Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om omprioritering.

Sagsnummer: 481/1996
Dato: 07-05-1997
Ankenævn: Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Rådgivning om omprioritering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 19. november 1993 tilbød Realkredit Danmark klagerne et kontantlån på 534.000 kr. i deres ejendom til omlægning af et eksisterende lån i samme realkreditinstitut. Klagerne henvendte sig til indklagede med henblik på en gennemførelse af omprioriteringen.

Klagerne har anført, at indklagede ved deres henvendelse i december 1993 meddelte, at de på grund af manglende opsigelse af det eksisterende lån skulle vente tre måneder, før de kunne foretage sig yderligere. Indklagede har anført, at lånetilbudet blev drøftet med klagerne primo december 1993. Klagerne henvendte sig på ny ultimo december 1993, hvor pantebrevet blev underskrevet. Det eksisterende lån kunne opsiges med to måneders varsel til indfrielse ved en ordinær termin tidligst pr. 31. marts 1994. Indklagede anser det derfor ikke for sandsynligt, at klagerne fik oplyst, at de på grund af manglende opsigelse af det eksisterende lån måtte vente 3 måneder.

Under et møde hos indklagede den 4. marts 1994 underskrev klagerne udbetalingsbrevet til Realkredit Danmark og en aftale om oprettelse af en konverteringskonto hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at kurssikring blev drøftet, men at klagerne ikke ønskede at indgå kurskontrakt. Det blev aftalt at opsige det eksisterende lån, og at klagerne skulle vende tilbage, når det nye lån ønskedes hjemtaget. Kursen på den bagvedliggende 6% obligation var den 4. marts 1994 87,50.

Ved skrivelse af 7. marts 1994 til Realkredit Danmark opsagde indklagede det eksisterende lån pr. 30. juni 1994.

Ved skrivelse af 31. maj 1994 til klagerne meddelte indklagede følgende:

"Vedrørende omprioritering af Deres ejendom.

Som aftalt på vort møde den 4. marts har vi opsagt Deres eksisterende lån i Realkredit Danmark opr. kr. 525.000 til indfrielse pr. 30. juni 1994. Samtidigt aftalte vi, at De skulle kontakte os, når De ønsker nyt lån hjemtaget.

Til Deres orientering kan vi oplyse, at de officielle kurser mandag den 30. maj var følgende;



6% Realkredit Danmark 2026 =

kurs 78.95 = kontantlånsrente 8,37%

8% Realkredit Danmark 2026 =

kurs 93.50 = kontantlånsrente 8,72%




Kontantlånsrenten er udtryk for den fremtidige lånerente, og den fastsættes udfra dagskursen ved lånets hjemtagelse.

De er blevet tilbudt et nyt lån i Realkredit Danmark opr. kr. 534.000 på basis af 6%-obligationer. Hjemtages lånet på basis af 6%-obligationer vil De opnå den laveste kontantlånsrente, men til gengæld få en større obligationsrestgæld. Såfremt De på et fremtidigt tidspunkt kommer ud for at skulle indfri Deres nye lån i realkredit Danmark, skal det indfries med kursværdien af obligationsrestgælden.

Nyt lån skal senest hjemtages med udgangen af juni måned 1994, og De bedes derfor venligst kontakte os, når hjemtagelse ønskes."

Ifølge indklagede blev der afholdt et møde med klagerne den 7. juni 1994, hvor forholdene nok engang uddybedes.

Omprioriteringslånet blev hjemtaget på basis 6%-obligationer til kurs 74,80 pr. den 4. juli 1994. Lånets obligationsgæld var 713.309,74 kr.

Af et salgsbudget vedrørende klagernes ejendom dateret 8. november 1996 fremgår, at lånets obligationsrestgæld på 693.465 kr. pr. 1. oktober 1996 ville kunne indfries til kurs 85,40, eller 592.220 kr., og at et salg af ejendommen ville give et underskud på ca. 46.000 kr.

Ved klageskema af 3. december 1996 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 60.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de, såfremt de havde fået korrekt rådgivning fra indklagedes side, kunne have iværksat omprioriteringen ved årsskiftet 1993-94 og derved have opnået en kurs på omprioriteringslånet på 92. På grund af indklagedes oplysninger om opsigelsesfristen på det eksisterende lån underskrev de først dokumenterne primo marts 1994, hvor de samtidigt blev orienteret om muligheden for kurssikring. Betydningen af valget af obligationsrente ved et eventuelt salg ejendommen fremgår ikke af indklagedes orientering af 31. maj 1994. I efteråret 1996 konstaterede de, at et salg ville medføre et underskud på grund af den store obligationsgæld på omprioriteringslånet. Omprioriteringen har alene medført omkostninger for dem og ikke den forventede ydelsesbesparelse.

Indklagede har anført, at man har opfyldt sin rådgivningspligt over for klagerne, og at omprioriteringssagen blev ekspederet korrekt og efter aftale med klagerne. Dokumenterne blev først underskrevet den 4. marts 1994, hvor bl.a. kurssikring blev drøftet. Det eksisterende lån blev opsagt efter aftale med klagerne, der kunne have valgt samtidig at indgå kurskontrakt vedrørende omprioriteringslånet. Kursen på den bagvedliggende 6%-obligation afveg på dette tidspunkt ikke væsentligt fra kursen ved årsskiftet 1993/94. Klagerne blev både mundtligt og ved skrivelse af 31. maj 1994 orienteret om forskelle ved valg af obligationsbasis, og om hvilke følger et givet valg kunne få i en indfrielsessituation. Først den 28. juni 1994 modtog indklagede klagernes instruks om udbetaling af omprioriteringslånet.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede ved klagernes henvendelser i december 1993 fejlagtigt oplyste, at klagerne på grund af opsigelsesfristen på det eksisterende lån ikke kunne påbegynde en omprioritering på daværende tidspunkt.

På mødet den 4. marts 1994 blev det aftalt at iværksætte omprioriteringen af ejendommen. Der er enighed mellem parterne om, at klagerne under mødet blev orienteret om muligheden for kurssikring af omprioriteringslånet, som på dette tidspunkt kunne ske til kurs 87,50. Ankenævnet finder, at klagerne ved at vælge at opsige det eksisterende lån uden at kurssikre omprioriteringslånet måtte indse, at de herved påtog sig en risiko for et eventuelt efterfølgende kursfald.

Når henses til oplysningerne i indklagedes skrivelse af 31. maj 1994 og til, at parterne herefter påny holdt møde om hjemtagelsen af lånet den 7. juni 1994, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse indklagedes rådgivning herom for mangelfuld.

Da der efter det anførte ikke er grundlag for at anse indklagede erstatningsansvarlig for et eventuelt tab som følge af omprioriteringen

Klagen tages ikke til følge.