Spørgsmål om tilbagebetaling af gebyr for påførsel af rykningspåtegning på pantebrev, der indeholdt sædvanlig omprioriteringsklausul.
| Sagsnummer: | 188/2001 |
| Dato: | 25-10-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - omprioritering
Realkreditbelåning - rykning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om tilbagebetaling af gebyr for påførsel af rykningspåtegning på pantebrev, der indeholdt sædvanlig omprioriteringsklausul. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om tilbagebetaling af et gebyr for påførsel af rykningspåtegning på et pantebrev tilhørende indklagede, efter at der var afsagt dom om, at det ikke er berettiget at opkræve sådanne gebyrer.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 1. februar 2001 anmodede Realkredit Danmark, der på klagerens vegne forestod en omprioritering af dennes ejendom, indklagede om at give tilsagn om at ville rykke for et nærmere angivet realkreditlån.
Ved skrivelse af 2. februar 2001 meddelte indklagede Realkredit Danmark, at man ville respektere den foreslåede omprioritering på visse nærmere betingelser. Af skrivelsen fremgår, at indklagedes gebyr for respektpåtegningen udgjorde 600 kr.
Indklagedes pantebrev indeholder sædvanlig omprioriteringsklausul, hvorefter pantebrevet respekterer optagelse af realkreditlån mod, at nettoprovenuet i det omfang, det ikke anvendes til hel eller delvis indfrielse af foranstående prioriteter, afdrages ekstraordinært på pantebrevet.
Den 6. april 2001 modtog indklagede nettoprovenuet ved omprioriteringen samt 600 kr. til betaling af gebyret.
Den 24. april 2001 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en af Forbrugerombudsmanden mod Lån Spar Bank anlagt sag. Forbrugerombudsmandens påstand under sagen var, at retten skulle nedlægge forbud over for sagsøgte efter markedsføringslovens § 1, således at sagsøgte ikke kunne betinge afgivelse af respektpåtegning af pantsætterens betaling af gebyr i tilfælde, hvor respektpåtegning blev givet i overensstemmelse med en sædvanlig omprioriteringsklausul. Sø- og Handelsretten tog Forbrugerombudsmandens påstand til følge. Dommen er anket til Højesteret.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. maj 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyret på 600 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes gebyr er i strid med Sø- og Handelsrettens dom, hvorfor indklagede bør tilbagebetale det.
Indklagede har anført, at Ankenævnet i en række tidligere kendelser, herunder 664/1993 og 133/1996, har accepteret, at der kan opkræves gebyr ved meddelelse af respektpåtegning i en situation som den foreliggende.
Sø- og Handelsrettens dom ændrede således en eksisterende praksis.
Indklagede anser sig ikke forpligtet til at tilbagebetale et gebyr, som er betalt uden indsigelse før dommens afsigelse, jf. herved også dommen i UfR 1992.763 Ø.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
3 medlemmer - Peter Blok, Ole Reinholdt og Ole Simonsen - udtaler:
I pengeinstitutternes og Pengeinstitutankenævnets praksis har det hidtil været anset for berettiget, at et pengeinstitut, der er indehaver af eller administrerer et pantebrev med sædvanlig omprioriteringsklausul, hos pantsætter opkræver et rimeligt gebyr for det arbejde, der er forbundet med ekspedition af en respektpåtegning. Den omstændighed, at Sø- og Handelsretten ved dommen af 24. april 2001 har antaget, at panthaver ikke er berettiget til at betinge sig gebyr for en sådan respektpåtegning, kan efter vores opfattelse - uanset om dommen måtte blive stadfæstet i Højesteret - ikke medføre, at indklagede er forpligtet til at tilbagebetale det i denne sag opkrævede gebyr på 600 kr., som uden indsigelse eller forbehold blev betalt af klageren forud for afsigelsen af Sø- og Handelsrettens dom. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
2 medlemmer - Jette Kammer Jensen og Kåre Klein Emtoft - udtaler:
Vi finder, at Sø- og Handelsrettens dom, såfremt den stadfæstes af Højesteret, må have som konsekvens, at pengeinstitutterne er forpligtet til at tilbagebetale opkrævede gebyrer for respektpåtegning, der er afgivet i henhold til sædvanlige omprioriteringsklausuler, alene begrænset af reglerne om forældelse. Vi finder dog, at pengeinstitutterne må være berettiget til at afvente udfaldet af den for Højesteret verserende sag, og vi stemmer derfor for alene at frifinde indklagede for tiden.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.