Afgørelse

Valg af renteprocent.

Klageren anmodede den 16. august 1996 det indklagede realkreditinstitut om et kontantlån til lavest mulige rente og en løbetid på 30 år, og oplyste, at et lån (kontantlån) til et andet realkreditinstitut ville blive indfriet. Instituttet fremsendte i august 1996 et lånetilbud til klageren vedrørende et 30-årigt kontantlån. Lånetilbudet var beregnet ud fra salg af 6 pct. obligationer kurs 82,20. Tilbudet indeholdt en beskrivelse af udbetalingskursens indflydelse på lånet. Endvidere fremgik det, at klageren ved udbetalingen kunne vælge en anden obligationsrente i samme serie, hvis den officielle kurs "alle handler" ikke var over 100. Sammen med lånetilbudet modtog klageren et pantebrev, hvoraf indfrielsesvilkårene for lånet fremgik. Klageren indgik i oktober 1996 en prioriterings- og tinglysningaftale med instituttet. Det fremgik af aftalen, at klageren forinden underskrivelsen af pantebrevet og aftalen var blevet gjort bekendt med muligheden for at få tilbudt lån af en anden lånetype, eller med en anden afdragsprofil. Klageren indgik den 21. oktober 1996 en fastkursaftale vedrørende udbetaling af det tilbudte lån. Ifølge fastkursaftalen skulle afvikling ske den 20. december 1996 ved salg af 30-årige 6 pct. obligationer til kurs 82,05. Afviklingsdatoen blev efterfølgende ændret til den 4. december og afregningskursen til kurs 82,10.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde hende erstatning for et tab i størrelsesordenen 300.000 kr.
Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at klageren den 16. august 1996 anmodede om et kontantlån til lavest mulig rente og en løbetid på 30 år, ligesom hun anførte, at et lån (kontantlån) til et andet realkreditinstitut ville blive indfriet. I lånetilbudet af 19. august 1996 blev angivet en obligationshovedstol beregnet på grundlag af kurs 82,20 på tilbudstidspunktet. Det blev endvidere angivet, at klageren ved udbetalingen kunne vælge en anden obligationsrente i samme serie, hvis den officielle kurs "alle handler" ikke var over 100. Af det samtidigt fremsendte pantebrev fremgik indfrielsesvilkårene for lånet. Af prioriterings- og tinglysningsaftalen fremgik det, at klageren forinden underskrivelsen af pantebrevet og aftalen var blevet gjort bekendt med muligheden for at få tilbudt lån af en anden lånetype, eller med en anden afdragsprofil. Under hensyn til det anførte og til, at det i 1996 - uden kendskab til den kommende renteudvikling - ikke i sig selv fremtrådte som ufornuftigt at optage et kontantlån baseret på 6 pct.´s obligationer, fandt Nævnet, at der ikke var grundlag for at fastslå, at instituttet havde pådraget sig et ansvar ved at undlade at fraråde klageren at hjemtage kontantlånet i 6 pct. obligationer. Nævnet frifandt derfor instituttet.