Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Restgæld og rente fastsat ved dom, senere frivilligt forlig, som ikke stemmer hermed.

Sagsnummer: 284/1996
Dato: 14-11-1996
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Rente - udlån
Ledetekst: Restgæld og rente fastsat ved dom, senere frivilligt forlig, som ikke stemmer hermed.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I september 1985 ydede indklagede klageren et lån på 40.860 kr. Ifølge gældsbrevet skulle lånet tilbagebetales med en månedlig ydelse på 940 kr., første gang den 1. november 1985. Af gældsbrevet fremgår endvidere:

"Rente:

Gælden forrentes fra afregningsdagen med [indklagedes] til enhver tid fastsatte rentesats, for tiden 14% p.a. rente ..."

Lånet blev sikret ved selvskyldnerkaution.

Gældsforholdet blev misligholdt i 1987 og overgivet til inkasso.

Ved udeblivelsesdom af 30. august 1988 blev klageren dømt til in solidum med kautionisten at betale 41.040,09 kr. med rente 14,5% p.a. fra 19. juni 1987, samt sagens omkostninger med 2.700 kr.

Ved frivilligt forlig af 10. april 1995 erkendte klageren for så vidt angår kautionslånet at være skyldig til indklagede "forfalden hovedstol for -583, kautionslån kr. 60.007,74, hvortil kommer renter i 5 år, 20% p.a." Af det frivillige forlig fremgik endvidere, at gælden skulle forrentes med 20% p.a. og tilbagebetales med 500 kr. hver den 1. i måneden, første gang den 1. april 1995.

Klageren har ved klageskema af 16. juli 1996 indbragt sagen for Ankenævnet. På klageskemaet har klageren oplyst, at klagen angår kautionslånet, men han har ikke nærmere præciseret sin påstand.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod, at renten nedsættes til 14,5% p.a. med simpel renteberegning.

Klageren har anført, at han aldrig af indklagede er blevet forelagt spørgsmålet om forrentningsprocent og afvikling. Indklagede har behandlet ham uanstændigt.

Indklagede har anført, at man har forstået klagen således, at rentesatsen ønskes nedsat. Ved misligholdelse afkræver indklagede skyldnere udlånsproduktets almindelige udlånsrente med tillæg af 6% p.a. Renten på nødlidende fordringer af den i klagesagen omhandlede type har i perioden 1990 til 1996 varieret mellem 20,75% og 26,25% p.a. beregnet med rentes rente. Indklagede har ikke været opmærksom på, at der trods eksigibelt fundament i form af et gældsbrev var indhentet dom over klageren, og at rentesatsen i denne afveg fra indklagedes almindelige rentesats for nødlidende fordringer. Rentesatsen i det frivillige forlig blev fastsat til 20% p.a., og de seneste 5 års rente blev beregnet med simpel rente til samme sats. Dette accepteredes af klageren. Da indklagede blev opmærksom på dette forhold, nedsattes rentesatsen til 14,5% p.a. med simpel renteberegning i overensstemmelse med dommen med tilbagevirkende kraft.

Ankenævnets bemærkninger:

I det frivillige forlig af 10. april 1995 er hovedstolen på det heromhandlede lån angivet til ca. 60.000 kr., medens det beløb, klageren ved dommen af 30. august 1988 blev dømt til at betale, var ca. 41.000 kr. med tillæg af sagsomkostninger. Ankenævnet har imidlertid forstået indklagedes bemærkninger således, at forliget vil blive korrigeret dels ved, at gælden på forligstidspunktet opgøres som domsbeløbet med tillæg af rente 14,5% p.a. i 5 år og med tillæg af de idømte sagsomkostninger, dels ved, at renten fra forligstidspunktet fastsættes til 14,5% p.a.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage klagen til følge i videre omfang.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger korrigere restgæld og rente i henhold til frivilligt forlig af 10. april 1995 som foran anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.