Indsigelse mod kautionsforpligtelse.
| Sagsnummer: | 7/1999 |
| Dato: | 16-06-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod kautionsforpligtelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er forpligtet til helt eller delvist at frafalde sit krav i henhold til en kautionsforpligtelse, som klagerens far påtog sig i 1990.
Sagens omstændigheder.
Klagerens nu afdøde far, der var født i 1914, underskrev den 29. december 1988 en kautionsforpligtelse, hvorefter han påtog sig selvskyldnerkaution for et lån optaget af to debitorer hos indklagede. Det sikrede lån var på 320.000 kr. og kautionen var begrænset til 50.000 kr. Debitorerne var henholdsvis søn og svigerdatter til faderens nabo.
Den 23. januar 1990 underskrev klagerens far en ny kautionserklæring vedrørende debitorernes engagement. Kautionsforpligtelsen var fortsat 50.000 kr. Indklagede har oplyst, at baggrunden for afgivelsen af den nye kautionserklæring var en forhøjelse af lånet til debitorerne.
Klageren overtog efter faderens død i september 1995 boet til privat skifte. Boet blev afsluttet i december 1996.
Ved skrivelse af 18. november 1998 anmodede indklagede klageren om betaling af kautionsforpligtelsen, idet det oplystes, at debitorerne havde misligholdt engagementet. Klageren protesterede mod etableringen af kautionsforpligtelsen og anførte, at han fandt det umoralsk, at indklagede havde ladet en person på 76 år afgive kautionserklæring. Klageren oplyste at være uvidende om kautionsforpligtelsens eksistens.
Den 14. januar 1999 indbetalte klageren med forbehold for tilbagesøgning 50.000 kr. til indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. januar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kautionen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke var bekendt med den omhandlede kaution, idet han i så fald ikke havde overtaget boet til privat skifte. Hans far var på kautionstidspunktet 76 år. Det er hans overbevisning, at faderen ikke forstod konsekvenserne af kautionsforpligtelsen, idet faderen på intet tidspunkt havde til hensigt at lade klageren som enearving overtage en sådan forpligtelse. Han havde et nært forhold til sin far ikke mindst efter moderens død i 1988. Faderen blev herefter indesluttet og ligegyldig. Klageren fik omkring dette tidspunkt fuldmagt til at ordne forhold vedrørende banken.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der foreligger en bindende kautionsaftale med klagerens far. Der er intet, der tyder på, at faderen ikke forstod konsekvensen af kautionsforpligtelsen. Det er uden betydning for klagerens hæftelse, at hans først fik kendskab til kautionen i november 1998. Efter det for indklagede oplyste var der i boet efter klagerens far tilstrækkelige midler til at dække kautionen. Engagementet med debitorerne blev misligholdt pr. 1. oktober 1998, og der blev forgæves søgt indgået en afviklingsordning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med klagerens faders afgivelse af kautionserklæring, der kan medføre, at denne ikke var gyldig stiftet. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.