Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afkald på pant i afkast.

Sagsnummer: 464/1990
Dato: 18-03-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Pant - afkast af pantet
Ledetekst: Afkald på pant i afkast.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved sikkerhedsstillelsesdokument af 9. marts 1984 pantsatte klageren sit depot i indklagedes Søborg afdeling indeholdende obligationer til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hun selv eller hendes daværende samlever havde eller måtte få overfor indklagede. I sikkerhedsstillelsesdokumentets afsnit C9, jf. B2 var bl.a. anført, at pantesikkerheden omfattede det pantsattes afkast. Afkastet af de pantsatte obligationer indsattes på en klageren tilhørende indlånskonto (bankbogskonto).

Ved låneaftale af 19. marts 1984 ydede indklagedes Søborg afdeling klagerens samlever et lån på 60.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr. første gang den 1. april 1984. I låneaftalens fortrykte rubrik vedrørende pant var henvist til sikkerhedsstillelsesdokumentet af 9. marts 1984.

Ved kreditaftale af 4. september 1984 ydede afdelingen klageren en løbende kredit på 20.000 kr., som skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 1.000 kr. første gang den 1. januar 1985. I denne kreditaftale var vedrørende pant også henvist til sikkerhedsstillelsesdokumentet af 9. marts 1984.

Den 10. februar 1986 tiltrådte klageren, at hendes daværende samlever nedsatte afviklingen af sin skyld til indklagede til en månedlig ydelse på 400 kr.

Ved skrivelse af 13. november 1986 meddelte afdelingen klageren, at man havde indgået aftale med den tidligere samlever om en månedlig afvikling af hans engagement med 1.600 kr. Til klagerens orientering oplystes, at engagementet androg saldo på udlånskontrakt 48.709,92 kr., overtræk på checkkontoen 30.705,05 kr. eller i alt 79.414,97 kr. Det var endvidere i skrivelsen anført:

"Da ovennævnte afviklingsaftale er indgået ønsker vi, at engagementet bliver samlet på en konto med maksimum på kr. 79.414,97 samt ikke tilskrevne renter, hvilket vil være en fordel for både (debitor) og Dem, da der kun vil blive tilskrevet renter hvert kvartal.

I det tilfælde at De kan anerkende ovennævnte bedes De venligst returnere vedlagte genpart af nærværende skrivelse til os i underskrevet stand."

Klageren tiltrådte sammenlægningen af de to lån ved påtegning af skrivelsen.

I slutningen af 1989 nægtede afdelingen klageren at hæve på indlånskontoen med henvisning til, at denne var omfattet af panteretten. Indeståendet udgjorde pr. 31. december 1989 19.351,65 kr.

Klageren har efter ved sin advokat at have brevvekslet med indklagede indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på den omhandlede anfordringskonto til klageren.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke før udgangen af 1989 overfor hende har tilkendegivet, at der var tale om en spærret konto. Det er klagerens opfattelse, at der er tale om en almindelig anfordringskonto og ikke en spærret afkastkonto. Indklagede har ikke i sikkerhedsstillelsesdokumentet anført, at man tillige har pant i indeståendet på kontoen. Klageren har i perioden fra marts 1984 til juli 1988 indsat diverse beløb på kontoen og foretaget 18 hævninger, svarende til 30% af samtlige posteringer på bankbogskontoen. Indklagede har efter- sædvanlige juridiske regler ved overførslen af afkastet af obligationerne til anfordringskontoen opgivet afkastet som pantesikkerhed.

Indklagede har anført, at det fremgår af sikkerhedsstillelsesdokumentet, at pantet omfatter såvel depot som depotets afkast.

Klageren er ved senere lejligheder blev orienteret om, at kontoens indestående blev spærret i foråret 1986 i forbindelse med, at klageren og hendes daværende samlever ophævede samlivet. Det har af tekniske årsager og på grund af den forløbne tid ikke været muligt at dokumentere, hvornår spærringen fandt sted. Afkastkontoen er i øvrigt oprettet samtidig med engagementets etablering, og på kontoen er efter spærringen i 1986 kun indgået beløb fra depotet. Det forhold, at der efter spærringen enkelte gange er hævet beløb på kontoen, kan ikke ses som et udtryk for, at kontoen ikke har været pantsat. Der er derimod tale om, at klageren efter særskilt bevilling fra afdelingen har fået tilladelse til at hæve på kontoen, hvilket altid er sket i forbindelse med inddækning af overtræk på andre konti.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har ikke godtgjort, at det førend i slutningen af 1989 er blevet tilkendegivet klageren, at det afkast af de pantsatte obligationer, som blev indsat på klagerens indlånskonto, skulle være spærret som led i pantsætningen. Ved indsættelsen af afkastet på klagerens indlånskonto må indklagede herefter anses at have givet afkald på sin panteret i dette afkast. Som følge heraf tages klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.

Som følge heraf


Indklagede bør inden 4 uger til klageren udbetale indeståendet på den omhandlede indlånskonto pr. 31. december 1989, 19.351,65 kr., med tillæg af rente heraf, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.