Krav om erstatning for gaveafgift af gavebeløb fra udlandet. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for gaveafgift af gavebeløb fra udlandet. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren er tysk statsborger med opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Klageren er kunde i Nordea Danmark.
I maj 2018 kontaktede klageren banken telefonisk. Banken har oplyst, at klageren ifølge bankens interne telefonnotater meddelte, at hun kom til at arve ca. 750.000 DKK, som ville falde inden for et halvt år. Klageren ønskede at drøfte placeringen af disse midler, herunder en eventuel nedbringelse af sit eksisterende realkreditlån og et eventuelt køb af en bolig i Tyskland.
I en e-mail af 30. maj 2018 til klageren bekræftede en rådgiver i banken, R1, et møde med klageren samme dag til gennemgang af blandt andet ”Opsparing og investering ? Arv”. Den 1. juni 2018 sendte banken et resume af mødet, hvori det blandt andet var anført:
”… Du overvejer at omlægge dit nuværende lån. … Du overvejer at benytte den arv du modtager på 750.000 kr. på at nedbringe Nordea Kredit lånet og samtidig omlægge lånet. … jeg forklarede dig om fordele og ulemper i forbindelse med de forskellige lånetyper … Når du modtager arven, så taler vi lige sammen om hvilken en af de to mulige løsninger du vælger. …”
Den 25. juni 2018 var klageren til møde med en formuerådgiver i banken, R2. I en e-mail af samme dag sendte banken forskellige beregninger af delindfrielser og låneomlægninger til klageren. Banken anbefalede låneomlægning og delindfrielse med 375.000 DKK samt investering af 375.000 DKK + 100.000 DKK i bankens værdipapirpuljer.
I juni 2018 flyttede klagerens forældre på plejehjem i Tyskland. I september 2018 solgte forældrene deres hus i Tyskland til klagerens søster. I forbindelse med salget fik klageren 100.000 EUR i gave fra forældrene.
I en e-mail af 21. oktober 2018 til banken anførte klageren:
”Slutningen af oktober måned nærmer sig og jeg skal endelig beslutte mig hvad der skal ske med mine penge - arven og lånet. …”
Klageren har oplyst, at gavebeløbet blev overført til hende i slutningen af 2018.
I december 2018 kontaktede klageren et andet pengeinstitut, P, for at drøfte investeringsmuligheder. P gjorde klageren opmærksom på, at der skulle betales en afgift på 15 % af gaven. Den 18. januar 2019 rettede klageren henvendelse til Skat, der i et brev til klageren af 31. januar 2019 oplyste, at klageren skulle betale gaveafgift af gaven, da den oversteg 64.300 DKK, som klageren kunne modtage afgiftsfrit fra hver af sine forældre i 2018. Skat oplyste endvidere, at et fremtidigt arveforskud på forventet arv også ville blive betragtet som en gave. Klageren indbetalte derefter en gaveafgift på 92.610 DKK til Skat.
Den 21. januar og 6. marts 2019 sendte rådgiverne i banken, R3 og R4, beregninger af delindfrielser og omlægning af realkreditlånet til klageren. R4 bekræftede, at klageren ikke skulle betale omkostninger til Nordea ved en låneomlægning.
Den 11. april 2019 var klageren til møde med sin nye rådgiver i banken, R5, der i et brev af klageren af 12. april 2019 anførte:
”… Derudover havde du et ønske om, at vi i vores referat også fik noteret, at du i forbindelse med en pengegave fra dine forældre har fået at vide fra SKAT, du skal betale ca. 93.000 kr. i afgift til staten. Som jeg ligeledes fortalte dig på mødet, da rådgiver vi ikke om skat, arv, mv. Du har dog med din tidligere rådgiver fået udleveret en beregning på det fulde beløb af gaven, og ligeledes fået udleveret et investeringsforslag, hvor der beklageligvis er taget udgangspunkt i det fulde beløb, og ikke frataget arveafgift. …”
I maj 2019 indgav klageren en klage til banken, der afviste klagen.
Parternes påstande
Den 26. juni 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale mindst halvdelen af hendes tab.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld. Banken burde have oplyst hende om en eventuel skatte- og afgiftsproblematik og burde have henvist hende til at søge rådgivning hos en advokat eller revisor om dette. Det hører med til bankrådgivning, at man informerer kunderne om relevante regler og forhold, særligt når man rådgiver udlændinge. Banken gjorde på intet tidpunkt under rådgivningen opmærksom på gaveafgiften, men kom fra starten med investeringsforslag for det fulde beløb, uden at tage højde for eventuelle afgifter og skatter. Da hun ønskede at undersøge alle investeringsmuligheder kontaktede hun P, der med det samme gjorde hende opmærksom på, at hun skulle betale en gaveafgift på 92.600 DKK.
Hun var ikke bekendt med, at der i Danmark skal betales gaveafgift af et så forholdsvist lille beløb. I Tyskland er pengegaver op til 400.000 EUR skattefrie. Hun er bekendt med de gængse danske skatteregler, men vidste ikke, men at reglerne om gaveafgift var så anderledes end i Tyskland.
Hun henvendte sig til banken længe inden, beløbet i slutningen af 2018 blev overført til Danmark. Banken var bekendt med, at hun var bosiddende i Danmark, og at beløbet ville blive overført fra Tyskland. Hun forelagde R1 situationen i alle detaljer og forklarede tydeligt, at begge hendes forældre ønskede, at deres værdier blev delt ligeligt mellem deres tre døtre, mens forældrene var i live. Hun fortalte flere gange R1, at hendes forældre stadig levede. Ved et de første møder spurgte R1 ind til hvidvask af penge. Hun følte sig uretmæssigt „anklaget“ og meddelte, at hendes forældre stadig levede, og at pengene stammede fra salg af deres ejendom.
Hun har som udlænding brugt ordet arv i stedet for gave/arveforskud. Måske bruger man på tysk ordet „arv“ på en lidt anden måde end på dansk. Til dagligt man godt bruge ordet „arv“, som en forkortelse for forskudsarv. Banken brugte selv ordet ”arv” i en af sine mødeprotokoller. Hun modtog en tredjedel af ejendommens værdi som arveforskud, og modtog således ”das Erbe”, arven på forhånd. R1 burde imidlertid efter hendes forklaringer have været fuldstændig klar over, at der var tale om en gave.
Banken har i sin besvarelse ikke taget højde for hendes samtaler med rådgiverne, men alene for mødereferaterne, der ikke nævner hendes forklaring. Hun var på det tidpunkt ikke bekendt med vigtigheden af disse detaljer, og at hun skulle have insisteret på, at også „smalltalk“ og selvfølgeligheder blev noteret, og at mangler og unøjagtigheder i mødereferaterne blev rettet. Banken bør kontakte R1, R2, R3 og R4 og lade dem bevidne, at hendes forklaring er rigtig.
Hun kunne have undgået afgift med den rette rådgivning, f.eks. ved oprettelse af gældsbrev, eller ved betaling af beløbet over flere år, med 128.600 DKK årligt (64.300 DKK pr. forælder pr. år). Hun har hårdt brug for gavebeløbet i sin daglige økonomi og til sin datters studier i udlandet.
Hun kontaktede Skat for at høre, om hun kunne tilbagebetale gavebeløbet og ændre udbetalingsraterne, hvilket Skat afviste. Hun undersøgte også mulighederne hos en advokat og revisor.
Hun anmodede i flere møder i perioden fra januar til maj 2019 forgæves banken om at føre hendes utilfredshed med bankens rådgivning til protokol. R4 gav på et møde i marts 2019 udtryk for stor bekymring over, at hun ikke havde fået den nødvendige rådgivning og lovede til gengæld, at hun ikke skulle betale omkostninger ved omlægning af sit lån. I referatet nævnte R4 desværre ikke baggrunden for dette, men skrev kun, at hun ikke skulle betale omkostningerne.
Nordea Danmark har anført, at klageren henvendte sig til banken og oplyste, at hun ville modtage ca. 750.000 DKK. Hun ønskede rådgivning om anvendelsen af beløbet enten til nedbringelse af hendes realkreditlån, til investering eller til en kombination heraf. Banken rådgav klageren om disse spørgsmål.
De skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved klagerens modtagelse af beløbet, hvad enten dette skete i form af gave eller arv, var derfor ikke et tema i bankens rådgivning, idet klageren netop oplyste banken om, at hun ville modtage et sådant beløb. Der var tale om en allerede foretaget disposition, som banken hverken havde pligt til at rådgive om eller pligt til at henvise klageren til at søge særskilt rådgivning om.
Banken har ikke pligt til at rådgive om skatte- og afgiftsmæssige forhold. Af god skik bekendtgørelsen følger, at banken har pligt til at henvise kunder til at søge særskilt rådgivning herom, hvis banken bliver bekendt med, at et produkt eller en disposition kan have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.
Banken var ikke på tidspunktet for drøftelsen med klageren om placering af midlerne og/eller nedbringelsen af klagerens lån bekendt med, at der var tale om et gavebeløb, som klageren ville modtage fra sine forældre, idet beløbet konsekvent blev omtalt som arv. Det var først efter udbetaling af beløbet til klageren og efter opkrævning fra Skat, at beløbet over for banken blev omtalt som gave eller arveforskud.
En arv har ikke på samme måde som gave eller arveforskud direkte afgiftsmæssige konsekvenser for arvingen, da boafgiften efter de danske regler typisk afholdes af boet, før der sker udbetaling til arvingen. En eventuel rådgivning ville i givet fald ikke have ført til en anden skatte- og afgiftsmæssig behandling, og banken har med rette kunnet antage, at der var tale om et nettobeløb, som klageren oplyste, at hun ville modtage.
Banken havde i den løbende dialog med klageren ikke grund til at betvivle, at der var tale om arv og ikke gave eller arveforskud, hvorfor det ikke var naturligt at drøfte eventuelle skatte- og afgiftsmæssige forhold.
Skulle Ankenævnet nå frem til, at det burde have stået klart for banken, at der var tale om en gave, og at der bestod en pligt for banken til at oplyse klageren om de mulige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, eller henvise klageren til at søge rådgivning herom, gøres det gældende, at en eventuelle mangelfuld rådgivning ikke har medført et tab for klageren. Det er hypotetisk og udokumenteret, at klageren ville være stillet bedre ved henvendelse til forældrene om alternative løsninger. De mulige alternative løsninger med betaling over flere år ville indebære risici for klageren blandt andet for forældrenes dødsfald før overdragelse af det fulde beløb, forældrenes manglende økonomiske formåen, indførelse af ændrede regler for skatte- og afgiftsberegning, eller hvis forældrene skiftede mening.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren er tysk statsborger med opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Nordea Danmark har oplyst, at klageren ifølge bankens interne notater kontaktede banken telefonisk i maj 2018 og meddelte, at hun kom til at arve ca. 750.000 DKK, som ville falde inden for et halvt år. Den 30. maj og den 25. juni 2018 var klageren til møde i banken vedrørende placering af midlerne. I bankens e-mails af 30. maj og 1. juni 2018 og i klagerens e-mail af 21. oktober 2018 var beløbet omtalt som ”arv”.
I september 2018 solgte klagerens forældre deres hus i Tyskland. I forbindelse med salget fik klageren 100.000 EUR i gave fra forældrene. Beløbet blev overført til klageren i slutningen af 2018. I december 2018 blev klageren bekendt med, at der skulle betales en gaveafgift på 92.610 DKK.
Klageren har anført, at hun i juni 2018 – før modtagelsen af gaven – oplyste en navngiven bankrådgiver om, at begge hendes forældre levede. Banken har bestridt dette.
Ankenævnet finder, at afgørelsen af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer vedrørende rådgivningsforløbet, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.
Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.