Opgørelse af erstatningskrav ved manglende ekspedition af omprioriteringssag.
| Sagsnummer: | 216/1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Opgørelse af erstatningskrav ved manglende ekspedition af omprioriteringssag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I sommeren 1993 henvendte klagerne sig til indklagedes Hellerup afdeling med henblik på at omprioritere deres faste ejendom. På grund af forskellige omstændigheder blev omprioriteringssagen ikke fremmet af indklagede, hvorfor klagerne i maj 1994 henvendte sig til et andet pengeinstitut. Dette gennemførte omprioriteringen, således at der den 25. august 1994 hjemtoges et realkreditlån.
Indklagede har erkendt at have pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne, og sagen angår opgørelsen af erstatningskravet.
Der er enighed mellem parterne om, at der den 30. september 1993 blev indgået aftale om, at indklagede skulle indhente lånetilbud fra Realkredit Danmark på et 20-årigt kontantlån på 731.000 kr. baseret på salg af 6% obligationer.
Klagerne har anført, at det må antages, at lånet kunne være hjemtaget omkring den 1. februar 1994. Indklagede har anført, at lånet kunne være hjemtaget omkring den 8. december 1993.
Klagerne har indhentet en udtalelse fra en lokal ejendomsmægler, som anfører, at indhentelse af lånetilbud fra Realkredit Danmark på det omhandlede tidspunkt ville tage 2 måneder. Med tillæg af ekspeditionstider hos indklagede kunne pantebrev være indleveret til tinglysning medio december 1993. Ekspeditionstiden på tinglysningskontoret var på dette tidspunkt 24 dage. Med tillæg af yderligere ekspeditionstid hos indklagede efter pantebrevets udlevering fra tinglysning samt ekspeditionstid hos Realkredit Danmark ville udbetalingstidspunktet være ca. 1. februar 1994.
Indklagede har indhentet erklæringer hos Realkredit Danmark samt Justitsministeriets domstolsafdeling. Realkredit Danmark har i skrivelse af 14. august 1995 oplyst, at ekspeditionstiden i efteråret 1993 for distriktskontoret i Lyngby, som skulle behandle lånesagen, var ca. 8 uger. Justitsministeriets domstolsafdeling har i skrivelse af 3. oktober 1995 oplyst, at ekspeditionstiden i 1993 for tinglysning ved retten i Gentofte var således:
| Uge 44: | ekspeditionsdage |
Efter at have korresponderet med indklagede om en forligsmæssig ordning af parternes tvist indbragte klagerne den 19. april 1995 sagen for Ankenævnet med krav om betaling af 117.000 kr.
Indklagede erkendte i skrivelse af 12. juni 1995 til Ankenævnet, at ekspeditionen af omprioriteringen ikke var fremmet med den fornødne hurtighed, og at man derfor accepterede at erstatte klagerne det deraf afledte tab. Indklagede beregnede klagernes tab til 79.358,70 kr., idet et 20-årigt kontantlån på 731.000 kr. ville kunne være hjemtaget den 1. december 1993, på hvilken dag kursen på de bagved liggende obligationer var 89,35 svarende til en obligationsgæld på 818,130,94 kr. Ved hjemtagelse af et tilsvarende lån den 25. august 1994 ville obligationsgælden være 917.765,22 kr. på grundlag af børskursen på 79,65 denne dag. Beløbet på 79.358,70 kr. er herefter - i overensstemmelse med Ankenævnets praksis - beregnet som kursværdien den 25. august 1994 af den forøgede obligationsgæld på 99.634,28 kr.
Klagerne erklærede sig i skrivelse af 22. juli 1995 til Ankenævnet enige i indklagedes beregningsmetode, men fastholdt, at lånet først kunne være hjemtaget omkring den 1. februar 1994. Klagerne anførte endvidere, at de havde krav på den merrenteudgift, de havde haft som følge af, at de (højere forrentede) eksisterende lån først var blevet indfriet i august 1994 frem for pr. 1. februar s.å. Klagerne havde hos en sagkyndig indhentet en beregning, hvorefter dette rentekrav udgjorde 22.865 kr. Klagernes tab som følge af en ugunstig kursudvikling i perioden 1. februar til 25. august 1994 var beregnet til 117.972 kr. Hertil kom, at erstatningsbeløbet på i alt 140.837 kr. burde forrentes fra den 25. august 1994 til det tidspunkt, hvor indklagede udbetalte erstatningen. Forrentningen burde være den effektive rente ved udbetaling af et 20-årigt kontantlån den 25. august 1994.
Den 16. august 1995 betalte indklagede 103.801,70 kr. til klagerne. Beløbet var sammensat af det oprindeligt beregnede erstatningsbeløb på 79.358,70 kr. med tillæg af rentedifferencen mellem klagernes eksisterende lån og et nyt lån, 24.443 kr., idet indklagede fortsat lagde til grund, at lånet på 731.000 kunne have været hjemtaget den 1. december 1993.
Efter fremkomsten af udtalelserne fra Realkredit Danmark og Justitsministeriet betalte indklagede den 8. november 1995 yderligere 3.226,27 kr. til klagerne. Indklagede lagde nu til grund, at lånet kunne have været udbetalt den 8. december 1993, hvor obligationskursen var 89,85, på hvilket grundlag erstatningen kunne beregnes til 82.984,97 kr. med tillæg af rentedifferencen på 24.443 kr. Det herefter i alt betalte beløb var 107.427,97 kr.
Ved skrivelse af 17. april 1996 fremsendte indklagede 3.860,71 kr. til klagerne svarende til rente efter renteloven af de udbetalte erstatningsbeløb beregnet fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 19. april 1995 til betaling af erstatningsbeløbene.
Klagerne har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 33.409,03 kr. (140.837 kr. - 107.427,97 kr.) med tillæg af renter fra den 26. august 1994. Herudover bør indklagede betale udgifter til indhentelse af ekspertbistand, som har været nødvendig.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at det må anses for godtgjort, at et kontantlån på 731.000 kr. fra Realkredit Danmark tidligst kunne være kommet til udbetaling den 1. februar 1994. Det er derfor kursen på dette tidspunkt, der bør være afgørende for beregningen af erstatningen. Det samlede erstatningsbeløb bør, jf. rentelovens § 3, stk. 1, forrentes fra den 26. august 1994, idet denne dato kan anses for en forfaldsdag, der var fastsat i forvejen. Indklagede bør derfor forrente erstatningsbeløbet fra dette tidspunkt.
Indklagede har anført, at det efter det foreliggende må anses for sandsynliggjort, at lånet kunne have været hjemtaget omkring den 8. december 1993. Indklagede har betalt erstatning til klagerne i overensstemmelse hermed. Det bestrides, at erstatningsbeløbet skal forrentes som af klagerne anført, idet klagerne ikke har fremsat rentepåkrav efter rentelovens § 3, stk. 2.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har erkendt at være erstatningsansvarlig for det tab, som klagerne led ved, at indklagede ikke den 30. september 1993 igangsatte omprioriteringssagen, hvorefter der skulle hjemtages et 20-årigt kontantlån på 731.000 kr. på basis af 6% obligationer.
En stillingtagen til, hvornår realkreditlånet kunne være hjemtaget, såfremt omprioriteringssagen var påbegyndt den 30. september 1993, er uundgåeligt behæftet med betydelig usikkerhed, og Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det er urealistisk eller i forhold til klagerne urimeligt at lægge til grund, at lånet kunne være hjemtaget den 8. december 1993. Der er enighed om, at det erstatningsbeløb, indklagede har betalt med udgangspunkt heri, er korrekt beregnet.
Forfaldsdagen for klagernes erstatningskrav var ikke fastsat i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 1, og kravet findes ikke at kunne kræves forrentet fra noget tidspunkt forud for sagens indbringelse for Ankenævnet.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage klagernes påstand om godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand til følge.
Klagerne har herefter ikke krav på noget beløb ud over det allerede betalte.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge i videre omfang, end den allerede er imødekommet af indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.