Utilstrækkelig ydelse.
| Sagsnummer: | 601/1993 |
| Dato: | 03-06-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Utilstrækkelig ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I januar 1988 ydede indklagede klageren et billån på 172.000 kr. Lånet blev den 19. maj 1988 forhøjet med ca. 24.000 kr. Af det i denne forbindelse oprettede nye lånedokument fremgår, at renten på daværende tidspunkt var 15,5% p.a. I juli 1988 blev der ekstraordinært indbetalt et afdrag på i alt 97.560 kr., hvorefter restgælden udgjorde 97.206,52 kr. Af allonge til lånedokumentet fremgik bl.a. følgende:
"Ydelsen på lånet bliver herefter kr. 1.800 pr. måned, første gang den 31. juli 1988. Løbetiden på lånet bliver ca. syv år."
Af lånedokumentet fremgik følgende:
"[Indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen således, at løbetiden fastholdes."
Indklagede har fremlagt en beregning, der viser, at restgælden ved den angivne ydelse og den dagældende rente på 15,5% p.a. ville være betalt i løbet af syv år og otte måneder. Under disse omstændigheder ville restgælden pr. 31. december 1989 være 86.710,36 kr. og pr. 31. december 1990 77.768,16 kr.
Af en ydelsesændringsmeddelelse af 29. december 1989 fremgik bl.a. følgende:
"Kontoform: månedsløn fast løbetid. ...
For at overholde den aftalte afvikling af lånet har vi, med virkning fra den 30.1.90, ændret ydelsen på Deres lån fra kr. 1.640,00 til 1.740,00. ..."
Indklagede har oplyst, at der i juli 1988 formentlig er sket den fejl, at lånet er blevet indkodet til udløb i september 1987. Ydelsen, der er blevet reguleret flere gange, er derfor blevet fastsat til et for lavt beløb.
Af årsopgørelser fremsendt til klageren fremgår følgende:
31. december Årlig ydelse Restgæld Rente
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er afviklet medio 1995 med en månedlig ydelse på 1.800 kr., reguleret som følge af renteændringer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han har stolet på, at indklagedes ydelsesregulering var korrekt, og at lånet som følge heraf udløb medio 1995 som aftalt ved underskrivelsen af allongen til lånedokumentet. I juni 1993 blev han opmærksom på, at restgælden var så stor, at lånet ikke kunne afvikles som forudsat, hvorfor han tog kontakt til indklagede.
Indklagede har anført, at klageren ikke har lidt et økonomisk tab, som kan kræves erstattet af indklagede. Klageren burde endvidere på et tidligt tidspunkt have indset, at ydelsesreguleringerne ikke kunne være rigtige, hvis den forudsatte løbetid skulle overholdes. Det fremgår således af årsoversigterne for 1989 og de følgende år, at de samlede årlige ydelser har været mindre end fastsat i juli 1981 - 12 X 1.800 kr. eller 21.600 kr. - på trods af, at renten hele tiden har været højere end i juli 1988, hvor den var 15,5%. Ved udgangen af 1990 fremgik det endvidere, at den årlige ydelse på 19.140 kr. var utilstrækkelig til at dække restgælden på 86.340 kr., hvis den forudsatte restløbetid på 4 1/2 år skulle fastholdes, selv om lånet havde været rentefrit (4,5 X 19.140 kr. = 86.130 kr.).
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler:
Af indklagedes beregning fremgår, at lånets løbetid regnet fra juli 1988 ved en månedlig ydelse på 1.800 kr. og en uændret rente på 15,5% p.a. ville være 7 år og 8 måneder. I allongen af juli 1988 er løbetiden angivet til "ca. 7 år". Denne afvigelse findes under de foreliggende omstændigheder, hvor der var tale om en oplysning givet i forbindelse med en ekstraordinær regulering af ydelsen, ikke at kunne påberåbes som en fejl.
Det må derimod lægges til grund, at der ved de efterfølgende reguleringer af lånets ydelse har foreligget en fejl, som bevirkede, at de regulerede ydelser blev fastsat til for lave beløb set i forhold til den forudsatte løbetid. Indklagede har ikke haft pligt til at regulere ydelsen i takt med renteændringer, men klageren har med føje kunnet gå ud fra, at indklagede i det omfang, reguleringsadgangen blev benyttet, ville foretage reguleringen på korrekt måde. Klageren må derfor som udgangspunkt kunne påberåbe sig den af indklagede begåede fejl.
Klageren kunne, hvis han havde hæftet sig ved renteudviklingen i tiden efter juli 1988, være blevet klar over, at der måtte være begået en fejl i forbindelse med ydelsesreguleringerne, idet ydelserne blev nedsat til under 1.800 kr. pr. måned, selv om der var tale om rentestigninger. Vi finder imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren alene på dette grundlag allerede ved den første ydelsesregulering eller i øvrigt forud for årsskiftet 1990-91 burde have indset, at der forelå en fejl. Det bemærkes herved, at den aktuelle rente ikke var angivet i allongen af juli 1988.
Vi finder imidlertid, at klageren senest ved modtagelsen af kontooversigten pr. 31. december 1990 burde have indset, at den fastsatte ydelse var utilstrækkelig, hvis den forudsatte løbetid skulle fastholdes. Det bemærkes herved, at det af den nævnte kontooversigt fremgår, at restgælden var 86.340,83 kr., således at den ligeledes anførte årlige ydelse på 19.140 kr. ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle restgælden i løbet af 4 1/2 år, selv om lånet var rentefrit. Vi finder herefter, at klagerens krav delvis bør tages til følge, således at han stilles, som om gælden var blevet korrekt afviklet i tiden frem til den 31. december 1990. Af den foreliggende oversigt over afviklingsforløbet ved en uændret månedlig ydelse på 1.800 kr. og en uændret rente på 15,5% p.a. fremgår, at restgælden pr. 31. december 1990 ville udgøre 77.768,16 kr. Vi finder derfor, at lånets restgæld pr. 31. december 1990 bør nedsættes til dette beløb, således at indklagede skal omberegne den aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed.
1 medlem - Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Da klageren ikke har lidt noget tab som følge af den begåede fejl, finder jeg ikke, at han kan gøre krav på nedsættelse af restgælden. Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger nedsætte restgælden på klagerens lån pr. 31. december 1990 til 77.768,16 kr. og omberegne lånets aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed. Klagegebyret tilbagebetales klageren.