Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning og krav om nedsættelse af gæld og rentesats.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse om uansvarlig långivning og krav om nedsættelse af gælden og den rentesats, der beregnes af gælden.

Sagens omstændigheder

Klageren er under sagen repræsenteret af sin samlever S.

Klageren optog i januar 2005 et lån på 87.086,65 kr. i sit daværende pengeinstitut til finansiering af sin uddannelse.

I april 2005 ønskede klageren at overføre lånet til Danske Bank og optog den 8. april 2005 et lån -037 på 95.500 kr. i Danske Bank til indfrielse lånet i hans tidligere pengeinstitut. Renten var variabel og udgjorde for tiden 11,05 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2023. Af gældsbrevets bestemmelser om ”Tilbagebetaling af lånet og varighed” fremgik blandt andet:

”…

Ændrer banken renten i lånets løbetid, kan det ændre tidspunktet for, hvornår lånet er betalt tilbage. Hvis renten på lånet ændres, kan banken ændre ydelserne på lånet med tre måneders varsel.

…”

Banken har oplyst, at der er tale om en standardbestemmelse i bankens gældsbreve.

Klageren havde endvidere en lønkonto og en budgetkonto i Danske Bank.

Banken har oplyst, at den har noteret, at klagerens disponible indkomst var lav, idet han var under uddannelse, men at han forventede at forøge sin indkomst, når han blev færdig med sin uddannelse.

Den 22. juni 2005 optog klageren et billån -566 på 71.224,49 kr. i banken. Renten var variabel og udgjorde for tiden 8,20 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2013.

Banken har oplyst, at den har noteret, at klageren påtog sig et ekstra job som vinduespudser, og at han ville anvende sin indtægt herfra til at afvikle billånet. Afviklingen af lånet skulle tages op til revurdering, når han blev anden-års elev og fik lønforhøjelse.

Den 25. august 2005 blev billånet forhøjet med 12.400 kr. til 82.752,50 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 8,20 % om året. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2015.

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelsen skulle bruges til betaling af vægtafgift og bilforsikring.

Den 8. februar 2006 blev billånet forhøjet med 13.400 kr. til 93.388,38 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 11,00 % om året. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2023.

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelsen skulle bruges til betaling af vægtafgift og bilforsikring. Afviklingen af lånet skulle tages op til revurdering, når klageren fik en lønstigning i april 2006.

Den 19. maj 2006 blev lån -037 forhøjet med 10.800 kr. til 103.485 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 11,75 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. til og med den 30. september 2008 og en månedlig ydelse på 2.000 kr. fra den 31. oktober 2008 med forventet udløb i 2014.

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelsen skulle anvendes til reparation af klagerens bil og til betaling af et overtræk på hans budgetkonto.

Den 4. oktober 2006 blev lån -037 forhøjet med 33.673,47 kr. til 138.132,09 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 12,25 % pr. år. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. til og med den 30. september 2008 og med en månedlig ydelse på 2.000 kr. fra den 31. oktober 2008 med forventet udløb i 2020.

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelsen blandt andet skulle bruges til reparation af klagerens bil. Klageren oplyste, at han ville flytte tættere på sit arbejde og sælge bilen. Han forventede, at bilen ville kunne sælges for 80.000 kr.

Den 22. december 2006 blev lån -037 forhøjet med 2.000 kr. til 138.332,09 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 12,75 % om året. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. til og med den 30. september 2008 og med en månedlig ydelse på 2.000 kr. fra den 31. oktober 2008 med forventet udløb i 2021.

Den 22. december 2006 blev billånet ligeledes forhøjet med 2.000 kr. til 92.407,65 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 9,75 % om året. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2021

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelserne skulle bruges til betaling af restancer på lånene. Klageren oplyste, at han var flyttet ind hos sin familie for at spare husleje. Bilen var blevet solgt for 20.000 kr.

Den 13. februar 2007 indbetalte klageren 20.000 kr. på billånet.

Den 17. marts 2007 tiltrådte klageren en ændring i tilbagebetalingsaftalen for lån -037 med en restgæld på 141.617,26 kr. Lånet skulle fremover afvikles med en månedlig ydelse på 1.800 kr. (ved en skrivefejl blev der anført en månedlig ydelse på 18.000 kr. i aftalen).

Den 19. marts 2007 blev billånet forhøjet med 20.918,37 kr. til 94.016,32 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 9,75 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.500 kr. med forventet udløb i 2014.

Banken har oplyst, at den har noteret, at klageren ville købe en ny bil til brug for transport til hans arbejde. Klageren oplyste, at han fortsat boede hos sin familie og havde en månedlig disponibel indkomst på 3.000 kr. efter betaling af ydelserne på lånene.

Den 27. maj 2007 blev billånet sammenlagt med lån -037 ved, at lån -037 blev forhøjet med 98.000 kr. til 240.490,05 kr., og billånet blev indfriet. Renten var variabel og udgjorde for tiden 12,75 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.300 kr. til og med ultimo august 2008 og en månedlig ydelse på 3.500 kr. fra den 30. september 2008 med forventet udløb i 2019.

Banken har oplyst, at den har noteret, at klageren havde en månedlig disponibel indkomst på ca. 4.000 kr. efter betaling af ydelsen på lånet.

Den 7. august 2007 accepterede banken at lån -037 blev forhøjet med 6.800 kr. til 246.543,16 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 13,25 %. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 2.300 kr. til og med ultimo august 2008 og en månedlig ydelse på 3.500 kr. fra den 30. september 2008 med forventet udløb i 2020.

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelsen skulle dække uforudsete udgifter, idet klageren blandt andet ikke havde indberettet kørselsfradrag til SKAT. Klageren havde endvidere ikke fået den løn, som han var berettiget til, og havde fremsat et krav mod sin arbejdsgiver. Klageren afsluttede sin uddannelse i foråret 2008 og forventede at forøge sin indtægt herefter.

Den 26. februar 2008 blev lån -037 forhøjet med 8.000 kr. til 257.048 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 13,25 %. Lånet skulle fortsat afvikles med en månedlig ydelse på 2.300 kr. til og med ultimo august 2008 og en månedlig ydelse på 3.500 kr. fra den 30. september 2008 med forventet udløb i 2021.

Banken har oplyst, at den har noteret, at forhøjelsen skulle anvendes til reparation af klagerens bil.

Den 31. august 2008 tiltrådte klageren en ændring i tilbagebetalingsaftalen for lån -037 med en restgæld på 260.992,65 kr., idet klageren havde afsluttet sin uddannelse. Renten var variabel og udgjorde for tiden 14,00 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr. første gang den 29. august 2008 med forventet udløb i 2023.

Banken har oplyst, at klageren i foråret 2008 flere gange bad om at få bevilget overtræk på sin løbende konto, idet han blandt andet mistede sit job.

I 2012 henvendte klageren og S sig til banken vedrørende lån -037. Den 8. august 2012 udleverede banken en amortisationsoversigt for lånet til klageren. Heraf fremgik, at restgælden udgjorde 229.818,94 kr., og at renten var variabel og for tiden udgjorde 14,60 % om året. Ved betaling af en månedlig ydelse på 3.500 kr. var forventet udløb 2023.

Banken har oplyst, at klageren i oktober 2012 ansøgte om få nedsat gælden og rentesatsen på lånet. Klageren oplyste, at han fortsat boede hos sine forældre sammen med S, og at han havde fået et job, men at S ikke havde noget job. Klageren var registeret i RKI.

Banken afslog at nedsætte gælden og renten på lånet.

Klageren og S kontaktede herefter banken flere gange vedrørende lånet og afholdt et møde med banken den 23. november 2012, hvor klagerens engagement og de enkelte låneforhøjelser blev drøftet.

I januar 2013 ophørte klageren med at betale på lånet, og banken opsagde lånet til fuld indfrielse. Lånet overgik herefter til bankens inkassoafdeling.

Den 30. maj 2013 bad bankens inkassoafdeling klageren om at betale en hovedstol på 243.801,34 kr. med tillæg af en rente på for tiden 8,20 % om året fra den 25. maj 2013 til den 30.maj. 2013 på 321,37 kr., i alt 244,122,71 kr. til banken inden den 13. juni 2013 eller alternativt begynde at afvikle af gælden.

Klageren reagerede ikke på bankens brev, og sagen blev herefter sat i bero indtil marts 2015.

Den 5. marts 2015 bad bankens inkassoafdeling klageren om at betale en hovedstol på 243.801,34 kr. med tillæg af en rente på for tiden 8,20 % om året fra den 25. maj 2013 til den 5. maj 2015 på 35.556,92 kr., i alt 279.358,26 kr. til banken inden den 19. marts 2015 eller alternativt begynde at afvikle gælden.

Banken har oplyst, at den - efter klagens indgivelse til Ankenævnet - uden præjudice for Ankenævnssagen - kontaktede klageren for at få økonomisk indsigt i husstandens indtægter og udgifter med henblik på at vurdere klagerens anmodning om at få nedsat gælden og renten på lånet og samtidig indgå en afviklingsaftale med klageren.

Klageren og S afslog imidlertid at give banken fuld indsigt i samleverens indtægt og dermed i husstandens økonomi.

Banken har under sagens behandling fremlagt årsopgørelser sendt til klageren fra 2005 til 2014, hvoraf fremgår restgælden på klagerens lån ved udgangen af året, rentesatsen på lånene og renteudgiften på lånene i det pågældende år.

Parternes påstande

Den 13. maj 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedsætte gælden og rentesatsen på hans lån.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han har modtaget dårlig rådgivning, og at banken har et medansvar for hans store gæld.

Han har i perioden fra 2005 til 2008 lånt mere end hans økonomi og hans indtægt som elev kunne bære. Han er ikke så god til at forstå tal og til at overskue finansielle forhold. Der var tale om mange forhøjelser af hans lån inden for en kortere periode.

Banken burde ikke have givet ham et billån, hvor tilbagebetalingen alene var baseret på, at han udover sin lærlingeuddannelse tog et weekendjob med en beskeden indtægt som vinduespudser. Herudover accepterede banken at give ham yderligere låneforhøjelser på i alt ca. 83.600 kr. indtil udgangen af 2008, hvilket betød, at han ville være gældstynget de næste mange år.

Der var tale om et lån med en løbetid på over 18 år. Banken kunne ikke forvente, at han ville blive boende hos sine forældre, indtil lånet var afviklet eller, at han ikke ville blive arbejdsløs i lånets løbetid.

Banken burde endvidere ikke have tilladt adskillige overtræk på hans lønkonto med et tilknyttet debetkort og efterfølgende have konverteret disse overtræk til låneforhøjelser. Så vidt han er orienteret, burde en konto med et tilknyttet debetkort ikke kunne gå i minus.

Rentesatsen på hans lån er steget næsten hver gang, at lånene er blevet forhøjet, og banken har endvidere beregnet sig et administrationsgebyr hver gang, lånene er blevet forhøjet/ændret.

Da lån -037 blev sammenlagt med billånet, valgte banken at forhøje lån -037, der havde den højeste rente af de to lån, hvilket han ikke var opmærksom på, da han underskrev gældsbrevet.

De månedlige afdrag, som han afviklede lån -037 med, kunne ikke dække den månedlige rentetilskrivning, det vil sige, at der ikke skete en nedbringelse af lånet. Der var tale om en negativ amortisation. Dette gjorde rådgiveren ham ikke opmærksom på.

Han har i runde tal optaget et lån på i alt ca. 275.000 kr. inklusive de løbende forhøjelser og betalt ca. 245.000 kr. til banken i perioden fra 2005 til 2012.

Det fremgik af amortisationsoversigten af 8. august 2012, at renten for tiden var 15,8 % om året, at lånet først ville være indfriet i 2023, og at der af restgælden på ca. 230.000 kr. ville påløbe en samlet rente i lånets løbetid på ca. 240.000 kr., det vil sige, at han stadig skulle betale ca. 570.000 kr. til banken. Denne beregning var under forudsætning af en uændret rente, men kort tid efter steg renten yderligere.

Bankens løbende renteforhøjelser og den negative amortisation kommer til at betyde, at banken får en fortjeneste på over 540.000 kr. for at yde ham et lån på ca. 275.000 kr. Det forekommer helt urimeligt, og det er han aldrig blevet informeret om.

S og han er nu i en økonomisk situation, hvor han kan genoptage afviklingen af lånet, men han ønsker forinden at få afgjort, om banken har pådraget sig et ansvar i forbindelse med rådgivningen og administrationen af hans lån.

Danske Bank har anført, banken ikke har handlet ansvarspådragende.

De bevilgede lån og forhøjelserne heraf blev givet til klageren efter dennes anmodning.

Klageren anmodede banken om et billån, så han kunne reducere sin transporttid til sin lærlingeuddannelse.

Årsagen til at klagerens lønkonto med et tilknyttet debetkort gik i minus var, at klageren anmodede om at få bevilget midlertidige overtræk på lønkontoen, hvilket banken i en række tilfælde imødekom.

De bevilgede lån og forhøjelserne heraf var nødvendige, for at klageren kunne betale sine udgifter, mens han var under uddannelse, og for at han kunne afslutte sin uddannelse.

Banken regnede med, at klagerens indtægt ville stige, når han afsluttede sin uddannelse.

Banken er ikke ansvarlig for, at klageren midlertidigt blev arbejdsløs og derfor ikke kunne afvikle gælden til banken.

Efter klageren havde underskrevet de enkelte gældsbreve og tillæggene om forhøjelser af lånene, fik han udleveret en kopi af dokumenterne.

Banken sendte hvert år en årsopgørelse til klageren, hvoraf fremgik restgælden på klagerens lån ved udgangen af året, rentesatsen på lånene og renteudgiften på lånene i det pågældende år.

Det var klageren selv, der stoppede med at betale på lån -037 i 2013, hvilket er årsagen til, at gælden er steget siden 2013.

Lånene havde en variabel rente, hvilket betød, at renten kunne ændre sig i lånenes løbetid. Banken er i tilfælde af en renteforhøjelse berettiget, men ikke forpligtet til at ændre ydelserne på lånet.

Banken er fortsat - uden præjudice for Ankenævnssagen - villig til at vurdere klagerens anmodning om at få nedsat gælden og renten på lånet. Dette kræver dog, at banken får den fornødne økonomiske indsigt i klagerens og S’s økonomi.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at nedsætte sit tilgodehavende hos klageren, og Ankenævnet kan heller ikke pålægge banken at nedsætte renten på bankens tilgodehavende.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog i april 2005 et lån -037 på 95.500 kr. i Danske Bank. Renten var variabel og udgjorde for tiden 11,05 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2023.

I juni 2005 optog klageren endvidere et billån på 71.224,40 kr. i banken. Renten var variabel og udgjorde for tiden 8,20 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. med forventet udløb i 2013.

Det er oplyst, at klageren var i gang med en elevuddannelse, at hans disponible indkomst var lav, men at han forventede at forøge sin indkomst, når han blev færdig med sin uddannelse.

Begge klagerens lån blev fra 2005 til 2007 forhøjet flere gange. I maj 2007 blev lånene sammenlagt under lån -037 med en hovedstol på 240.490,05 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 12,75 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.300 kr. om måneden til og med august 2008 og en månedlig ydelse på 3.500 kr. fra den 30. september 2008 med forventet udløb i 2019.

Det er oplyst, at klageren på daværende tidspunkt havde en månedlig disponibel indkomst på 4.000 kr. efter betaling af ydelsen på lånet, og at klageren forventede at afslutte sin uddannelse i foråret 2008.

I august 2007 og i februar 2008 blev lånet yderligere forhøjet. Efter at klageren havde afsluttet sin uddannelse tiltrådte han en ændring i tilbagebetalingsaftalen for lånet, der havde en restgæld på 260.992,65 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 14,00 % om året. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr. første gang den 29. august 2008 med forventet udløb i 2023.

Lånet blev i januar 2013 misligholdt og overgivet til bankens inkassoafdeling. Klagerens gæld til banken kunne den 5. marts 2015 opgøres til i alt 279.358,26 kr., hvoraf hovedstolen udgjorde 243.801,34 kr. med tillæg af en rente på for tiden 8,20 % om året fra den 25. maj 2013 til den 5. marts 2015 på 35.556,92 kr., hvortil kom yderligere renter.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens renteberegning.

Ankenævnet finder heller ikke, at klageren har godtgjort sådanne omstændigheder i forbindelse med låneoptagelserne og låneforhøjelserne, at der er grundlag for at pålægge Danske Bank at betale erstatning til klageren.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at nedsætte gælden hverken helt eller delvist.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.