Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Omprioritering, ekspeditionstid.

Sagsnummer: 627/1993
Dato: 18-05-1994
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Birthe Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Omprioritering, ekspeditionstid.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I foråret 1993 købte klageren en fast ejendom. Af købesummen på 665.000 kr. skulle ca. 605.000 kr. betales kontant, hvoraf 40.000 kr. blev deponeret hos den medvirkende ejendomsmægler. Ejendommen skulle overtages den 1. august 1993.

Efter aftale mellem klageren og sælgeren deponeredes i klagerens pengeinstitut 265.000 kr. den 23. juni 1993, således at dette beløb tillige med ca. 300.000 kr. eller i alt ca. 565.000 kr. skulle overføres til sælgerens pengeinstitut pr. 1. august 1993. Forskellen mellem de allerede deponerede 265.000 kr. og 565.000 kr. skulle tilvejebringes gennem optagelse af et lån i Nykredit.

Den 2. juli 1993 afhentede klageren lånetilbud i Nykredit på et 6% obligationslån på 375.000 kr. Ved skrivelse af 3. juli 1993 fremsendte klageren kreditforeningspantebrevet til en navngiven medarbejder i indklagedes Islev afdeling, idet det bl.a. anførtes:

"I bedes tinglyse og hjemtage lånet hurtigst muligt, således at de resterende kr. 300.000 kr. af udbetalingen kan overføres til [sælgers bank]."

Skrivelsen blev modtaget i indklagedes afdeling mandag den 5. juli 1993. Den 12. juli 1993 fremsendte afdelingen kreditforeningspantebrevet til tinglysningskontoret.

Da det ifølge indklagede ikke forventedes, at tinglysningen og hjemtagelse af Nykreditlånet ville kunne være gennemført inden udgangen af juli måned 1993, således at overførsel af 300.000 kr. til sælgers bank kunne dækkes ved salg af kreditforeningslånets obligationer, ydede indklagede ved lånedokument underskrevet af klageren den 22. juli 1993 et lån på 300.000 kr., som skulle indfries den 1. september 1993. Indklagede beregnede sig i denne forbindelse en stiftelsesprovision på 3.000 kr. og dokumentgebyr 500 kr., hvortil kom stempelafgift 900 kr.

Kreditforeningspantebrevet blev modtaget retur fra tinglysningen den 27. juli 1993, og samme dag fremsendte indklagede pantebrevet til Nykredit med anmodning om overførsel af lånets obligationer til indklagede.

Ved skrivelse af 16. august 1993 protesterede klageren over indklagedes ekspedition af sagen, idet det anførtes, at kreditforeningspantebrevet ikke uden ophold var fremsendt til tinglysning den 5. juli 1993. Var dette sket, ville det have været unødvendigt at etablere lånet på 300.000 kr., ligesom klagerens provenu ved salget af obligationerne ville have været større. Indklagede afviste klagen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 9.446 kr. med fradrag af indtjente renter på kreditforeningslånets obligationer, subsidiært 3.500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at det var en klar aftale med en navngiven medarbejder i indklagedes afdeling, at Nykreditpantebrevet ville blive fremsendt til tinglysning mandag den 5. juli 1993, da man var klar over, at tinglysning ville vare 2-3 uger, hvortil kom 5 ekspeditionsdage vedrørende hjemtagelsen af lånet. Den pågældende medarbejder var klar over, at pantebrevet ville være i posten den 5. juli, og at sagen hastede. Alligevel fremsendtes pantebrevet først den 12. juli 1993. Dette medførte, at hjemtagelsen ikke kunne nås inden månedens udgang. Hun fik derfor tilbudt et kortvarigt lån med en løbetid på en måned. Hun finder, at indklagede frem for lånet burde have udlagt beløbet, således at hun ikke blev påført urimelige store omkostninger set i forhold til den korte låneperiode. Obligationerne blev senere afregnet til kurs 90,5. Var sagen ekspederet som ønsket, ville hun have nået minimum et halvt kurspoint mere og derved sparet renteudgiften til det midlertidige lån. Hun har beregnet sit tab til 9.446 kr. dog med fradrag af den opnåede rente på obligationerne, mens disse lå i depot.

Indklagede har anført, at det ikke med klageren var aftalt, at Nykreditpantebrevet ville blive afsendt den 5. juli 1993. Klagerens ægtefælle, med hvem kontakten om sagen har været foretaget, blev den 2. juli 1993 orienteret om, at ekspeditionen ville ske så snart som muligt, når papirerne var modtaget og gennemgået af den sagsansvarlige, som mødte efter ferie den 5. juli 1993. Afdelingens ekspeditionstid for fremsendelse til tinglysning forekommer ikke urimelig, idet afdelingen efter pantebrevets modtagelse skulle gennemgå sagen og sikre, at den særlige måde, hvorpå klageren ønskede handelen og ændringerne i prioriteterne foretaget, kunne gennemføres forsvarligt. Det må anses for korrekt, at der blev ydet et midlertidigt lån på 300.000 kr., idet beløb af denne størrelse ikke kan betragtes som et almindeligt udlæg i forbindelse med tinglysning af et pantebrev. Lånets løbetid og de dermed påløbne renter havde klageren selv indflydelse på, idet obligationerne først måtte sælges efter klagerens ordre herom.

Ankenævnets bemærkninger:

I klagerens skrivelse af 3. juli 1993 anmodes indklagede om "hurtigst muligt" at tinglyse og hjemtage kreditforeningslånet. Ankenævnet finder det herefter ikke mod indklagedes benægtelse godtgjort, at det var aftalt, at pantebrevet skulle sendes til tinglysning den 5. juli 1993. Herefter, og da Ankenævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at indklagede ikke ønskede at ekspedere de 300.000 kr. som et udlæg, men som et egentligt lån, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.