Spørgsmål om erstatning for manglende ekspedition af omprioriteringssag. Overførsel til andet pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 491/1995 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for manglende ekspedition af omprioriteringssag. Overførsel til andet pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 2. februar 1994 underskrev klageren et pantebrev til Nykredit vedrørende et kontantlån på 637.000 kr. Pantebrevet var udstedt i forlængelse af et omprioriteringstilbud af 16. december 1993, hvor Nykredit tilbød et kontantlån på 637.000 kr. baseret på 6% obligationer til indfrielse af et eksisterende kontantlån med hovedstol på oprindelig 400.000 kr. og en aktuel obligationsgæld på ca. 590.000 kr. Lånetilbudet var indhentet af klagerens advokat, som tillige foranledigede pantebrevet tinglyst.
Pantebrevet blev tinglyst den 11. februar 1994 med anmærkning om det eksisterende lån og et ejerpantebrev på 350.000 kr. Ejerpantebrevet var håndpantsat til indklagede til sikkerhed for dels klagerens privatengagement, dels for et erhvervsengagement med et anpartsselskab, som blev drevet af klagerens ægtefælle og dennes broder.
Anpartsselskabets virksomhed ophørte den 28. februar 1994.
Ved advokatens skrivelse af 3. marts 1994 blev indklagede anmodet om at ekspedere omprioriteringssagen. Af skrivelsen fremgår:
"Hoslagt fremsendes ifølge telefonisk aftale d.d. lånetilbud fra Nykredit, pantebrev opr. stort kr. 637.000 kr. samt skøde, idet jeg venligst beder Dem om at forsyne ejerpantebrevet stort kr. 350.000 kr. med meddelelse til [indklagede] med en respektpåtegning for det nye lån.
Endvidere bedes De venligst indfri lånet til Realkredit Danmark opr. stort kr. 400.000."
Ved overførselsanmodning underskrevet af klageren og ægtefællen den 11. marts 1994 blev indklagede anmodet om at overføre klagerens og ægtefællens private konti til Amtssparekassen Fyn.
Ved indklagedes skrivelse af 15. marts 1994 overførtes de pågældende konti ved fremsendelse af en check på 22.605,03 kr. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Vi vedlægger lånetilbud m.m. fra Nykredit."
Efterfølgende førtes korrespondance mellem klagerens og ægtefællens advokat og indklagede vedrørende afvikling af anpartsselskabets engagement. Herunder anførte indklagede i en skrivelse af 12. april 1994 bl.a., at indklagede alene var indstillet på at frigive det af anpartsselskabet stillede løsørepant mod betaling af selskabets aktuelle gæld på ca. 40.000 kr. En afgivet garanti skulle herefter indtil videre være dækket af bl.a. "hæftelserne i det private".
Sideløbende hermed forespurgte advokaten ved skrivelse af 12. april 1994 indklagede "hvordan det går med indfrielse af lånet stort kr. 400.000". Indklagede svarede ved skrivelse af 14. april 1994 med henvisning til indklagedes skrivelse af 12. s.m. Ved skrivelse af 2. maj 1994 forespurgte advokaten påny, hvorledes klagerens sag forløb. Indklagede svarede den 4. maj 1994 med henvisning til sine skrivelser af 12. og 14. april 1994.
I en skrivelse af 31. maj 1994 fra advokaten til indklagede anføres:
"Jeg har modtaget Deres brev af 4/5 1994 og står uforstående over for Deres bemærkninger heri.
Jeg har den 3/3 1994 anmodet Dem om at foretage en omprioritering af ejendommen [.....], tilhørende [klageren].
Jeg har ikke modtaget noget svar herpå og der er tilsyneladende ikke sket videre. Jeg beder Dem nu venligst, i al fald meddele mig, hvorvidt De ønsker at foretage og medvirke til den foreslåede omprioritering, idet jeg dog på nuværende tidspunkt gør opmærksom op, at kurserne har ændret sig meget, hvorfor jeg skal anmode Dem om ikke at iværksætte den før yderligere meddelelse herfra, men blot svare på om De ønsker at medvirke til den eller ej."
Ved skrivelse af 7. juni 1994 meddelte indklagede, at man først, når erhvervsengagementet var indfriet, ville tage stilling til bl.a. rykning af pantet i klagerens ejendom. Det blev samtidig oplyst, at samtlige papirer vedrørende omprioriteringen var sendt til Amtssparekassen.
Det fremgår af sagen, at klagerens og ægtefællens engagement med amtssparekassen samt pantebrevet på 637.000 kr. den 21. juni 1994 blev overført til Sparekassen Faaborg. Klagerens advokat modtog efterfølgende dokumenterne fra omprioriteringssagen fra Sparekassen Faaborg.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 97.918,71 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede burde have ekspederet omprioriteringssagen umiddelbart efter advokatens anmodning herom ved skrivelse af 3. marts 1994. Den 1. november 1994, hvor hun modtog omprioriteringssagens dokumenter retur, valgte hun at undlade at gennemføre omprioriteringen på grund af det mellemliggende kursfald. Erstatningskravet på 97.918,71 kr. svarer til det beløb, hvormed lånet ved hjemtagelse den 1. november 1994 skulle nedbringes for at opnå samme ydelse som ved hjemtagelse den 5. marts 1994. Indklagede har handlet i strid med god skik ved at undlade at ekspedere omprioriteringssagen uden af give meddelelse herom.
Indklagede har anført, at man er uden ansvar for, at omprioriteringen ikke blev fulgt op. Klageren og ægtefællen ønskede deres konti overført til Amtssparekassen Fyn, hvorfor også lånesagen blev overført til dette pengeinstitut. Den manglende ekspedition af omprioriteringssagen må skyldes manglende kommunikation mellem amtssparekassen, klageren og dennes advokat. Klageren har endvidere udvist passivitet, idet hun ikke har foretaget sig noget i perioden efter den 7. juni 1994 og frem til erstatningskravet, der blev fremsat den 21. februar 1995.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede burde i forbindelse med overførelsen den 15. marts 1994 af klagerens og dennes ægtefælles engagementer til Amtssparekassen have givet klagerens advokat meddelelse om, at pantebrevet til Nykredit og omprioriteringssagens øvrige dokumenter nu var videresendt til Amtssparekassen. Indklagede burde endvidere under den efterfølgende brevveksling med advokaten på tydelig måde have givet udtryk for, at man ikke var indstillet på at lade ejerpantebrevet på 350.000 kr. i klagerens ejendom rykke for pantebrevet til Nykredit, før anpartsselskabets engagement var afviklet.
Indklagede kunne på den anden side gå ud fra, at klageren og/eller dennes ægtefælle fra Amtssparekassen havde modtaget meddelelse om, at omprioriteringssagens dokumenter nu befandt sig hos dette pengeinstitut. Der foreligger i øvrigt heller ikke oplysninger om, at dette ikke er sket. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede ikke var forpligtet til at lade ejerpantebrevet i klagerens ejendom rykke for pantebrevet til Nykredit, og Ankenævnet finder, at det for klagerens advokat måtte være nærliggende at forstå indklagedes svarskrivelser på den måde, de var ment, nemlig således, at man kædede spørgsmålet om ejerpantebrevets frigivelse eller rykning sammen med spørgsmålet om afviklingen af anpartsselskabets engagement.
Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig over for klageren.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.