Kaution for kassekredit. Gammel gæld. Renter.
| Sagsnummer: | 345/2003 |
| Dato: | 05-10-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Jørn Ravn, Tina Dhanda, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
Kaution - stiftelse |
| Ledetekst: | Kaution for kassekredit. Gammel gæld. Renter. |
| Indklagede: | Brovst Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en kautionsforpligtelse for en kassekredit.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er de privatskiftende arvinger efter ægtefællerne M, der døde i juni 2000, og H, der døde i februar 2003. Efter M's død hensad H i uskiftet bo. Arvingerne er M og H's fire fællesbørn, herunder sønnen S.
S, der driver erhvervsmæssig virksomhed som taxavognmand, havde en erhvervskredit hos indklagede.
Ved kassekreditkontrakt af 21. oktober 1988 blev kreditten forhøjet til 100.000 kr. Det fremgår af kontrakten, at der er tale om "forhøjelse af tidligere kredit med kr. 39.000,00". M, der var født i 1911, underskrev kreditkontrakten som selvskyldnerkautionist for "samtlige debitors forpligtelser iflg. nærværende kassekreditkontrakt".
Ved skrivelse af 23. marts 1992 anmodede indklagede S om senest den 30. marts 1992 at inddække et overtræk på kreditten.
Den 29. april 1992 udviste kreditten en saldo på 113.907,47 kr. (negativ).
Ved kreditkontrakt af 30. april 1992 blev kreditten forhøjet til 200.000 kr. Det fremgår af kontrakten, at der er tale om "forhøjelse af tidligere kredit med 100.000 kr." M underskrev kreditkontrakten som selvskyldnerkautionist for "samtlige debitors forpligtelser ifølge nærværende kassekreditkontrakt". Af kassekreditkontrakten fremgår blandt andet:
"Særlige bestemmelser | Virksomhedens omsætning skal indgå over kassekreditten. Regnskab indleveres hvert år til sparekassen." |
Ved skrivelse af 18. juli 1997 til S godkendte indklagede et aktuelt overtræk på 160.000 kr. på kreditten som bevilget overtræk indtil den 31. december 1997, hvor der forventedes et overskud i forbindelse med et salg af en frikørt taxa.
Den 17. august 2000 underskrev H, der var født i 1920, en kautionserklæring om selvskyldnerkaution for kreditten. Af kautionserklæringen fremgår blandt andet:
"Til sikkerhed over for [indklagede], for opfyldelse af ovennævnte debitor(er)s forpligtelser for kredit nr. [-060], kreditramme 200.000,00 kr. plus renter, provision og omkostninger indestår undertegnede som solidarisk(e) selvskyldnerkautionist(er):
[H]
Særlige bestemmelser
Undertegnede bekræfter herved, at jeg som hensidder i uskiftet bo efter min afdøde ægtefælle [M] er indtrådt i dennes sted som kautionist for kasse kredit nr. [-060].
…
Jeg (kautionisten) bekræfter samtidig, at [indklagede] har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg er herunder gjort bekendt med, at indklagede kan kræve, at jeg straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse. Jeg er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som indklagede kan kræve. Jeg er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden.
Jeg har derudover modtaget og gjort mig bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af låneaftale/kreditaftale, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven) samt et eksemplar af [indklagedes] almindelige forretningsbetingelser, som også gælder for lånet/kreditten."
Ved skrivelse af 31. december 2002 meddelte indklagede H, at gælden på den kautionssikrede kredit pr. samme dato var 766.140,01 kr.
Den 17. februar 2003 døde H.
Ved skrivelse af 27. februar 2003 opsagde indklagede kreditten til indfrielse den 6. marts 2003.
Ved skrivelse af 17. marts 2003 til skifteretten anmeldte indklagede sit krav i henhold til kautionen.
Indklagede foretog modregning med 150.000 kr. i indeståender på H's konti hos indklagede.
Ved skrivelse af 19. maj 2003 opgjorde indklagede sit krav således:
" | Kreditramme på kasse kredit [ -060 (S)] | kr. | 200.000,00 | |
Rente og rentes rente i 5 år med 10% p.a. | kr. | 122.102,00 | ||
Samlet tilgodehavende | kr. | 322.102,00 | ||
Modregnet jf. ovenfor | kr. | 150.000,00 | ||
Resterende krav | kr. | 172.102,00 | " |
Indklagede har under sagen nedsat rentekravet således, at der alene beregnes renter fra den 27. februar 2003, hvor kassekreditten blev opsagt. Pr. den 31. maj 2004 har indklagede opgjort kravet til 72.805 kr. (restgæld 50.000 kr. + renter 22.805 kr.).
Efter anmodning fra Ankenævnet har indklagede under sagen fremlagt kontoudskrifter for kreditten. De fremlagte kontoudskrifter vedrører april 1992 og perioden 1. september 1997 - 1. juni 2004. Indklagede har oplyst, at det på grund af SDC's arkiveringsregler ikke har været teknisk muligt at fremlægge kontoudskrifter for en længere periode. Kontoudskriften for april 1992 er fundet i indklagedes brevarkiv.
Af kontoudskrifterne fremgår, at trækket på kreditten til stadighed oversteg maksimum på 200.000 kr. væsentligt. Indtil juni 1998 er renterne bogført som et nettobeløb. Herefter er renterne bogført således: "Rente af gæld" (maksimum), "Rente af bevilget overtræk", og "Rente af overtræk". Den 30. december 2003 er der bogført "Godtgørelse af overtræksrenter" på 52.891,19 kr.
Parternes påstande.
Den 18. september 2003 har boet indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav i henhold til kautionen.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Boet har anført, at gælden på kreditten ifølge S oversteg kreditmaksimum på 200.000 kr. den 30. april 1992, hvor M, som på daværende tidspunkt var 80 år, påtog sig selvskyldnerkaution. M blev ikke oplyst om, at han påtog sig kaution for gammel gæld.
Virksomhedens omsætning indgik ikke over kassekreditten som forudsat, og M blev ikke orienteret om efterfølgende yderligere overtræk.
Kreditten var også i overtræk, da indklagede i 2000 formåede H, der på daværende tidspunkt var 80 år, til at underskrive en ny kautionserklæring. H blev ikke informeret om overtrækket og heller ikke efterfølgende informeret om, at gælden på kreditten voksede til mere end 700.000 kr.
Samtlige arvinger har tilsluttet sig klagen, og der er derfor ikke grundlag for en afvisning.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at S i forbindelse med sagen har en dobbeltrolle, idet han både er hovedmand i kautionsforholdet og klager. Som følge af tavshedspligten er man ikke berettiget til uden S's samtykke at fremlægge oplysninger om S's engagement. Da S under sagen alene har accepteret, at oplysningerne fremlægges på betingelse af, at disse alene kommer til Ankenævnets kendskab, har man reelt ikke mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man accepterede forhøjelse af maksimum på kreditten mod, at der blev stillet kaution for engagementet. Det var berettiget at betinge en udvidelse af kassekredittens maksimum med sikkerhedsstillelse i form af kaution for kredittens samlede beløb.
Kassekreditten var ikke i overtræk, da M underskrev som kautionist. Den medarbejder, der bevilgede forhøjelsen på 100.000 kr. til et maksimum på 200.000 kr., er ikke længere ansat, og det har derfor ikke været muligt at få oplyst, om M blev gjort opmærksom på, at den aktuelle saldo på kreditten var 113.907,47 kr.
Udfærdigelsen af kautionsdokumentet af 17. august 2000 skete alene med henblik på at undgå tvivl om kautionsforpligtelsen, som H automatisk overtog i forbindelse med hensidden i uskiftet bo. H blev informeret om, at gælden på kreditten var større end de 200.000 kr.
Kautionsforpligtelsen har til stadighed været begrænset til 200.000 kr., og den efterfølgende forøgelse af gælden har ikke medført en forøget risiko for kautionisten.
Der blev løbende ved mundtlig aftale bevilget en udvidelse af kreditten. Da S er erhvervskunde, er der intet krav om, at aftale om udvidelse af kredittens maksimum skal indgås skriftligt. Udvidelserne skete ikke med tilbagevirkende kraft. I givet fald ville der være blevet afvist betalinger i den mellemliggende periode, hvilket ikke er sket.
Alle overtræk bliver behandlet dagligt, og der er kun to muligheder i behandlingen, enten afvisning eller bevilling.
Da der ikke på noget tidspunkt har været tale om ubevilget overtræk - og dermed ikke tale om misligholdelse - har der ikke været pligt til at give meddelelse til kautionisten, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at sagen ikke bør afvises som følge af, at debitor for den kautionssikrede gæld som medarving har tilsluttet sig klagen over kautionsforpligtelsen.
Det må antages, at det hidtidige maksimum på kassekreditten på 100.000 kr. i et vist mindre omfang var overskredet, da M den 30. april 1992 påtog sig at kautionere for den forhøjede kredit på 200.000 kr. Ankenævnet finder imidlertid, at dette ikke under de foreliggende omstændigheder udgør tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte kautionsforpligtelsen.
Udfærdigelsen af den nye kautionserklæring den 17. august 2000 medførte ikke en forøgelse af H's forpligtelser, men alene en videreførelse af den forpligtelse, som H havde som følge af, at hun overtog boet efter M til hensidden i uskiftet bo.
Det af indklagede anførte om, at alle overtræk på kassekreditten var bevilget, harmonerer ikke med, at indklagede i betydeligt omfang har debiteret "rente af overtræk" (dvs. ikke bevilgede overtræk). Selv om indklagede på denne baggrund måtte have tilsidesat sin oplysningsforpligtelse over for M og/eller H i medfør af § 41, fra 1. juli 2002 § 41 a, i den dagældende bank- og sparekasselov, jf. nu § 48 i lov om finansiel virksomhed, kan dette ikke føre til bortfald eller nedsættelse af kautionsforpligtelsen, idet det ikke er sandsynliggjort, at kautionisternes regresmuligheder herved er blevet forringet.
Indklagede har under sagen erkendt, at det over for klagerne var uberettiget at kræve kautionsbeløbet på 200.000 kr. forrentet forud for opsigelsen af kassekreditten den 27. februar 2003.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.